• Se også håndbogens kapitel 5: ”At ville forandre noget er at sætte mål”, samt kapitel 21: "grænser for kontrol – at slutte fred med tilværelsen”

Uddybet svar

Er TP’s løsningsorientering ikke bare endnu et af mange krav om, at man hele tiden skal gøre sig bedre og bedre? Understøtter TP så ikke bare de uendelige krav fra præstationssamfundet og konkurrencestaten? Og fremmer TP så ikke bare et endnu et påbud i tilværelsen: Vær en anden, gør noget mere?

Skal man ikke tværtimod modvirke alt dette ved ”at stå fast”? Jo, præcist! Hvis man er fanget i en uendelig bølge af målsætninger (eller moving targets), der hele tiden flytter sig, så man aldrig kan sige, at nu er det godt nok, så er det netop en rigtig fin udfordring at sætte ind i TP’s workflow: ”Jeg underlægger mig vist nok en masse påbud om hele tiden at præstere endnu mere og uafbrudt optimere på al ting i min tilværelse” – og så i stedet for prøve at sætte et læringsmål, vælge nogle kompetencer og omsætte dem til et lille næste skridt i retning af at stå fast i i hvert tilfælde ét lille hjørne af tilværelsen, og få et godt nok greb om denne del.

Med andre ord så afhænger det af, hvordan man bruger TP. At være løsningsorienteret er ikke nødvendigvis det samme som at være præstationsfixeret.

Målsætning. Det er helt afgørende at bruge god tid på at sætte mål, som man faktisk trives med, og som giver mening. Især er vigtigt at undersøge i hvilket omfang målet er et rent præstationsmål, som kun har en værdi i forhold til en abstrakt parameter eller en abstrakt sammenligning med andres præstationer. Sådan noget giver i bedste fald kun en kortvarig og overfladisk glæde. Altså undersøge om der i stedet for kan sættes læringsmål, der rent faktisk giver en dyb glæde at arbejde med, og som fremmer egen og fælles trivsel.

Kvaliteten af de mål, man sætter sig kan undersøges med S.M.A.R.T.-boosteren og TBF-boosteren. Og som med alt andet i TP-workflowet skal man også overveje, om man bruger disse boostere hensigtsmæssigt.

S.M.A.R.T. Med det redskab undersøger man, om målet er specifikt, målbart, afstemt, realistisk og tidsbundet. Disse kriterier kan blive for meget af det gode, og man kan let komme til at bruge dem på en præstationsfixeret måde.

Selvfølgelig er det nogle gange sådan, at der bare skal findes løsninger på presserende udfordringer her og nu. Sådan er tilværelsen også. Her kan S.M.A.R.T. hjælpe til at til at løse et akut behov for et effektivt mål. Men S.M.A.R.T. er i TP-sammenhæng først og fremmest et redskab til at reflektere over kvaliteten af ens mål, og om de gør noget godt for éns greb om egen og fælles tilværelse.

• S – specifikt: Har du beskrevet dit mål så specifikt, så det er klart, hvad det drejer sig om? Prøv at undersøg hvilket formål målet egentlig tjener, og om det giver mening for dig?
• M – målbart: Har du beskrevet dit mål, så du tydeligt kan se, hvordan du gør fremskridt? Er det muligt at se fremskridt, og hvornår det er nået på en god nok måde? Prøv at undersøge om det er et ’uendeligt krævende’ mål, som i virkeligheden aldrig kan nås godt nok.
• A – afstemt: Er dit mål godt afstemt, så det hverken er for svært eller for let? Prøv at undersøg om det mål, du sætter dig, i virkeligheden er til at nå? Kan du håndtere det eller er det i virkeligheden et frustrerende mål, fordi du i grunden aldrig helt kan nå det? Dvs. at det hele tiden flytter sig fremad/opad, hver gang du tror, at du nu er i nærheden af det.
• R – realistisk. Er dit mål realistisk på den måde, at du allerede nu kan gå i gang med at nå det? Eller er det så stort og så fremtidigt, at du slet ikke kan komme i gang nu? Så bliver det også let til et uspecifikt og i grunden grænseløst krav at skulle nå det. Prøv at undersøge om det mål, du har sat (eller har fået sat af andre) efterlader dig med en fornemmelse af, at du ikke kan gå i gang og gøre noget her og nu.
• T – Tidsafgrænset. Kan du nå dit mål inden for en overskuelig tidsramme? Prøv at undersøg dit mål ud fra to synspunkter: (1) Er der på den ene side sat så kort en tidsramme, at det bliver alt for hæsblæsende og i grunden urealistisk at nå det på en god og ordentlig måde? Er det på den anden side ikke sat nogen tidsgrænse overhovedet – så du let kommer til at udskyde det i en uendelighed, og så du på den måde let risikerer at få dårlig samvittighed over ikke at gøre noget i det hele taget?

