PGDinterview består af en indledende tekst, der beskriver, hvordan interviewet udføres samt en beskrivelse af diagnosekriterierne for PGD og en begrebsafklaring for de symptomer, som kan være overlappende eller svære at definere. Der vil ske en løbende begrebsafklaring i takt med, at PGDinterview implementeres, og vi gør os flere erfaringer med, hvor klinikere oplever behov for yderligere afklaring.
Som det beskrives i de to introducerende videoer af Maja O’Connor og Nicolai Ladegaard følger herefter en struktureret guide til scoring af interviewet. Til sidst i interviewet findeset scoringsark hvor hhv. PGD-diagnosen ifølge ICD-11 og DSM-5-TR kan opgøres.
Vi anbefaler, at man tilmelder sig vores 1-dags kursus for at lære at anvende PGDinterview med så stor præcision som muligt. Forud for kurset skal man læse manualen til interviewet, to videnskabelige artikler, hvor den ene er et valideringsstudie af PGDinterview. Dertil skal man se introduktionsvideoerne samt videoerne med Preben og Hanne. Man skal endvidere selv medbringe to cases med klienter, som man kunne forestille sig at udrede for Forlænget Sorglidelse/PGD. Disse cases skal bruges i træningen på kursusdagen.
Professor i klinisk psykologi ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Psykolog og forskningsassistent ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Ph.d. og specialpsykolog i psykiatrien, Aarhus Universitetshospital.