Gymnasieelevers greb om tilværelsen
- når TP metoden implementeres uden nævneværdige omkostninger for skolen.
Hovedresultat
Selv når eleverne arbejdet selvstændigt med metoden (hver for sig og uden sparring/hjælp fra lærere), forbedrer det deres greb om tilværelsen. Eleverne oplever tillige metoden som i høj grad meningsfuld.
Forudsat at eleverne er motiverede til at bruge metoden, kan de selv lære at bruge den, samt bruge den på en vedholdende måde og med gode resultater.
Overvejelser
Skolesystem fokuserer i stigende grad på elevernes greb om tilværelsesudfordringer.
Metoder, der sigter mod at styrker elevers livsduelighed, kan ofte være endog meget dyre i drift. Derfor har vi testet den tilværelses-psykologiske metodes effektivitet, når den implementeres uden større omkostninger for skolen. Dvs. når metoden administreres af eleverne selv i et selvstændigt 10 ugersforløb – blot startet op af et fælles 3 timers introduktionskursus.
Diagram 1 viser, at både projektgruppen og kontrolgruppen indledningsvist havde et rimeligt fint greb om tilværelsen. Men projektgruppens elever styrkede yderligere over 10-ugersforløbet deres greb om tilværelsen.
Diagram 2 viser, at eleverne oplever, at det i høj grad er meningsfuldt at arbejde metoden. Og det gælder hvert af metodens fem trin
Diagram 3 viser, at eleverne rent faktisk har arbejdet med næste skridt (eller delmål) frem mod målet – hvilket jo er det afgørende for at kunne håndtere den udfordring, man har valgt. I ca 65% af de gange, eleverne sætter sig et næste, skridt arbejder de også med det.
Blandt de centrale grunde til ikke arbejde med næste skridt er den konstruktive overvejelse, at man tænker, at det ikke er det helt rigtige næste skridt, og at man ønsker et nyt næste skridt.
Diagram 4 viser at kompetencehjulets kompetencer er godt i spil hos eleverne. 88% af eleverne arbejder med 6 eller flere forskellige kompetencer. Over en tredjedel af eleverne arbejder med 8 eller flere forskellige kompetencer.
Diagram 5 viser at eleverne bruger kompetencehjulet. Alle kompetencerne i kompetencehjulet bliver brugt. Søjlerne viser den relative hyppighed. Vi ser at rammesætnings-, planlægnings- og opmærksomhedskompetencer samt at forstå sig selv er blandt de kompetencer, som eleverne arbejder oftest med.