Livshistorien

Tænkepauser: Livshistorien

På denne side fortæller jeg lidt om, hvilke kilder jeg har brugt til at skrive bogen Livshistorien. Så kan du selv dykke videre ned i den del af psykologien, som beskæftiger sig med livshistorien.

Hjemmesiden er på ingen måde en udtømmende beskrivelse af relevante værker og centrale forfattere, men er en henvisning til videre læsning af de emner, som jeg har baseret bogen på.

God fornøjelse

Dorthe Kirkegaard Thomsen

Narrativer er en vigtig del af vores psykiske liv

Selve ideen om at narrativer (eller historier) er en vigtig del af vores psykiske liv, forbinder man i dag med blandt andet Jerome Bruner og Donald Polkinghorne.

Begge forfattere har skrevet flere værker omkring narrativ psykologi.

Personligt foretrækker jeg følgende:

Jerome Bruner

Bruner, J. (1990). Acts of meaning. Cambridge, Massachusetts, US: Harvard University Press.
Polkinghorne, D. E. (1988). Narrative knowing and the human sciences. Albany, New York, US: State University of New York Press.


Donald Polkinghorne

Polkinghorne, D. (2004). Ricoeur, narrative, and personal identity. In C. Lightfoot, C. Lalonde & M. Chandler (Eds.). Changing conceptions of psychological life (pp. 27-48). Mahwah, NJ, US: Lawrence Erlbaum Associates Publishers.

Hvem er jeg?

Ideen om at historier og især livshistorier udgør en vigtig del af vores identitet (eller måske ligefrem er vores identitet) er først og fremmest blevet anfægtet af Dan P. McAdams (www.psychology.northwestern.edu/people/faculty/core/profiles/dan-mcadams.html)  

McAdams har skrevet flere bøger og en lang række artikler. Nedenfor kan du se de bøger og artikler, som jeg oftest har brugt. Bogen ”The stories we live by” er nok den mest letlæste.

Dan P. McAdams

Andre bøger af McAdams er:

  • McAdams, D. P. (1993). The Stories we live by: Personal myths and the making of the self. New York, US: The Guilford Press.
  • McAdams, D.P. (2006). The Redemptive Self: Stories Americans Live by. New York: Oxford University Press.                 
  • McAdams. D. P. (1996). Personality, modernity and the storied self: A contemporary framework for studying persons. Psychological Inquiry, 7, 295-321.
  • McAdams, D.P. (2001). The psychology of life stories. Review of General Psychology, 5, 100-122.

En anden fremtrædende forsker, som særligt har beskæftiget sig med “kerneepisoder” eller som han selv kalder det “selv-definerende erindringer” er Jefferson Singer (www.conncoll.edu/Academics/web_profiles/singer.html)

Hans bog er efterhånden blevet en klassiker:

Singer

Singer, J.A. & Salovey, P. (1993). The remembered self – emotion and memory in personality.New York, US: The Free Press.

Hvis du er interesseret i at læse om den undersøgelse af kerneepisoder, som jeg sammen med mine kolleger lavede ved Aarhus Univesitet, så kan du finde det i denne artikel:

  • Thomsen, D.K., Olesen, M.H., Schnieber, A., Jensen, T. & Tønnesvang, J. (2012). What characterizes life story memories? A diary study of freshmen’s first term. Consciousness & Cognition, 21, 366-382.

Desuden beskriver David Pillemer i nedenstående tekst forskellige typer af kerneepisoder:

  • Pillemer, D.B. (2001). Momentous events and the life story. Review of General Psychology, 5, 123-134.

Ideen om at vores fremtidsforestillinger bygger på vores erindringer er inden for de sidste 5-10 år blevet et ”hot” forskningsfelt. De nedenstående artikler giver et overblik over forskningen pt. – men det udvikler sig hurtigt. Den første artikel er nok den mest letlæselige.

  • Schacter, D. L., Addis, D. R. & Buckner, R. L. (2007). Remembering the past to imagine the future: The prospective brain. Nature Reviews Neuroscience, 8, 657-661
  • Suddendorf, T. & Corballis, M. C. (2007). The evolution of foresight: What is mental time travel, and is it unique to humans? Behavioral and Brain Sciences, 30, 299-351.
  • Szpunar, K. K. (2010). Episodic future thought: An emerging concept. Perspectives on Psychological Science, 5, 142-162.

Dig og verden

Ideen om at vores erindringer og dermed vores livshistorie er påvirkelig af sociale og kulturelle processer har nok sine rødder i arbejdet af Sir Fredric Bartlett (en.wikipedia.org/wiki/Frederic_Bartlett) og hans berømte bog ”Remembering. A study in experimental and social psychology”.

Sociale og kulturelle processer ift. narrativer behandles også af Bruner og Polkinghorne i deres bøger.

I nyere tid er undersøges sociale processer ift. til vores erindringer og livshistorier særligt blandt yngre børn, anført af forskerne Katherine Nelson (en.wikipedia.org/wiki/Katherine_Nelson) og Robyn Fivush (www.psychology.emory.edu/cognition/fivush/).

De to nedenstående artikler er hhv. en kort eller en mere detaljeret indføring i deres ideer.

I forhold til hvordan sociale processer i form a f.eks. samtaler påvirker vores erindringer og livshistorier blandt voksne, har Monisha Pasupathi (www.psych.utah.edu/people/person.php) skrevet nogle vigtige artikler:

  • McLean, K. C., Pasupathi, M. & Pals, J. L. (2007). Selves creating stories creating selves: A process model of self-development. Personality and Social Psychology Review, 11, 262-278.
  • Pasupathi, M. (2001). The social construction of the personal past and its implications for adult development. Psychological Bulletin, 127, 651-672.

