Om teorien bag metoden

Aktør i egen og fælles tilværelse

Metoden handler om, hvad det vil sige at have et godt nok greb om egen og fælles tilværelse. Hvis man har et godt nok greb om tilværelsen, så er man aktør i egen og fælles tilværelse. Tilværelsen er dermed ikke bare noget, ”der sker” hen over hovedet på én. Man vælger selv, hvordan man løsningsfokuseret og ved brug af sine tilværelseskompetencer ønsker at bruge redskaberne til at forme sin egen og fælles tilværelse.Redskaber understøtter grebet om egen og fælles tilværelse. Når man udvikler sit greb om tilværelsen, så udvikler man sig som aktør i tilværelsen.

Tilværelsespsykologi er en almen psykologisk teori og metode der gælder os alle. Tilværelsespsykologien er ikke rettet mod specifikke diagnoser eller socioøkonomiske og psykosociale problemer. Den retter sig derimod alment mod at styrke menneskers greb om egen og fælles tilværelse, med henblik på trivsel, robusthed og resiliens      

Trivsel: robusthed, resiliens og empowerment

At være aktør og have et godt nok greb om tilværelsen betyder, at man trives i tilværelsen. Trivsel kan forstås på mange måder. Tankerne om at have et godt nok løsningsfokuseret greb om egen og fælles tilværelse svarer til Sundhedsstyrelsens bestemmelse af trivsel: Trivsel er en tilstand ”hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet.”

At skabe trivsel i sin tilværelse, at fastholde sin trivsel og at udvikle trivsel kræver tre ting: Robusthed, resiliens og empowerment.

Robusthed og tilværelseskompetencerne: At være robust er at være modstandsdygtig. Vi påvirkes hele tiden fra mange sider. For de fleste mennesker er disse påvirkninger heldigvis med til at sikre, at man får godt nok greb om sin tilværelse på en trivselsskabende måde. Men i nogle tilfælde kan sådanne påvirkninger også betyde, at ens greb om tilværelsen får en drejning, der giver mistrivsel eller ikke er særligt godt afstemt med de større fællesskaber. Sådanne negative påvirkninger kan f.eks. komme fra andre mennesker, fra grupper, fra sociale medier, fra nettet og social kontrol (i de sociale miljøer man lever i). Robusthed handler om at have gode og veludviklede tilværelseskompetencer til at modstå sådanne negative påvirkninger.

Resiliens og tilværelseskompetencerne: At være resilient betyder, at man har styrken og evnerne til at genvinde sit greb om tilværelsen, hvis man har mistet det. Vi kan alle kommen ud for forhindringer, tilbageslag i forhold til en plan, tilbagefald i forhold til at ændre vaner, eller komme ud af kurs i tilværelsen på grund af dårlige påvirkninger, dårlige råd, forkert hjælp eller uheldige omstændigheder. Kort sagt. vi kan alle sammen kortvarigt – af og til også i længere tid – miste grebet om tilværelsen. De fleste af os er dog i stand til at genvinde grebet og få tilværelsen på ønsket kurs igen. Vi er som regel resiliente i tilstrækkelig grad. Resiliens handler om at have gode og veludviklede tilværelseskompetencer til at genvinde sit greb om tilværelsen.

Empowerment og tilværelseskompetencerne. Empowerment betyder, at give folk styrke og redskaber til at få greb om tilværelsen. Empowerment giver mulighed for at træffe gode valg i tilværelsen. Empowerment handler om at udvikle og danne tilværelseskompetencer, så man er tilstrækkeligt robusthed og resiliente, samt at og få kontrol med tilværelsen, så den udvikler sig i den retning, man håber på.

 TP-metoden sigter mod og leverer redskaber til at fremme robusthed, resiliens og empowerment.

