Om Erindringsværkstedet MemoScience

Hos ældre med Alzheimers sygdom påvirkes evnen til at huske det personligt levede liv. Denne type hukommelse, kaldet selvbiografiske hukommelse, understøtter den personlige identitet, problemløsning i hverdagen, og er central for at udvikle og vedligeholde sociale relationer. At miste selvbiografisk hukommelse er derfor invaliderende for mange aspekter af livet. At genfinde dele af den tabte erindringsevne kan omvendt være en stor berigelse.

Nærværende forskningsprogram forfølger den antagelse, at det er muligt at forbedre hukommelses-færdigheder, kognitive funktioner og trivsel hos personer med demens ved at stimulere selvbiografisk hukommelse. Forskningsprogrammet baserer sig på to centrale principper vedrørende erindringsevnen og dens svækkelse ved demens. For det første skåner svækkelsen i nogen tid de tidligste erindringer, altså erindringer fra personens barn- og ungdom. For det andet er det især evnen til strategisk og målrettet at genkalde erindringer, som svækkes, mens associative og ikke-kontrollerede erindringsformer, såkaldte spontane erindringsformer, kan være intakte i længere tid. Sidstnævnte er baseret på ny forskning, som viser at spontane erindringer er mindre kognitivt krævende, og kan opstå af sig selv til konkrete, relevante ledetråde.

Forskningsprogrammet består af to dele.

Første del handler om at udvikle og identificere de bedste metoder til rehabilitering af selvbiografisk hukommelse, som potentielt kan bruges i private hjem og plejecentre. Dette sker gennem en serie af eksperimenter, hvor vi undersøger forskellige former for ledetrådes evne til at vække selvbiografiske erindringer og understøtte fortællingen af livshistorien. I et af disse projekter prøver vi at stimulere livsfortællingen gennem genkendelige multimedieklip – såsom gamle filmklip, sange, fotografier, der er sammensat til korte film af seks-syv minutters varighed. Hver film har et særligt tema, såsom sommer eller motion og sport. I et andet projekt bruger vi blandt andet konkrete ældre genstande som erindringsledetråde. Fra vores tidligere studier kan vi se, at erindringsevnen forbedres, hvis personer med Alzheimers sygdom får vist konkrete genstande som ledetråde til erindringer (fx sjippetov, pakke med cigaretter, blånelse).

I forskningsprogrammets anden del undersøger vi, om det er muligt at forbedre hukommelse og funktionsniveau hos personer med Alzheimers sygdom gennem gentagne besøg i en erindringslejlighed Den Gamle By, hvor alt er indrettet som i deltagernes barn- og ungdom (1950erne), og hvor de bedst bevarede erindringer derfor spontant (involuntært) kan vækkes gennem sanseindtryk, genstande, fotografier, musik samt miljøet i sin helhed. Vi undersøger specifikt, om personer med demens viser større initiativ, mere kommunikation og følelsesmæssigt engagement, når de befinder sig i denne kontekst sammenlignet med et moderne miljø uden ledetråde til de tidligste erindringer.

Resultaterne vil kunne føre til nye interventionsformer, der kan bruges i hverdagen hos ældre med demens, og vil potentielt kunne have direkte betydning for tilrettelæggelsen af plejemiljøer: Hvordan kan disse indrettes så de optimerer brugernes evne til at erindre deres personligt levede liv og dermed opleve mindre apati og fremmedgørelse? Forskningsprogrammets overordnede formål er at bidrage væsentligt til at forbedre pleje- og livskvalitet hos ældre med demenssygdomme.

Erindringsværkstedet MemoScience ledes af professor Dorthe Berntsen og er støttet med 6.7 mio. fra Velux Fonden.