Udvikling af selvbiografisk hukommelse gennem livet: Fra tidlig barndom til høj alder

Hovedområde 2

I hvilken alder og under hvilke betingelser har små børn evnen til bevidst at erindre hændelser fra deres fortid? Og hvad sker der med denne evne, når man bliver gammel? Undersøgelserne på dette område bygger på de metoder og teorier, som er beskrevet under Hovedområde 1. Anekdotiske og enkeltstående observationer peger på, at små børn har ufrivillige spontane erindringer, men der er ikke gennemført systematiske undersøgelser af dette. Vi udnytter vores viden fra andre områder af vores forskning i aktiveringen af ufrivillige selvbiografiske erindringer (beskrevet under Hovedområde 1) til at fremkalde ufrivillige erindringer hos små børn. I indkodningsfasen deltager børnene i en helt unik begivenhed med elementer af overraskelse. Efter en tid, for eksempel efter en måneds forløb, kommer barnet tilbage til laboratoriet og præsenteres for de samme omstændigheder. Denne unikke kombination af specifikke kendetegn antages at fungere som et cue med høj diskriminerbarhed. Ud over ufrivillige erindringer interesserer vi os også for begivenhedssegmentering og udskudt imitation hos små børn.

I den anden ende af aldersspektret undersøger vi virkningen af en konkret og fysisk ’hensættelse’ til et holistisk og historisk autentisk miljø fra 1950'erne med det mål at skabe en mange-facetteret stimulering af selvbiografiske erindringer hos ældre med kognitiv svækkelse og demens. Dette projekt bygger på et samarbejde med Den Gamle By i Aarhus. Det er klart fastslået, at hos ældre med demens fastholdes erindringerne fra barndommen og ungdommen bedre end erindringer fra senere perioder i livet. Det er ligeledes fastslået, at mennesker der lider af demens mangler en del af evnen til strategisk at genkalde sig selvbiografiske erindringer. En mulighed for at kompensere for denne mangel ville være at præsentere dem for forskellige cues, der potentielt matcher deres gemte erindringer fra de tidlige perioder i livet. Spontan aktivering af sådanne erindringer kan være med til at understøtte disse menneskers identitetsfølelse og dermed øge deres daglige trivsel og funktionsevne.