Dette forskningsprojekt har tre hovedformål:
I de senere år har forskning peget på centrale forandringer på det britiske narkotikamarked, hvor organiserede narkotikahandlere i stigende grad er begyndt at oprette forsyningslinjer fra forsyningscentre inde i byen til ”salgsforposter” ude i provinsen. På engelsk benævnes denne distributionsmodel ”the county line supply model”. De mest problematiske træk ved denne model er, at organiserede narkotikahandlere ofte lukrerer på udsatte unges og voksnes dårlige økonomi, geografiske boligforhold og manglende magt til at sige fra og bruger dem til at transportere, opbevare og sælge de illegale rusmidler. Forskning har f.eks. vist, at narkotikahandlere i stigende grad truer sig til adgang til udsatte personers boliger, som herefter omdannes til en opbevarings- eller salgs(for)post: En form for stofhandel via ”redesnyltning” (som en gøg, der lukrerer på en andens rede). På denne baggrund er formålet med dette studie at undersøge om de tendenser, man ser på det britiske stofmarked, også gør sig gældende i Danmark. Mere generelt skal projektet bibringe viden om, hvordan illegale rusmidler bliver flyttet mellem by og land i Danmark, og hvordan narkotikakriminelle (både i storbyen og i provinsen) udnytter udsatte unge og voksne.
Til at indsamle data vil vi benytte ”trendspottermetoden”, som er udviklet af EMCDDA, Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug i 2018. Konkret vil dataindsamlingen bestå af følgende elementer:
Undersøgelsen finder sted fra november 2019 til juli 2020.
Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EMCDDA), Lissabon.