TBF - Tilværelsespsykologiens Basic Five. Det betaler sig at give sig god tid til at bruge TBF til at undersøge det mål, man har sat sig – eller har fået sat af andre. Er det et proaktivt mål, dvs. et mål der peger i retning af, hvordan du selv kan være med til at få et godt nok greb om din egen og fælles tilværelse. Det er fristende bare hurtigt at ”vinge af”: ja ja, jeg vil, jeg kan, jeg ser muligheder, jeg bliver mødt og jeg gør noget. Men nogle gange betaler det sig at tage tempoet ud af processen for netop at kunne undersøge, om man i grunden bliver forført af (egne og/eller andres) grænseløse præstationskrav. Brugt på den måde kan TBF hjælpe med at være løsningsorienteret, men ikke præstationsfixeret.

• Vil? Vil du egentlig have det mål, du har sat dig (eller har fået sat)? Giver målet glæde og trivsel og energi? Har du en indre god følelse af, at det nu også er dit mål (også selv om det måske er blevet foreslået af andre)? Brug noget tid på at undersøge, om du egentlig vil lige netop det her mål?
• Kan? Kan du det der skal til, ved du det du har brug for og har du tilstrækkelig information for at kunne nå målet? Nogle gange skal man kunne noget mere, eller man har lyst til at kunne noget mere for at nå et mål, som er værdifuldt for én. Men ikke desto mindre er det også en god ting at stoppe op og undersøge, om der er meningsfuld balance mellem ”kan” og målet. Måske skal du bare glæde dig ved det du rent faktisk kan, og så indrette dine mål herefter? Måske er det realistisk muligt og trivselsgivende at udvikle lidt mere på det, du kan for at nå et godt mål?
• Se ydre mulighedsbetingelser? Målet kan være nok så godt og værdifuldt i sig selv, men om det er realiserbart hænger sammen med de ydre mulighedsbetingelser. Er de ydre mulighedsbetingelser sådan, at målet ikke er realistisk at nå? Eller kan man udvælge eller være med til at fremme de rette ydre mulighedsbetingelser? Men igen er det godt at undersøge, om målet på den måde bliver grænseløst præstationskrævende, fordi der er alt for meget, der skal falde på plads, eller i virkeligheden aldrig kan falde på plads, for at målet kan realiseres.
• Blive mødt. Hvordan bliver du og dit mål mødt af andre? Nogle gange er man i sammenhænge, hvor andre har berettigede krav til én. DVS. det handler ikke bare om hvor vidt målet er personligt meningsfuldt for én. Det handler nogle gange også om, at målet har betydning for et større fællesskab. Men det ændrer ikke noget ved, at disse andre skal forholde sig fornuftigt og anerkendende til dig. Bliver du mødt af uforstandige og ikkeomsorgsfulde indpiskere, der i virkeligheden aldrig bliver helt tilfredse med dine præstationer? Eller bliver du mødt med anerkendelse af, at du gør det, som er det bedste og mest rigtig for dig selv. Bliver du mødt af andre, der kan hjælpe dig ind i din nærmeste udviklingszone eller som – i perioder hvor alt måske alt er blevet for svært – kan være vikarierende aktør for dig?
• Gør? Er du i gang, eller udskyder du? Mon du skulle kigge endnu en gang på dit mål? Er det noget, du glæder dit til at gøre noget ved eller lære at gøre noget ved. Eller er det ren præstation som i bedste fald kun er forbundet med en meget kortvarig præstationsglæde?

Kort og godt, så kan man modvirke præstations-racet, hvis man undgår at sætter rene præstationsmål, og i stedet prøver at sætte læringsmål, der er afstemt med SMART og TBF

Reference

Bertelsen, P. (2022): Et godt nok greb om tilværelsen. En håndbog i tilværelsespsykologien. København, Frydenlund.