PN Research Lab er en gruppe af tværfaglige forskere, der undersøger problemstillinger i krydsfeltet mellem psykologi, medicin og neurovidenskab. Vi forsker primært i samspillet mellem psykologiske, neurologiske og biologiske faktorer, herunder særligt placebo- og noceboeffekter.
Vi undersøger psyko-neuro-biologiske sammenhænge på tværs af lidelser i centralnervesystemet, herunder blandt andet kronisk smerte, Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom, samt på tværs af farmakologiske og ikke-farmakologiske interventioner som operationer, dyb hjernestimulation, rygmarvsstimulation, akupunktur, psykoterapi, musik, hypnose, dyreassisteret terapi og extended reality (XR).
Gruppen ledes af Lene Vase, professor i neurovidenskabelig psykologi, cand.psych., ph.d. i psykologi og dr.med.
Projekterne finansieres blandt andet af Lundbeckfonden og Danmarks Frie Forskningsfond.
Professor i neurovidenskabelig psykologi. Jeg har en ph.d.-grad i psykologi (2006) og en doktorgrad i medicin (2018), begge fra Aarhus Universitet. Derudover er jeg visiting professor ved bl.a. Harvard Medical School, USA.
Fokusområde: Jeg forsker i psykologiske og neurobiologiske mekanismer, der er involveret i placebo- og noceboeffekter på tværs af lidelser i centralnervesystemet så som smerte, Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom. Jeg undersøger disse mekanismer i forhold til farmakologisk behandling og ikke-farmakologisk behandling som f.eks. operationer, dyb hjernestimulering, rygmarvsstimulering, psykoterapi, musik, akupunktur, fysioterapi og dyreassisteret terapi.
Forskningsstøtte: Min forskning har opnået støttet fra Lundbeckfonden, Danmarks Frie Forskningsfond, Aarhus Universitets Forskningsfond, Innovationsfonden, National Institute of Health, Innovative Medicine Initiative og International Network Programme, Danish Agency for Science, Technology and Innovation.
Derudover støttes flere projekter af Trygfonden og Parkinsonforeningen.
Publikationer og outreach: Jeg har mere end 100 peer-reviewed internationale publikationer, og min forskning er publiceret i toneangivende tidsskrifter som The Lancet, The British Medical Journal, The Lancet Neurology, JAMA Psychiatry og Psychotherapy and Psychosomatics. Min forskning er bl.a. omtalt i internationale medier som The New York Times, Der Spiegel og The Sydney Morning Herald, og jeg holder ofte oplæg ved internationale konferencer som the World Congress of Pain.
PURE profil
Adjunkt ved PN Research Lab, Neurovidenskabelig Forskningsenhed
Fokusområder: Mine primære forskningsområder omfatter non-farmakologisk behandling af smerte og placeboeffekter ved smerte med fokus på bagvedliggende psykologiske og neurobiologiske mekanismer.
Baggrund for forskning: Omkring 20% af den danske befolkning lider af og lever med smerter. Eftersom der på verdensplan ses et stigende antal smertepatienter og en voksende opioid-krise i form af overforbrug og afhængighed af opioid-præparater, er der et udtalt behov for non-farmakologiske, komplementære metoder til smertebehandling. Helt afgørende for disse metoder – som eksempelvis musik og dyreassisteret terapi – er, at de ikke medfører risiko for bivirkninger, som de gængse medicinske behandlinger gør. Samtidig er der behov for mere stringente undersøgelsesmetoder, der kan dokumentere effekten af disse behandlinger. I samarbejde med forskere fra blandt andet Center for Music in the Brain og Harvard Medical School undersøger jeg derfor specifikke og non-specifikke komponenter i komplementær smertebehandling med henblik på at specificere, hvordan de påvirker vores oplevelse af smerte og underliggende neurobiologi.
Fokusområder: Min forskning beskæftiger sig primært med patienter med svære kroniske smerter, som behandles via rygmarvsstimulering. Jeg undersøger, hvordan patienternes forventninger om behandlingseffekt påvirker deres oplevelse af behandlingen.
Baggrund for forskning: Rygmarvsstimulering er en behandling, der anvendes i klinisk praksis til patienter med svære kroniske smerter, som har udtømt andre behandlingsmuligheder. Behandlingen, der involverer implantering af en elektrode i rygmarven, er forbundet med flere risici, herunder infektion og elektrodevandring. Eksisterende forskning, der bekræfter effekten af behandlingen, er primært sponsoreret af industrien, f.eks. producenterne af stimuleringsapparaterne. Det er derfor nødvendigt at undersøge effekten af behandlingen nærmere i et placebo-kontrolleret studie. I samarbejde med klinikere og forskere fra bl.a. Aarhus Universitetshospital undersøger jeg bl.a., hvordan forventninger om behandlingseffekt spiller sammen med oplevet effekt hos patienter, der modtager rygmarvsstimulering som behandling. Foruden at gøre os klogere på effekten af rygmarvsstimulering vil undersøgelsen bidrage med indsigter i, hvem behandlingen virker for, hvilke mekanismer der ligger bag, og på hvilke fysiologiske og psykologiske parametre behandlingen er effektiv.
