COVID-19 og alkoholforbrug i Europa
Europæisk undersøgelse af borgernes forbrug af alkohol under COVID-19-epidemien, om alkoholforbruget har ændret sig og haft betydning for folks sygdomsforløb med COVID-19.
Formål
Formålet med undersøgelsen er, at kortlægge om og hvordan europæernes alkoholforbrug har ændret sig under COVID-19-pandemien. Samtidig tester vi en række forskellige hypoteser om, hvordan konsekvenser af pandemien har påvirket forbruget af alkohol og andre rusmidler.
Baggrund
Siden begyndesen af 2020 har befolkninger verden over oplevet, hvordan SARS-CoV-2, herefter kaldet COVID-19, har spredt sig med alarmerende hast og resulteret i mere end 200.000 dødsfald i Europa inden for de første seks måneder af 2020. Der er truffet adskillige foranstaltninger og indført en lang række tiltag for at nedbringe spredningen af virus. Som et resultat af dette har europæerne levet med forskellige grader af nedlukninger af samfundet inkl. grænselunkning mellem lande. Disse restriktioner har haft hidtil usete konsekvenser for europæernes liv og daglighed og påvirker fortsat folks helbred og trivsel på globalt plan. Alkoholbrug er en væsentlig risikofaktor for folks fysiske og mentalet helbred, og perioder med forhøjet stress såsom -19-pandemi kan påvirke folks drikkevaner. Foruden at være en utilsigtet konsekvens af COVID-19-pandemien er det sandsynligt, at ændringer i alkoholindtaget påvirker folks generelle sundhed samt deres evt. COVID-19-sygdomsforløb og prognosen for helbredelse. Vi har meget begrænset viden fra befolkningsundersøgelser om alkoholforbrug, og den eksisterende forskning har generelt haft fokus på individuelle lande eller specifikke befolkningsgrupper. Eksempelvis indikerer studier fra hhv. Australien, Frankrig, Tyskland, USA og Storbritannien (UK) om alkoholforbrug under COVID-19-pandemien, at der er flere, som har drukket mere alkohol under pandemien end folk, der har reduceret deres alkoholforbrug i perioden. Det gælder særligt personer, der drikker ofte eller meget ad gangen.
Undersøgelsen
Vi analyserer data om borgerne fra tværsnitsundersøgelsen ”European Alcohol and COVID-19 survey” med henblik på at samle information om variationer i alkoholforbrug blandt voksne i Europa (www.COVID19-and-alcohol.eu). Spørgeskemaundersøgelsen blev oprindeligt udviklet på engelsk og herefter oversat til 20 sprog, hvorefter den blev anvendt i 21 europæiske lande. For at sikre et repræsentativt udsnit af respondenter (ift. køn, alder, uddannelse) anvendte man i nogle lande en målrettet udvælgelsesmetode fx med reklamer på sociale medier. Studiets metoder og implementering er publiceret i en separat forsøgsprotokol.
Projektet begyndte i april 2020 og kører på ubestemt tid.
Dette projekt har ført til samarbejde og gensidig forpligtelse mellem forskere inden for folkesundhedsvidenskab fra mere end 20 forskningsinstitutioner i Europa.
Finansiering
Finansiering er tildelt fra projektets individuelle forskningsinstitutter (se nedenstående).
Samarbejder
Technische Universität Dresden (TUD, Germany)
Hospital Clínic de Barcelona / Fundació Clínic per a la Recerca Biomèdica (FCRB, Spain)
Sucht Schweiz (Switzerland)
Havna Zdravstvena Ustanova, Zavod Za Bolesti Ovisnosti (Bosnia and Herzegovina)
Lithuanian University of Health Science (Lithuania)
Centre for Disease Prevention and Control (Latvia)
Institute of economics NAS of Belarus (Belarus)
Erenköy Hospital for Mental and Nervous Disease (Turkey)
National Center for Disease Control and Public Health (Georgia)
Institute for Public Health (Montenegro)
Special Hospital For Addictions (Serbia)
School of Public Health (SPH, Republic of Moldova)
Ministry of Health of the Republic of Armenia (Armenia)
Health Research Institute, Al-Farabi Kazakh National University (Kazakhstan)
University of Prishtina (Kosovo)
Universitätsklinikum Hamburg-Eppendorf (UKE, Germany)
Istituto Superiore di Sanità (ISS, Italy)
Serviço de Intervenção nos Comportamentos Aditivos e nas Dependências (SICAD, Portugal)
Charles University (CUNI, Czech Republic)
Technical University of Košice (TUKE, Slovakia)
Croatian Institut of Public Health (HZJZ, Croatia)
Instytutu Psychiatrii i Neurologii (IPiN, Poland)
Maastricht University (MU, Netherlands)
Universiteti i Mjekesise, Tirane (UMT, Albania)
Programme on Substance Abuse, Public Health Agency of Catalonia (GENCAT, Spain)
Le Centre de recherche en Epidémiologie et Santé des Populations (CESP, France)
Alcohol Action Ireland (AAI, Ireland)
Population Health Sciences Institute, Newcastle University (UNEW, UK)
Psychiatry and Narcology of the National Academy of Medical Sciences (INPN, Ukraine)
National Institute of Public Health (NIJZ, Slovenia)
Karolinska Institutet (Sweden)
Finnish Institute for Health and Welfare (THL, Finland)
Centre for Alcohol and Drug Research, Aarhus University (AARHUS-BSS, Denmark)
National Medical and Research center of Psychiatry and Narcology m.a. V.P. Serbski (NMRPN, Russian Federation)
Norwegian Institute of Public Health (FHI, Norway)
Directorate of Health, Iceland
University of Crete, Greece