Webinar om rusmiddelbehandling med fokus på traumer

Adjunkt og psykolog Sidsel Karsberg fortæller, hvordan traumatiske oplevelser kan hænge sammen med problematisk brug af alkohol og stoffer, og hvordan traumesymptomer kan påvirke effekten af rusmiddelbehandling.

23.02.2021 | Marianne Pilegaard

Dato ons 14 apr
Tid 14:00 14:30
Sted Online

Traumatiske oplevelser i barndommen som omsorgssvigt eller vold kan give PTSD-relaterede symptomer som dårlig søvn, angst og aggressiv adfærd, der i høj grad spiller sammen med brug af stoffer og alkohol. Alligevel fylder samtale om traumatiske oplevelser ikke meget i rusmiddelbehandlingen i Danmark.

I dette oplæg forklarer Sidsel Karsberg, hvordan traumatiske oplevelser kan fylde meget hos mennesker med rusmiddelproblemer, og hvordan rusmiddelbehandlere kan arbejde med traumer og eftervirkninger og dermed forbedre behandlingen.

Sidsel holder oplæg i 15. min., hvorefter deltagerne kan stille spørgsmål. 

Webinaret foregår via Zoom og er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig her

Rusmiddelforskning