Ph.d.-studerende ved PN Research Lab, Neurovidenskabelig Forskningsenhed
Fokusområder: Min forskning beskæftiger sig primært med de negative effekter af informeret samtykke, og hvordan disse medieres og modereres af patientens forventninger, læge-patientforholdet og andre kontekstfaktorer.
Baggrund for forskning: Informeret samtykke er en essentiel grundsten i behandler-patientrelationen samt patientens fundamentale ret. Forskning tyder dog på, at den information, som patienter får om en behandling for at kunne give informeret samtykke til denne, faktisk kan øge risikoen for oplevelsen af bivirkninger efterfølgende. Det betyder, at behandleren ved at respektere patientens ret til informeret samtykke potentielt forårsager patienten unødig skade. Da dette er et relativt nyt forskningsområde, er vores viden om de negative effekter af informeret samtykke stadig sparsom. I samarbejde med forskere fra blandt andet Maryland University, University of Toledo og Aarhus Universitetshospital undersøger jeg derfor, hvor meget information om bivirkninger den generelle befolkning ønsker, samt hvor stor indflydelse information om bivirkninger har på forekomsten af bivirkninger i forbindelse med hjerteoperationer. Dette med henblik på at afdække, hvordan vi i klinisk praksis bedst minimerer noceboeffekten af informeret samtykke.
Ph.d.-studerende ved PN Research Lab, Neurovidenskabelig Forskningsenhed
Fokusområder: Min primære forskning omfatter brugen af audiovisuelle interventioner, herunder virtual reality, til smertehåndtering hos patienter med leddegigt.
Baggrund for forskning: Leddegigt er en udbredt kronisk autoimmun sygdom, der ofte påvirker den enkeltes livsudfoldelse og livskvalitet betydeligt. Omkring 50% af leddegigtpatienter oplever kroniske, vedvarende smerter, der er vanskelige at behandle med konventionelle metoder. Der er derfor et udtalt behov for effektive, nonfarmakologiske behandlingsformer til behandling af denne patientgruppe. I samarbejde med forskere og klinikere fra Klinik for Led- og Bindevævssygdomme på Aarhus Universitetshospital undersøger jeg i min forskning, hvordan virtual reality kan anvendes til at lindre smerter og øge selvforvaltningen hos patienter med leddegigt. Formålet med denne viden er at forbedre den måde, hvorpå vi undersøger effekten af virtual realiy interventioner og at forbedre de etablerede behandlingstilbud til patienter med kroniske gigtsmerter.
Research focus: My research primarily deals with clinical trials in pain conditions, specifically migraines, focusing on placebo research evaluating novel methods for accurate drug effect estimations and complex interactions between drug and placebo responses. Other areas of research include orofacial pain and headache disorders, neurorehabilitation, sensorimotor function, brain stimulation, special care dentistry.
Background: The randomized controlled trial (RCT) is a gold standard in developing and testing new drugs including for migraine. In a RCT, typically an active drug is compared to an inactive placebo. Recently, research have indicated that some assumptions underlying RCT may be incorrect leading to miscalculation of the actual drug response accounting for large placebo responses. As a result, promising new compounds fail to outperform placebo in RCTs, which leads to the conclusion that the drug is not effective. Recently, there has been great progress in the development of migraine treatments, especially preventive treatments. On the other hand, there are also increasing discussions on anti-migraine trials for how the true value of treatment effects should be assessed. To resolve this problem, we will develop and assess an improved method for testing the efficacy of new drugs that is able to account for the complex relationship between drug and placebo responses.
Principal investigator
Disse studier har til formål at undersøge, hvorfor der er store forskelle i de behandlingseffekter, patienter med migræne opnår, og hvilke forsøgsdesign der bedst benyttes til at vurdere disse behandlingseffekter. Dette undersøges både i relation for akut og kronisk migrænebehandling.
Studierne støttes af Lundbeck Fonden, Aarhus Universitets Forskningsfond og Helsefonden
Kronisk smerte rammer 20% af danskere og har store konsekvenser for patienters livskvalitet. Kronisk smerte er både kompleks og kan være svær at behandle med medicin. En type ikke-medicinsk behandling der bruges mod kronisk smerte er rygmarvsstimulation. Ved at implantere elektroder i rygmarven benytter behandlingen elektriske impulser til at stimulere nerverne og dette kan lindre kroniske smerter for nogle patienter. Forskningen og afprøvningen af behandlingen er på nuværende tidspunkt primært finansieret af industrien, herunder fabrikanterne af stimulations-apparaterne. Den nyeste uafhængige forskning på området viser, at der er stor tvivl om behandlingens reelle effekt og virkningsmekanismer. Forskningen afspejler dog ikke nødvendigvis behandlingens effekt i klinisk praksis. For første gang afprøver dette studie virkningen af rygmarvsstimulation med en ny velkontrolleret og klinisk relevant forskningsmetode. Forskningsdesignet undersøger den smertelindrende virkning specifikt af rygmarvsstimulation, når den er adskilt fra andre faktorer i omgivelserne, eksempelvis forventninger. Studiet har særligt fokus på, at undersøgelsen er repræsentativ i klinisk praksis og undersøger derfor de patienter, der modtager behandlingen. Projektet gør det muligt at afdække behandlingseffekten præcist, så behandlingen ikke gives unødigt og gives med den bedst mulige effekt for patienter.
