Kampen om byens nat

Skal byens nat være festvenlig, beboervenlig eller begge dele? Undersøgelse af, hvad det betyder for byboerne, at nattelivet er vokset, fx på grund af åbning af flere barer og natklubber, og at flere restaurationer har fået lov til at holde åbent til kl. 5.

Formål

Formålet med projektet er at afdække, hvad det betyder for en bys udvikling og dens beboere, når nattelivet breder sig. Projektet skal gerne give viden om, hvordan man bedst balancerer bevillingspolitikken i byer, så der både er et aktivt natteliv og, at der også er rart at bo.

Baggrund

Siden 1970’erne har vestlige storbyer oplevet en massiv vækst i den alkoholbaserede fest- og nattelivsøkonomi. Det har betydet, at tusindvis af danske unge hver torsdag, fredag og lørdag aften strømmer mod midtbyens caféer, barer og natklubber for at beruse og more sig med vennerne. Denne udvikling er muliggjort af, at bevillingsmyndighederne i mange danske byer har ført en liberal bevillingspolitik, hvor man både har tilladt flere beværtninger og tilladt, at en stigende del af disse kan holde åbent til klokken fem om morgenen. Transformationen af den indre storbys nat til et fest- og forbrugsrum har imidlertid medført en række nye problemer. I Danmark er den ungdomsorienterede nattelivsøkonomi eksempelvis ofte ekspanderet i områder, hvor mange mennesker i dag bor og lever deres liv. Dette betyder, at mens nogle - ofte unge - beruser sig og morer sig højlydt på og uden for byens beværtninger, så prøver andre borgere såsom voksne, børnefamilier, ældre og folk, der skal på arbejde, at sove. På Center for Rusmiddelforskning har vi derfor igangsat dette forskningsprojekt, som tager udgangspunkt i situationen i København.

Undersøgelsen

Vi undersøger, hvordan forskellige bruger- og borgergrupper i København oplever byens natteliv og forsøger at påvirke udviklingen af byens nat. Ydermere vil vi kortlægge centrale udviklinger og stridspunkter i bevillingspolitikken i København. Vi interviewer: