Hvordan indgår følelser i en løsningsorienteret tilgang?

Det korte svar: Følelser kan for det første i sig selv gøres til en udfordring som man så kan prøve at forholde sig til med TP-metodens workflow. For det andet er følelser et centralt element i hver af workflowets enkelte trin: Det kan berige målsætningen at få fat i de ledsagende følelser, og mentaliseringskompetencerne addressere jo direkte egne og andres følelser.

• Se også håndbogens kapitel 17: “Mennesket er fremtidsrettet” og Kapitel 21: “Grænser for kontrol – at slutte fred med tilværelsen”.

Uddybende svar.

Følelser kan indgå på to måder i TP-metodens løsningsorienterede tilgang:

Følelser og udfordringer. For det første kan man til enhver tid vælge at tage udgangspunkt i sine følelser, for så vidt de udgør en udfordring. Hvad handler de om? Er de sammensatte og modstridende? Er de svære? Og hvordan kan man forholde sig til dem ved at sætte delmål om håndtering? Med hvilke kompetencer omsat til næste skridt vil man forholde sig til, håndtere og bruge sine følelser? Med andre ord, for så vidt man oplever følelsesmæssige reaktioner som udfordringer, så kan man også prøve at håndtere dem på en løsningsorienteret måde for bedre at forstå dem og bedre at kunne bruge dem på en god måde.

For det andet indgår følelser som del af workflowets enkelte trin:

• Udfordring. Udfordringen, som man fokuserer på, kan jo sagtens – og som oftest – være noget helt andet end følelser. Ikke desto mindre giver følelser, der ledsager den valgte udfordringen, et hint om hvad den mere præcist handler om. Måske er der en glæde forbundet med udfordringen? Måske er der tværtimod en vrede over, at man døjer med den samme udfordring igen og igen? Måske er der en tristhed: man ved ikke, hvor man skal hen ift. denne udfordring? Ved at få fat i følelserne, får man en vigtig uddybet indsigt i hvilken mening udfordringen har for én.
• Mål: Følelser giver også et vigtigt hint om, hvor man skal hen. Følelser viser os, hvordan vi har det med noget, men også hvad vi kan gøre i forhold hertil. Dermed er følelser også det første hint om i hvilken retning det gode mål skal pege. Men følelser er også med til at berige målet, og er med til at man kan fastholde sit mål. Ved at gå i dybden med målet og i detaljer at forestille sig, hvordan det vil være at realisere sit mål, og hvilke gode følelser af glæde og måske stolthed, man har når målet nås, bliver målet både meget mere levende, mere værdifuldt at gå efter og også dermed lettere at fastholde og med sine næste skridt arbejde for at nå (tænk hvor glad jeg vil være når jeg gennemfører og bare gør det her) (Sripada 2016, Baumeister 2016)
• Kompetencer. I forbindelse med kompetencer spiller følelser også en rolle, og det gør de på to måder. (1) For det første indgår de i vores måder at bruge kompetencerne på. Lige som ovenfor giver det vigtig information om, hvad men er på vej væk fra, og hvor man er på vej hen, når man bruger sine kompetencer: Omsætter man med glæde sine kompetencer til næste skridt? Gør man det tværtimod med vrede? Eller med sørgmodighed og tristhed? Er der noget overraskende i, at man vælger at forsøge sig med et nyt næste skridt? Eller er der ligefrem afsky forbundet med målet, kompetencebrugen og næste skridt? (2) For det andet indgår følelser jo som noget helt centralt i de fire mentaliseringskompetencer. Helt oplagt i kompetencen at forstå sig selv: hvad tænker, føler og vil man i forhold til målet, samt i kompetencen at forstå andre: hvad tænker, føler og vil den anden i forhold til målet eller hans/hendes egne mål? Og endelig også i forhold til opmærksomhedskompetencen, som jo netop helt basalt handler om i første omgang overhovedet at mærke efter og komme i kontakt med sine følelser.

Følelser forstås på vidt forskellig måde i forskellige psykologiske og humanvidenskabelige og humanistiske tilgange. Den forståelse der ligger til grund for ovenstående overvejelser ligger tæt op ad den måde, som Larsen et al (2017) har beskrevet følelser. Følelser er forbundet med:

• En fysiologisk fornemmelse (hvordan mærkes de rent kropsligt?)
• En subjektiv vurdering af noget (positiv eller negativ?)
• Kognition (hvordan vil man forholde sig til de følelser, der dukker op?)
• Handling (hvad vil man så gøre på baggrund af den følelse (for noget), som man har?)

Alle disse komponenter kan der med fordels trækkes på, når man forholder sig uddybende til hvert af TP-workflowets trin.

Referencer

Baumeister, R.F. (2016): Emotions: How the future feels (and could feel). In: Seligman, M.E.P., Railton, P., Baumeister, R.F. & Sripada, C. (2016): Homo Prospectus. Oxford University Press

Bertelsen, P. (2022): Et godt nok greb om tilværelsen. En håndbog i tilværelsespsykologien. København, Frydenlund.

Larsen, R. J., Buss, D. M., Wismeijer, A. & Song, J. (2017): Personality psychology. New York, McGraw Hill Higher Education.

Shripada, C. (2016) Imaginative guidance: A mind forever wandering. Seligman, M.E.P., Railton, P., Baumeister, R.F. & Sripada, C. (2016): Homo Prospectus. Oxford University Press