Formålet med dette ph.d.-projekt er at lægge op til debat om, hvordan vi imødegår utryghed i dagens Danmark. Derudover vil ph.d.-studerende Tobias Kammersgaard med projektet bidrage med viden om, hvordan man på den mest hensigtsmæssige måde kan imødegå utryghedsskabende adfærd i det offentlige rum. Druk, indtagelse af stoffer, råb og skænderier, når politiet rydder en plads, er eksempler på handlinger, som nogle danskere kan opfatte som utryghedsskabende adfærd i det offentlige rum.
Hvis man ser på de kriminalpræventive indsatser, som kommuner, politi og andre myndigheder iværksætter, så synes ordet ’tryghed’ at være allestedsnærværende. Vi skal have ”tryghed hvor vi bor” (Det Kriminalpræventive Råd, 2016), vi skal have et ”trygt natteliv” (Det Kriminalpræventive Råd, 2005), og vi skal have mere tryghed i de socialt udsatte boligområder (Center for Boligsocial Udvikling, 2012). Dette eksplicitte fokus på tryghed i det kriminalpræventive arbejde er et relativt nyt fænomen. Først i 2004 blev tryghed indskrevet i politiloven, og i 2006 gjorde Det Kriminalpræventive Råd det til sin mission ikke bare at forebygge kriminalitet, men også at skabe et tryggere samfund. Forebyggelse af utryghed synes altså at være blevet en fremtrædende del af det kriminalpræventive arbejde. Det er dog ofte uklart, hvad der menes med 'tryghed', 'utryghed' og 'utryghedsskabende adfærd.'
I projektet undersøger Tobias Kammersgaard, hvorfor og hvordan tryghed er kommet på den kriminalpolitiske dagsorden, hvilke interventioner eller politikker, der legitimeres med reference til tryghed, og hvordan vi kan imødegå utryghed på den mest hensigtsmæssige måde. I projektet bliver det belyst:
Metodisk er projektet en kombination af interviews, feltobservationer og analyse af dokumenter, som fx avisartikler, lovtekster mv.
Projektet løber fra 1. september 2016 til 31. august 2019.
Projektet er finansieret af Aarhus BSS Graduate School.