Forsøgsdeltagere søges

Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning (CON AMORE) ved psykologisk Institut på Aarhus Universitet søger forsøgsdeltagere til undersøgelser om hukommelse og tænkning.

Vil du deltage i forsøg om hukommelse og tænkning - så kontakt Con Amore!

Undersøgelserne foregår enten over nettet, via spørgeskemaer eller på Aarhus Universitet. Det kræver ingen specielle forkundskaber at deltage, og det vil i de fleste tilfælde ikke være særligt tidskrævende at deltage.

Er du interesseret i at deltage i vores undersøgelser, kan du tilmelde dig vores database over forsøgsdeltagere. Når du er tilmeldt databasen, vil du løbende blive informeret om, hvilke forsøg vi kører, og du kan så tilmelde dig de forsøg, som du har tid og lyst til. Du er ikke forpligtet til at deltage i forsøg, selvom du tilmelder dig databasen.

Læs mere om hvordan du tilmelder dig databasen

For hvert forsøg du er med i, modtager du en lille gave (værdi 80-150 kr.) som tak for din hjælp. Gaverne varierer fra forsøg til forsøg, men kan f.eks. være en bog, biografbilletter eller et gavekort til COOP.