Det korte svar: Nej. TP er individuerende, men ikke individualiserende. Man kan sagtens inddrage ydre faktorer og systemiske forhold i TP-workflowet. TP reducerer ikke udfordringer og problemer til at være den enkeltes ansvar alene. Men opfordrer på den anden side til at finde frem til, hvad den enkelte selv kan gøre.

• Se også TP-håndbogens kaptitel 18 ”En tilværelse der er personligt meningsfuld og betydningsfuld for fællesskabet, og kaptitel 22 ”Medborgerskab og en god nok tilværelsestilknytning”. (Bertelsen 2022 –se reference nederst)

Uddybende svar

Handler TP-metoden ikke bare om, den enkeltes egen og isolerede tilværelse? Kommer metoden ikke til at påstå, at tilværelsen er et spørgsmål om selvrealisering. Og kommer metoden ikke til at sige, at man selv har ansvar for de udfordringer eller problemer, man står midt i, og at man selv har ansvaret for at få dem løst?

Nej, TP-metoden er ikke i sig selv individualiserende – det afhænger helt af, hvordan den bruges. Pointet er, at TP ikke siger noget om hvilke udfordringer, man vælger at bruge TP-workflowet på. En hvilken som helst udfordring kan indsættes i TP-workflowet – både sådanne der vedrører ens egen person og egen tilværelse og sådanne, der vedrører fællesskabet og en fælles tilværelse.

Ydre faktorer – systemisk forståelse. Det er fuldt ud muligt, at sætte løsningsorienterede mål, som handler om at få greb om eller forholde sig kritisk til naturgivne, sociale, kulturelle og/eller samfundsmæssige faktorer, der udefra er med til at påvirker eller måske ligefrem skaber de udfordringer, man står over for.

Fællesskabsudfordringer. Det er også fuldt ud muligt at muligt at vælge udfordringer elle problemer, som ligger i selve fællesskabet omkring én. Hvordan får vi en bedre tone i det her forum? hvordan støtter vi hinanden? Hvad gør vi ved disse politiske eller økonomiske problemer? Hvad gør vi ved klimaet? Hvordan bliver verden et godt sted at være?

Systemisk forståelse og TBF. Det er rigtigt, at stort set alle udfordringer, vi står over for i tilværelsen, store som små, er indlejret i og afhængig af de naturgivne sociale, kulturelle og/eller samfundsmæssige forhold omkring os. Set på den måde kan de ikke bare individualiseres – og altså reduceres – til den enkeltes problem

De fleste udfordringer eller problemer i tilværelsen opstår i og indgår i større sammenhænge og er påvirket af mange faktorer. Selv en personlig udfordring – noget man har svært ved, eller noget positivt som man drømmer om at opnå og glædes ved at udfordrer sig selv på at få greb om – er jo også påvirket af ikke bare egne faktorer, men også ydre faktorer. Med Tilværelsespsykologiens basic five (TBF) vil man sige, at det ikke bare er et spørgsmål om, hvad man selv vil og kan, men også et spørgsmål om ydre mulighedsbetingelser, og hvordan man bliver mødt af andre.

Set i det lys er TP ikke i sig selv individualiserende og gør alle udfordringer og problemer til den enkeltes egen skyld og den enkeltes eget ansvar at finde en løsning på. I de løsningsorienterede målsætninger kan man netop på skift udvælge og forholde sig til forskellige faktorer – herunder også ydre – der indgår i, skaber og/eller påvirker den udfordring, man har i fokus. På den måde kan TP faktisk hjælpe til med at komme ud af individualiseringens faldgrube mht. ikke at forstå tingene i deres større og ikke kun individorienterede sammenhæng.

Forandringer skabes af aktører der (be-)griber systemerne. Men det er også sådan, at forandringer ikke skabes af anonyme mekaniske systemer. Forandringer skabes af (de menneskelige systemer af) aktører, der opretter, opretholder eller forandrer systemerne (tavst i deres dagligdag eller ved egentlige bevidst reflekteret indsatser). TP-workflowet viser hvordan: Identificér en udfordring – sæt en række mål der griber forskellige sider af det system, udfordringen er del af – find de kompetencer der omsætter målet til et næste skridt. -

Hvad man selv kan, vil og bør bidrage med. Det er en pointe i TP-metoden at pege på, hvordan man selv kan bidrage til at få greb om sådanne fælles og/eller udefrakommende faktorer, udfordringer og problemer. TP er proaktivt og prospektivt orienteret: Hvad kan man selv bidrage med? Uanset hvor udfordringerne og problemerne er opstået, så skal de håndteres af nogen – af mennesker der bestræber på at gøre noget ved tingene – og med bidrag fra den enkelte efter bedste formåen. Heri ligger også en fordring: Tingene løser sig ikke af sig selv – men af mennesker der griber tilværelsen – og ens overvejelser bør derfor efter bedste evne, og guidet af TBF, også gå på, hvordan man selv vil, kan, ser mulighedsbetingelser for og bliver mødt i at være er en del af løsningen. (se mere om det i spørgsmålet om ansvar)

Individueret vs individualiseret. Man kan også sige det sådan, at TP hjælper til at udvikle en individueret tilgang – dvs. at man finder frem til, hvordan man selv på sin egen måde og med de interesser og kompetencer, man nu en gang selv har, kan give sit personlige bidrage til fællesskabet. Modsat vil en individualistisk tilgang ikke være optaget af eller orienteret mod fællesskab som sådan, men alene optaget af egne interesser og mål.

Personlig mening, fælles betydning. Eller sagt på en anden måde: det handler ikke kun om, hvad der er personligt meningsfuldt, men også om hvad der er fælles betydningsfuldt (Bertelsen 2000, 2013, 2022)

Reference.

Bertelsen, P. (2000): Antropologisk psykologi. En almenpsykologisk opfattelse af den frie vilje, bevidstheden og selv. København. Frydenlund

Bertelsen, P. (2013). Tilværelsespsykologi: Et godt nok greb om tilværelsen. København, Frydenlund

Bertelsen, P. (2022): Et godt nok greb om tilværelsen. En håndbog i tilværelsespsykologien. København, Frydenlund.