Undersøgelse af de barrierer socialt udsatte borgere oplever ift. adgang til digitaliserede sundhedstilbud. Målgruppen er borgere, der benytter indsatser i krydsfeltet mellem rusmiddelbrug og hjemløshed, fx herberger, varmestuer og stofindtagelsesrum.

Formål

Formålet med undersøgelsen er at undersøge socialt udsatte borgeres brugerrejser i – og på kanten af - det digitaliserede sundhedssystem.

Baggrund

Borgere i krydsfeltet mellem hjemløshed og rusmiddelbrug har øget risiko for sygdom og dødelighed. Samtidig oplever de betydelige barrierer ift. adgang til sundhedsydelser. På samme tid udgør digitalisering et stigende problem for målgruppens adgang til offentlige løsninger. Det kan være udfordringer ift. at tilgå digitalt ID, rejsekort, post fra det offentlige, indkaldelser til sundhedsvæsnet, kommunikation med læge m.m. Dermed må digital udsathed og ulighed i sundhed antages at være tæt forbundne. Der mangler imidlertid viden om, hvordan digitaliserede sundhedsløsninger opleves fra et borgerperspektiv. En sådan viden kan belyse forskelle mellem ideelle ’brugerrejser’ udpenslet i digitaliseringsstrategier og udsatte borgeres reelle brugerrejser i digitaliserede sundhedsløsninger.

Undersøgelsen

Undersøgelsen består af to overordnede dele:

1. Kvalitative interviews med borgere på og omkring sociale indsatser såsom varmestuer og herberger. I alt interviewes 20 borgere og 10 medarbejdere på relevante indsatser. Interviews fokuserer på deltagernes erfaringer med at benytte digitaliserede løsninger, de udfordringer borgerne oplever ift. kontakt med sundhedssystemet, samt de løsninger der arbejdes med lokalt.
2. Kortlægning af målgruppens ’Service journeys’. En service journey (eller en brugerrejse) er en kortlægning af de trin, der indgår i individers interaktion med et givent produkt eller ydelse. I undersøgelsen benyttes et service-journey redskab til at kortlægge hvordan borgernes brugerrejser til sundhedsløsninger stykkes sammen på kanten af det digitaliserede sundhedssystem, blandt andet med støtte fra en lang række aktører såsom gadesygeplejersker og medarbejdere på lavtærskeltilbud m.v.

Udover at være en metodisk tilgang udgør service journeys et centralt forskningsoutput i undersøgelsen. En visualisering af de komplekse, ofte geografiske rejser, der er kendetegnende for udsatte borgeres brug af digitale sundhedsløsninger, indgår således i en slutrapport, der udkommer på baggrund af projektet.

Projektet løber fra oktober 2023 til juni 2025.

Samarbejdsrelationer

Projektet udføres i tæt dialog med relevante aktører på området. Desuden samarbejdes med en grafisk facilitator, der står for den visuelle udarbejdelse af brugerrejser.

Finansiering

Projektet er støttet af Helsefonden.