Ph.d.-studerende Nicklas Runge deltager i international konference om sociale patologier i samtiden
Hvordan finder vi håb, handlekraft og værdighed i en tid præget af globale kriser? Nicklas Runge deler indsigter fra international konference om sociale patologier i samtiden.
I december 2025 deltog Nicklas Runge fra Center for Kvalitativ Metodeudvikling i den internationale konference “Social Pathologies of Contemporary Civilization” ved University College Cork i Irland. Konferencen samlede forskere fra blandt andet Grækenland, Irland, England, Danmark og Holland med fælles interesse for kritisk teori, samfundskritik og samtidens sociale kriser. Konferencens overordnede tema kredsede om nutidens globale og sociale kriser – fra klimakatastrofer og politisk polarisering til voksende ulighed, racisme og fremmedgørelse – og om, hvordan disse kan forstås som sociale patologier. Med mærkbart afsæt i Walter Benjamins filosofiske ånd blev der diskuteret civilisationens gentagne bevægelser mellem fremskridt, sammenbrud og fornyelse samt mulighederne for at fastholde håb, retfærdighed og menneskelig værdighed i en fragmenteret verden.
Nicklas Runge bidrog selv til konferencen med et oplæg om sit igangværende forskningsprojekt om trivsel og mistrivsel i folkeskolen. Oplægget havde særligt fokus på de præstationsdynamikker og strukturer, der former elevers hverdagsliv, selvforståelse og oplevelse af værdi. Med afsæt i kvalitative metoder og kritisk teori belyste oplægget, hvordan krav om konstant måling, optimering og sammenligning kan bidrage til både psykisk belastning og oplevelser af utilstrækkelighed blandt børn og unge. Samtidig blev der peget på behovet for at udvikle alternative forståelser af læring, fællesskab og trivsel, som rækker ud over snævre præstationslogikker.
Konferencen gav mulighed for at møde en bred kreds af forskere inden for kritisk teori og samfundskritisk psykologi. Det var særligt inspirerende at indgå i dialog på tværs af nationale og faglige traditioner og at erfare, hvordan lignende problemstillinger om mistrivsel, arbejde, håb og marginalisering udfolder sig i forskellige samfundsmæssige kontekster. Blandt de mange oplæg var der blandt andet præsentationer om:
- Eric Vuillards forfatterskab v. Walter Benjamin-eksperten Graeme Gilloch
- Kritik af Axel Honneths anerkendelsesteori v. Neil Harris
- Bureaukrati og lidelse v. Antoinette Jordan
- Håbspraksisser blandt sexarbejdere v. Doris Murphy
- Unges mistrivsel i det senmoderne samfund v. Iben Lausten Kragh og Betina Skov Jacobsen
Et særligt bevægende indslag på konferencen var lanceringen af en bogudgivelse med en samling af tekster af sociologen Anders Petersen. Petersen, der gik bort for to år siden, var et stiftende medlem af konferencen sammen med den meget imødekommende Kieran Keohane. Hans fravær var tydeligt mærkbart, og bogudgivelsen fungerede både som en faglig hyldest og som et rum for fælles sorg og refleksion. Petersens arbejde med lidelse, anerkendelse og sociale patologier fortsætter med at inspirere mange forskere i feltet.
Konferencen gav også anledning til at møde andre danske forskere, der arbejder med psykopatologi og mistrivsel, herunder Iben Lausten Krogh, Betina Skov Jacobsen og Sebastian Tobias-Renstrøm. Disse møder styrkede de faglige netværk og åbnede for fremtidige samarbejder på tværs af institutioner og discipliner.
Deltagelsen i konferencen har givet anledning til nye overvejelser om det fremtidige arbejde med sociale patologier. Et gennemgående tema var spørgsmålet om, hvordan man kan insistere på menneskelig handlekraft og håb i en tid præget af kriser, usikkerhed og oplevelser af afmagt. Inspireret af både teoretiske bidrag og personlige samtaler peger konferencen på nødvendigheden af at fastholde en kritisk, men også konstruktiv tilgang: at turde se “rodet”, lidelsen og modsætningerne i øjnene – uden at opgive forestillingen om forandring. Som det blev formuleret i konferencens ånd: At lære at “fejle bedre”, at arbejde videre med ufuldkomne modeller og sprækker i systemerne, hvor lys, mening og nye muligheder kan opstå. Deltagelsen i Social Pathologies of Contemporary Civilization har således bidraget med vigtige faglige impulser til forskningsenhedens videre arbejde med trivsel, mistrivsel og kritiske, kvalitative metoder i psykologi.