Det korte svar: En udfordring er det man vælger at undersøge og forholde sig løsningsorienteret til. En udfordring tager udgangspunkt i, hvordan noget er: Jeg gør nogle gange sådan og sådan Jeg føler tit X, når Y sker. Han gør tit sådan, og så ved jeg ikke, hvordan jeg skal reagere. Der sker meget lige nu af den her slags i verden. Min måde at løbe på er sådan her.

Dernæst formuleres udfordringen som et spørgsmål: Hvordan kan jeg gøre noget ved at det er sådan (men der siges ikke endnu noget om hvad der kan, skal, bør gøres for at ændre det).

Et mål beskriver, hvad man løsningsorienteret kan gøre i forhold til udfordringen. Jeg vil prøve at tackle de her følelser sådan.  Jeg vil lære at sige fra, når den slags situationer opstår. Jeg vil finde måder at deltage i og bidrage til den her situation. Jeg vil øve mig på mit løb og jeg vil starte på den her måde.

Det er først når man kommer til målbeskrivelsen, at man siger noget om, hvordan man tænker, hvad der kan, skal eller bør gøres ved udfordringen. Et mål er en løsningsorienteret tilgang, men behøves ikke at være løsningen på hele den udfordring, man står over for. Målet er blot et delmål  i en række af flere delmål, der via kompetencevalg peger mod et helt konkret og specificeret næste skridt i forhold til at få et godt nok greb om den valgte udfordring.

• Se Håndbogens del 1: ”Introduktion til metoden” (Bertelsen 2022)

Reference

Bertelsen, P. (2022): Et godt nok greb om tilværelsen. En håndbog i tilværelsespsykologien. København, Frydenlund