Hvilken slags empowerment bidrager TP til?
Det korte svar: TP brugt som empowerment redskab udvikler og danner den enkeltes eget ståsted, hvorfra vedkommende kan handle forandrende. TP-workflowet kan bidrage til empowerment, der ikke bare er personligt meningsfuld, men også er afstemt med, hvad der er fælles betydningsfuldt for at understøtte menneskelig sameksistens.
Uddybende svar
Nogle mennesker er så udsatte og så begrænset i deres livsduelighed, at de mister store dele af deres greb om tilværelsen. Nogle mennesker kan også af sociale, kulturelle og politiske grunde være truet på deres frihed og trivsel på en måde, der fordrer forandring. Men nogle mennesker her eller andre steder i verden kan være så hårdt pressede, at det kan være svært overhovedet at finde overskud til at bruge en metode som TP. Og nogle mennesker nogle steder i verden (også her i Danmark i forbindelse med social kontrol og voldelige relationer) kan være så truet på deres frihed, at forandringsinitiativer vil være farlige. Det kan føre til udslukning af håb og hjælpeløst mismod i forhold til, at det nytter noget at stå imod.
Man kunne også spørge om TP så overhovedet kan være til nytte i sådanne situationer, og hvis ja, hvordan mere præcist bør TP så bruges (altså en normativ fordring til brugen af TP).
TP en åben metode i den forstand, at måden at bruge den på kan nedskaleres eller indrettes, så det er realistisk muligt og med tilstrækkelig minimeret risiko at bruge den. Der er altid et (måske uendeligt lille og forsigtigt) næste forandringskridt at tage, uanset hvor vanskelig, barsk, brutal eller farlig tilværelsen og tilværelsesbetingelserne er. Det handler om at sætte det ind som en udfordring i TP-workflowet og så finde det (måske meget lille) mål, og finde de kompetencer ,der kan omsættes til et næste skridt, der peger (en lille smule) i forandrende retning.
I det her perspektiv handler det om styrken og modet til frigørelse, med andre ord, empowerment. Og i den sammenhæng er fordringen at prøve at bruge TP til at skabe empowerment – enten for sig selv eller for den, man hjælper til at bruge TP, eller i solidarisk fællesskab.
Empowerment. Empowerment består af to ting, nemlig i en hvilken som helst undertrykkende situation (politisk, socialt, relationelt): (a) At blive hjulpet til at opnå en styrke til at få greb om egen og fælles tilværelse. (b) At arbejde for at opnå friheden til at kunne realisere dette greb. At opnå empowerment er at have evnen, styrken og modet til at kunne skabe et frigørende og sameksistentielt tilværelsesgrundlag for sig selv og sammen med andre.
Men som det ses i forbindelse med en række andre FAQ svar, så er TP en åben metode, der kan bruges på mange forskellige måde, også uhensigtsmæssige måder. Så hvilken slags empowerment fremmes, er i bund og grund et spørgsmål om, hvordan TP-metoden i bund og grund bruges.
I Tilværelsespsykologien skelnes der således mellem forskellige former for empowerment
Individueret og medborger-skabende empowerment: Her bruges TP-workflowet til at udvikle og danne sit eget personlige ståsted – eller hjælpe andre til at udvikle ståsteder – hvorfra der på en egen personlige facon med håb, energi, og risikobevidsthed kan handles forandrende på en måde, der gør en positiv forskel for grundlæggende menneskelig sameksistens. Så empowerment der skaber gode sameksistentielt orienterede borgere er bestemt ikke blot medløbende og kritikløs. Det er tværtimod netop et konstruktivt og personligt bidrag til fællesskabet.
Destruktiv empowerment: Her misbruges TP til at styrker sine egne kompetencer og håndteringer af udfordringerne på en måde, der er ødelæggende for fællesskabet og almenmenneskelig sameksistens. Eller som selvdestruktivt kan begrænse ens egne muligheder for at deltage i fællesskabet og dets forandringer. Empowerment degenererer her til f.eks. kriminalitet, terror eller misbrug.
Ureflekteret assimilerende empowerment: Her bruges TP på en ukritisk måde, der reelt udarter sig til en (selv)-undertrykkende evne til tilpasning til ureflekterede (og måske reelt ikketrivselsgivende eller kritisable) forhold f.eks. i uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet, kulturen eller det politiske system). Måske opleves det som personligt meningsfuldt (”I får ret og jeg får ro”). Men det er næppe fælles betydningsfuldt for så vidt tingenes tilstand i de sociale netværker, i kulturen og/eller i samfundet faktisk fordrer, at der er nogen der reelt kan og tør yde en forandrende indsats.
Individualistisk frakoblende empowerment: Her bruges TP til et ganske selvoptaget selvudviklingsprojekt. Her drejer det sig om blot at gå efter styrke og frihed til egen personlige vækst – uden blik for eller interesse i det større fællesskab. Det er ren optagethed af personlig mening uden skyggen af hensyn til fælles betydnng.
Kort sagt: TP kan set i dette lys bruges til at fremme egen og andres empowerment: At styrke mulighederne og friheden til at få et godt nok greb om tilværelsen. Men det vigtige spørgsmål at stille sig selv og hinanden er også et normativt spørgsmål: hvordan bruges TP og til hvilken slags empowerment?
Bertelsen, P. (2022): Et godt nok greb om tilværelsen. En håndbog i tilværelsespsykologien. København, Frydenlund.