Studiet støttes af Danmarks Frie Forskningsfond.
Studiet undersøger hvordan smerte opleves og processeres hos patienter med Parkinsons Sygdom.
Studiet støttes af Parkinsonsforeningen.
Collaborator
Projekt ved blandt andet Lene Vase og Asger Reinstrup Bihlet.
Projektet er støttet af Innovationsfonden.
Formålet med EDULOX er at undersøge effekten af to forskellige behandlinger: patientundervisning og medicinsk behandling, enten alene eller i kombination, for patienter med svær funktionel lidelse.
Svær funktionel lidelse (multiorgan BDS) er en lidelse karakteriseret af talrige vedvarende og invaliderende symptomer. Lidelsen medfører nedsat livskvalitet og tabt arbejdsevne og har store omkostninger også for samfundet i form af øgede udgifter i social- og sundhedssektoren. Det anslås, at mindst 1 % af den danske befolkning lider af multiorgan BDS.
I de seneste år er behandlingsmulighederne for multiorgan BDS bedret i takt med en øget forskningsaktivitet og den nylige oprettelse af flere behandlingssteder i Danmark. Behandlingstilbud, som er underbygget af forskning, er dog fortsat få. Kliniske forsøg har vist effekt af visse typer af psykologisk og medicinsk behandling, men disse behandlinger kræver højt specialiserede terapeuter eller er kun egnet til udvalgte patienter. Der er derfor fortsat et stort udækket behandlingsbehov. Først og fremmest er der behov for viden om behandlingsformer, der kan leveres af mindre specialiserede fagpersoner til en bredere patientgruppe.
Projektet er finansieret af TrygFonden.
Dyre-assisteret terapi (DAT) er i vækst og har potentialet til at blive et vigtigt ikke-farmakologisk supplement til behandling af mennesker med f.eks. psykisk sygdom, stress eller udviklingsforstyrrelser. Forskning viser, at anvendelsen af dyr i terapeutisk behandling kan have betydelige effekter på forskellige målgrupper, men det er ikke klart, hvad det specifikt er ved kontakten til dyr, der påvirker behandlingsresultatet. Projektet er inddelt i fire arbejdspakker, hvor vi i de første identificerer og udvælger de fysiologiske, psykologiske og diverse adfærdsmæssige mål for effekten af forskellige grader af kontakt til dyr. I sidste halvdel af projektet undersøger vi plejehjemsbeboeres og militærveteraners umiddelbare reaktion på kontakt og samvær med hunde ved hjælp af de udvalgte mål.
Projektet er finansieret af TrygFonden.
PN Research Lab arbejder sammen med førende nationale og internationale forskningscentre.
Aktuelt har vi samarbejder med følgende nationale forskningsenheder:
Derudover samarbejder vi med følgende internationale forskningsenheder:
Har du lyst til at bidrage til vores forskning som forsøgsdeltager, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os per mail pnlab@psy.au.dk. Du kan finde mere information om såvel igangværende som tidligere projekter her på hjemmesiden, hvor vi vil bestræbe os på løbende at være opdateret i forhold til, hvilke forskningsprojekter der aktuelt rekrutteres forsøgsdeltagere til.
I forbindelse med forskellige projekter inddrager vi jævnligt frivillige studentermedhjælpere. Er du studerende, nysgerrig på forskning, og har lyst til at få greb om processerne forud for de publicerede artikler, du møder på studiet, er du meget velkommen til at kontakte os per mail pnlab@psy.au.dk eller kigge inden for på vores kontorer på Aarhus Universitet.
Information om igangværende projekter finder du her.
2021
2020
2019
’Jeg bliver altid så skør af snaps’: Holder dine julefrokost-påstande?
4-toget: Hammershøi maleri solgt, placeboeffekten hos læger og svindel på nettet
Patientens forventninger er afgørende for behandlingens resultat
Kan placebo fortælle os, hvordan krop og psyke hænger sammen
Forskere: Man kan godt kontrollere akupunktur for placebo-effekter
Forsøg overrasker forskere: Mænd reagerer stærkere på smerte end kvinder
2018
Fysiocast: #27: ’Moving on With Pain 2018 - del 1’ med Morten Høgh og Lene Vase
Ny afhandling: Det kan betale sig at løbe langsommere i sundhedsvæsnet
Tidligere var placebo forbundet med behandlingen af de svage, dem med lav IQ og kvinder
Sugemærker er det nye sort - i år skal vi gå til »cupping« for at få det bedre
Placeboforsker: Det handler om at få en bedre forståelse af, hvad der virker
Kalkpiller og falske operationer: Sådan snyder narremedicin dig rask
24 spørgsmål til professoren: Placebo - hjernens egen medicin
Er du interesseret i at høre mere om forskningsenheden og vores aktiviteter, er du meget velkommen til at kontakte: