Forskning fra Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning på Psykologisk Institut, Aarhus BSS viser en række forskelle mellem kulturen i Skandinavien og Mellemøsten, som har betydning for, hvordan forventningerne til fremtiden ser ud for de to grupper. Mændene i Mellemøsten skiller sig ud, fordi de har et meget stærkt bånd til deres kultur og føler sig mere pressede til at leve op til traditionen.

Det store forventningspres påvirker dog ikke livskvaliteten. Både mænd og kvinder fra Mellemøsten er lige tilfredse med deres liv og forventer lige meget lykke. Undersøgelsen viser heller ingen forskel i tilfredshed sammenlignet med Skandinaviske mænd og kvinder. Et kønsopdelt samfund betyder ikke nødvendigvis et mindre lykkeligt liv, men det skaber begrænsninger og forpligtelser for begge køn. I modsætning til den gængse opfattelse i vesten gælder der også begrænsninger for mellemøstlige mænd:

”Faktisk var langt de fleste formelle restriktioner, jeg stødte på i Qatar, rettet mod mænd. Steder de ikke måtte komme og tidsrum, de ikke måtte være til stede. Mændene er forpligtet på flere kulturelle begivenheder, specielt i forhold til religion. Religionen er ikke i samme grad rammesat for kvinderne, og kvinderne kan for så vidt færdes overalt. Men de gør det ikke, da det vil få alvorlige konsekvenser for deres eget og familiens rygte, hvis de bliver set i forbindelse med det modsatte køn”, fortæller PhD studerende Christina Ottsen og fortsætter:

”Generelt viser mine studier at mændene er mere knyttede til kulturelle normer og regler end kvinderne. Bevidstheden om, at mændene står i gæld til deres egen kultur, og at den indvirker på deres liv fylder meget for dem. De er meget bevidste om de forpligtelser, der følger med, som er bestemmende for deres liv og de målsætninger, de sætter sig derfor. Man kan tale om et kulturelt pres, der hvis man lever op til det belønnes med en privilegeret status som familiens patriark”.

Vest contra øst
Hun påpeger også, at vi i vesten tænker, vi er vores egen lykkes smed, i kontrast til i Mellemøsten, hvor de er meget bevidste om, at de har forpligtelser i forhold til familie og samfund. Ydre omstændigheder indvirker og er bestemmende for de mål, de sætter sig i livet. Mellemøstlige mænd forventer, at de skal ofre og give afkald på noget for at opnå deres mål. De er yderst bevidste om ansvaret for at videregive deres kultur og religion. De føler, at de står i gæld til deres kultur og til samfundet. Det er en religiøs forpligtelse at blive gift og få børn, men den kan først realiseres, når man har bevist sit værd fagligt og økonomisk. Deltagerne i denne undersøgelse var unge mænd først i 20’erne, og de virkede overvældet af dette kulturelle pres.

”Man kan sige, at i mellemøstlige samfund mangler man frihed til at være egoistiske og vælge sig selv først, hvorimod vi i vesten mangler fokus på relationer og fællesskaber”, siger Christina Ottsen.

Vi er ens trods alt
Christina Ottsen påpeger dog vigtigheden af, at vi ser lighederne og ikke kun fokuserer på forskellene imellem os.

”Vi vil alle sammen gerne have en familie, der fungerer og er glade og et arbejde, vi trives med. Grundelementerne i, hvordan vi forestiller os et helt normalt livsforløb, er relativt ens. Derfor er det vigtigt at vi møder hinanden åbne og fordomsfrie”, siger Christina Ottsen og fortsætter:

”Når mellemøstlige mænd er tilfredse med deres liv på trods af øget bevidsthed om samfundets krav, så skyldes måske, at deres egne behov og motivation flyder mere sammen med deres kultur. Denne sammensmeltning med éns kulturelle baggrund kan gøre det vanskeligt at blive integreret i en ny kultur.

I Danmark er vi meget optagede af, at udefrakommende skal lære at leve ligesom os. Men hvis vi vil gøre os håb om vellykket integration, så bliver vi nødt til at sætte os ind i, hvad der gør de udefrakommende anderledes. Først når vi forstår dem bedre, kan vi gøre os håb om at integrere dem i vores samfund. Som udefrakommende er det nemmest at lade sig rykke, når man føler sig mødt og forstået.

Det særlige og helt nye ved Christina Ottsens forskning er, at hun ikke bare ser på kulturen udefra. Hun ser på, hvordan den har præget deltagernes måde at tænke på. Hun måler det konkret ved at undersøge deltagernes tanker om sig selv og om deres fremtid. Christina er samtidig den første, der har undersøgt disse psykologiske forskelle mellem mennesker fra Skandinavien og Mellemøsten.

Fakta

124 personer fra Mellemøsten og 128 personer fra Skandinavien har deltaget i undersøgelsen, som ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser har fundet frem til, hvordan kultur påvirker vores minder fra fortiden og vores forventninger til fremtiden.

Christina Ottsen forsvarer sin ph.d. den 19. februar 2016.

Yderligere oplysninger

Christina Ottsen
Mail: cott@psy.au.dk
Tlf.: 87165723