Hensigten med metoden og redskaberne

Den Tilværelsespsykologiske metode hjælper med at få et godt greb om egen og fælles tilværelse. F.eks.:

  •  at man har det godt med den måde, hvorpå man er sammen med andre (familie, venner, kolleger), eller at man kan udvikle den måde, hvorpå man er sammen med andre,
  • at man har det godt med sit arbejde eller den uddannelse, man er i gang med,
  • at man føler sig tilpas i den kultur og det samfund, man er del af, eller føler sig tilpas med den måde man selv vil og kan bidrage til sin kultur og sit samfund,
  • at man får afstemt den måde, man gerne vil leve på under hensyntagen til andre, så alle kan trives i gode fællesskaber.

(1) Umiddelbart hjælper redskaberne med at håndtere en bestemt udfordring. Derved får man greb om en del af tilværelsen.

(2) Efterhånden som man lærer at bruge redskaberne udvikler de sig til éns egen måde at møde nye udfordringer på. Man udvikler et et løsningsfokuseret skillset som også bliver ens mindset, hvormed man møder nye udfordringer. At udvikle og forandre sit greb om tilværelsen er at udvikle og forandre sig som person.  

Den tilværelsespsykologiske metode er fremadrettet

Man kan have en problemorienteret tilgang til tilværelsen. Så er man optaget af at blive stadig bedre til at forstå alt det, der ikke gør tilværelsen god nok. Man kommer let til at kredser om de samme ting uden at komme ud af stedet.

Alternativt kan man have en løsningsfokuseret tilgang hvor man kigger fremad mod nye veje og nye bedre greb om tilværelsen.    

”Man skal forstå problemet først”: Den holdning, der udtrykkes her, er en problemkredsende tilgang. Den bliver let til en ond nedadgående spiral. For forstå sit problem eller den udfordring, man står over for, kommer man let til at inddrage flere og flere faktorer. Dermed gør man problemet mere og mere kompliceret.

Men uanset hvor mange faktorer, man er i stand til at inddrage, for at forklare hvorfor man har dette problem, komme der ikke automatisk nogen forandring ud af det. Forandring kræver en anden tilgang, nemlig at man kigger fremad og koncentrerer sig om hvilke mål, der kan være med til (i al fald delvist) at løse problemet.

Det er fint at forstå de faktorer, der har gjort og gør at tilværelsen ikke er, som den kunne og burde være. Det kan også være med til, at man kan gøre noget ved disse faktorer. Men hvis man ikke får stillet spørgsmålet om hvilken fremtidig tilværelse, man kunne og burde håbe på, så sker der intet.

Før eller siden bliver man nødt til at stoppe med at være ensidigt problemfokuseret. Før eller siden må man begynde at bruge sin energi på mulige løsninger og brugbare mål.

Ifølge Tilværelsespsykologien er det løsningen, man først og fremmest skal bruge sin energi på at analysere. Er løsningen god nok? Er den et delvist svar på de udfordringer man står over for, eller har valgt at arbejde med? Er løsningen med til at give et godt nok greb om egen og fælles tilværelse?  Er det en løsning, man selv kan gøre noget for at nå? 

Hvordan adskiller metoden sig fra andre lignende metoder?

Tilværelsespsykologiens metode er som så mange andre metoder løsningsorienteret. Dvs. at den sigter mod at finde løsninger på tilværelsesopgaver og udfordringer, der kan være med til at forandre éns tilværelse fremover.

De fleste løsningsorienterede metoder har kun to trin: udfordring > målsætning. Det særlige ved Tilværelsespsykologien er, at den arbejder med yderligere to trin. For det første kendskab til og brugen af de almenmenneskelige tilværelseskompetencer til at nå målsætningen. For det andet arbejdet med at formulere et konkret, realistisk og motiverende næste skridt, der skal tages mod målet (det fjerde led nedenfor).

De fleste løsningsorienterede metoder er med andre ord ikke særligt hjælpsomme, når det drejer sig om at vise, hvodan man skal nærme sig sit mål eller hvad man mere konkret skal gøre, for at få greb om sin tilværelse. Med kompetencehjulet giver den tilværelsespsykologiske metode konkret og retningsgivende hjælp til at finde og styrke netop de kompetencer, hvormed man kan nærme sig sit mål - og en meningsfuld tilværelse.