Desuden har William Hirst (http://www.newschool.edu/lang/faculty.aspx?id=3348) lavet en række undersøgelser, der viser, at samtaler påvirker, hvad vi husker og glemmer. Den nedenstående artikel er en nylig oversigt over dette arbejde:

  • Hirst, W., & Echterhoff (2011). Remembering in Conversations: The Social Sharing and Reshaping of Memories. Annual Review of Psychology, 63, 55-79. 

Betydningen af kulturelle processer ift. livshistorien behandles af McAdams i bogen “The Redemptive Self”. Mere lokalt har Dorthe Berntsen (http://pure.au.dk/portal/da/dorthe@psy.au.dk), leder af forskningscentret con amore (http://conamore.au.dk/), vist hvordan det kulturelle livsskript påvirker hvilke erindringer, vi vælger som centrale for vores livshistorie.

Nedenstående artikler indeholder nogle af de undersøgelser, der er blevet lavet:

  • Berntsen, D. & Rubin, D. C. (2004). Cultural life scripts structure recall from autobiographical memory. Memory and Cognition, 32, 427-442.
  • Bohn, A. & Berntsen, D. (2008). Life story development in childhood: The development of life story abilities and the acquisition of cultural life scripts from late middle childhood to adolescence. Developmental Psychology, 44, 1135-1147.
  • Thomsen, D. K. & Berntsen, D. (2008). The cultural life script and life story chapters contribute to the reminiscence bump. Memory, 16, 420-436.

Desuden kan du se Dorthe Berntsen og hendes samarbejdspartner Annette Bohn fortælle om kulturelle livsskripts på Danskernes Akademi:

Den gode livshistorie

Som skrevet i bogen er spørgsmålet omkring, hvad der egentligt udgør en god livshistorie stadig noget uklart. De mange kriterier for den gode livshistorie kan du blandt andet læse mere om i McAdams ”The Stories We Live By”. Desuden beskriver Tilmann Habermas (www.psychoanalyse.uni-frankfurt.de/Personen/habermas/index.html) sammen med Susan Bluck (www.psych.ufl.edu/lifestorylab/)

hvordan vi i den sene barndom og ungdom udvikler vores fornemmelser for de forskellige typer af sammenhæng i denne artikel:

  • Habermas, T. & Bluck, S. (2000). Getting a life: The emergence of the life story in adolescence. Psychological Bulletin, 126, 748-769.

Hvis du er interesseret i at læse mere om mit arbejde med kapitler i livshistorien, så er følgende artikler relevante:

  • Thomsen, D. K. (2009). There is more to life stories than memories. Memory, 17, 445-457.
  • Thomsen, D. K., Pillemer, D. B. & Ivcevic, Z. (2011). Life story chapters, specific memories and the reminiscence bump. Memory, 19, 267-279.

Det terapeutiske arbejde med livshistorier, som benævnt i bogen ”Narrative Terapi”, er udviklet af Michael White (en.wikipedia.org/wiki/Michael_White_(psychotherapist)) og David Epston (http://en.wikipedia.org/wiki/David_Epston).

Der er skrevet mange værker om narrativ terapi, selv har jeg læst denne:

  • White, M. & Epston, D. (1990). Narrative means to therapeutic ends. New York, USA: W.W. Norton & Co.

Hvis du er interesseret i at læse mere om den undersøgelse, der beskrives i bogen, omkring ændringer i livshistorie gennem terapi, så kan du finde undersøgelsen her:

  • Adler, J.M. (2012).  Living into the story: Agency and coherence in a longitudinal study of narrative identity development and mental health over the course of psychotherapy.  Journal of Personality and Social Psychology, 102, 367-389.

Holder det?

Reflektionerne i dette afsnit af bogen står mest for egen regning. Hvis du er interesseret i at læse den tekst af Kenneth Gergen (http://www.swarthmore.edu/academics/kenneth-j-gergen.xml), jeg referer til i kapitlet, kan du finde den her:

  • Gergen K.J. & Gergen, M.M. (1988). Narrative and self as relationship. In: L. Berkowitz (Ed.), Advances in experimental psychology, vol. 21, (pp. 17-56). San Diego, California: Academic Press, Inc.

Som inspiration til hvordan implicitte aspekter af identiteten kan hænge sammen med livshistorien, brugte jeg Carsten René Jørgensens bog:

Livshistoriens lykke

Den model over personlighedens niveauer, som omtales i dette kapitel kan findes i følgende artikel:

  • McAdams. D. P. (1996). Personality, modernity and the storied self: A contemporary framework for studying persons. Psychological Inquiry, 7, 295-321.

Undersøgelsen, der omtales, omkring at stærkere sammenhænge mellem personlighed og livshistorie er forbundet med højere grad af velbefidnende, kan du finde her:

  • McGregor, I., McAdams, D.P. & Little, B.R. (2006). Personal projects, life stories, and happiness: On being true to traits. Journal of Research in Personality, 40, 551-572.

Farvel og tak

Jeg håber, at du har fået noget ud af at læse bogen og ved at besøge denne hjemmeside.

Jeg laver sammen med mine kolleger løbende undersøgelser af livshistorier. Hvis du har lyst til at være med i en undersøgelse, kan du kontakte mig på dorthet@psy.au.dk.

Yderligere interessante hjemmesider kan findes her: