Undersøgelse af gymnasieelevers erfaringer med præstationspres og stress samt deres brug af og holdninger til medicin, som kan fremme deres præstationer som Ritalin, betablokkere og SSRI-præparater (’lykkepiller’).

Formål

Formålet med at undersøge gymnasieelevers brug af præstationsfremmende midler og deres holdninger til dette er at generere ny viden, som kan danne baggrund for politikker og indsatser, som kan forbedre unges trivsel og forebygge misbrug af medicin i gymnasiet, og som er helhedsorienterede og inddrager de unge.

Baggrund

Forskere og medier skriver i stigende grad om ’præstationssamfundet’ (Petersen 2016) og ’optionssamfundet’ (Willig 2005), hvor det at præstere og optimere sig selv har fået status som ideal for det gode liv. Internationale studier viser samtidig, at unge i stigende grad bruger præstationsfremmende lægemidler for at kunne præstere bedre og håndtere pres og stress i uddannelsessystemerne. Der findes kun sparsom viden om gymnasieelever, stress og præstationsfremmende midler, til trods for at nyere forskning indikerer, at det er i gymnasietiden unge for alvor begynder at mærke pres og stress. Diverse undersøgelser af studieliv (Djøf 2015; Nielsen & Lagerman 2017) viser, at mistrivsel og stress i gymnasierne har været stigende, og at mistrivsel især rammer unge kvinder og unge fra lavindkomstfamilier. Vi ønsker derfor at undersøge gymnasieelever erfaringer med præstationspres og stress samt deres brug af og holdninger til præstationsfremmende midler herunder medicin som Ritalin, betablokkere og SSRI-præparater (’lykkepiller’).

Undersøgelsen

Vi vil lave livshistorieinterviews med 36 unge. I interviewene vil vi fokusere på kønnede og klassebaserede forskelle på, hvordan præstationspres rammer, opleves og håndteres, herunder hvorvidt og hvordan medicin indgår som strategi. Hvilke typer og mængder af præstations- og karakterpres virker motiverende på unge med forskellige baggrunde, og hvilke medfører mistrivsel og evt. sygdom? Derudover vil vi interviewe 12 gymnasielærere og 12 praktiserende læger som repræsentanter for hhv. uddannelses- og sundhedssystemet.

Projektet blev påbegyndt i januar 2019 og løber over to år.  

Finansiering

Det er finansieret af Helsefonden.