Omtale

Forskere undersøger, hvorfor unge dropper ud af erhvervsskoler

Det Strategiske Forskningsråd har bevilget 16 millioner kroner til at knække koden omkring det store frafald på erhvervsskolerne.

Op mod hver tredje ung, der begynder på en erhvervsuddannelse, opgiver studiet i løbet af det første år af uddannelsen. Spekulationerne om årsagerne til det store frafald er mange, men nu skal en gruppe forskere fra bl.a. Aarhus Universitet finde sikker viden om, hvad der er skyld i det store frafald – og ikke mindst hvordan samfundet kan fastholde de unge på uddannelserne.

Samarbejde mellem forskere fra seks institutioner
Det Strategiske Forskningsråd bevilgede før jul 15.875.000 kroner til forskningsprojektet ”Fastholdelse af erhvervsskoleelever i det danske erhvervsskolesystem” med lektor Klaus Nielsen fra Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet som projektkoordinator.

Forskningsprojektet er tværfagligt og tværinstitutionelt og har deltagelse af forskere fra en række forskningsinstitutioner. Det drejer sig om Peter Koudahl, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole; Lene Tanggaard, Aalborg Universitet; Christian Helms Jørgensen, Roskilde Universitet; Torben Pilegaard og Lars Skipper, Anvendt KommunalForskning og Martin Munk, SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Projektmidlerne kommer fra Det Strategiske Forskningsråds program ”Strategisk forskning inden for uddannelsesforskning og professionsuddannelsernes arbejdsfelt”, og deltagerinstitutionerne bidrager yderligere med ca. otte millioner, så det samlede beløb til projektet kommer op på knap 24 millioner kroner.

”Det er et meget underbelyst område, og projektet er faktisk det første større erhvervspædagogiske forskningsprojekt i Danmark”, fortæller projektkoordinator, lektor Klaus Nielsen fra Psykologisk Institut.

95 procent skal gennemføre en ungdomsuddannelse
En veluddannet arbejdsstyrke er afgørende for Danmark, hvis man vil sikre det fremtidige grundlag for velfærdssamfundet. Regeringen har da også som mål, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og det store frafald på erhvervsuddannelserne er en væsentlig hindring for at nå det mål.

”Vi ved, at næsten hver tredje falder ud, men vi ved ikke, hvad der sker med de unge bagefter. Bliver de til restgruppen, som aldrig får en uddannelse, eller har de været kritiske og valgt en anden uddannelse? Projektet vil følge en gruppe unge over længere tid for at se, hvad der sker med dem, når de dropper ud,” siger Klaus Nielsen.

Mange bud på forklaringer på frafald
Årsagsforklaringerne på det store frafald blandt unge, som begynder på en erhvervsuddannelse, er mange: Faktorer som kulturel kapital i form af opbakning hjemmefra, kammeraternes indflydelse, uddannelsesinstitutionens kultur og pædagogik, køn, etnicitet og sprogbarrierer er faktorer, som forskerne vil kigge på.

For at undersøge frafaldsrisikoen for forskellige typer, tager forskerne udgangspunkt i databasen PISA-Longitudinal og vælger elever fra skoler med henholdsvis højt, lavt og medium frafald.

Stor interesse for forskernes resultater
Den politiske bevågenhed omkring projektet er naturligvis stor, lige som mange erhvervsskoler er utålmodige efter at få adgang til forskernes resultater.

Lektor Klaus Nielsen understreger dog, at selv om forskerne løbende vil publicere deres artikler og arbejdspapirer, kan der gå et stykke tid, før man kan forvente endelige konklusioner. Projektet har nemlig en løbetid frem til ultimo 2012. Det er dog planen, at forskerne vil etablere en hjemmeside, hvor de bl.a. vil samle den eksisterende viden fra især udlandet om erhvervsuddannelsesområdet:

”Men det kan være svært at drage sammenligninger mellem danske og udenlandske erhvervsskoler. Gymnasie- og latinskole-traditionen med fokus på den boglige tilgang har influeret de danske erhvervsuddannelser, som i de senere år i stigende grad er blevet akademiseret. I andre lande har man mere fokus på de mere klassisk håndværksmæssige dyder, som typisk tiltrækker de unge, som har en praktisk begavelse,” siger Klaus Nielsen.

Forskningsprojektet er designet på en helt ny måde, hvor en lang række forskellige statistiske analyser kombineres med spørgeskemaundersøgelser og kvalitative interviews blandt de unge på erhvervsskolerne. Projektet indeholder ligeledes et statistisk kvasi-eksperiment, som skal give ekstra sikkerhed for de mønstre, som forskerne afdækker undervejs i projektet.

Vil styrke forskningsområdet i Danmark
Da erhvervsuddannelserne er et underbelyst forskningsområde i Danmark, er et af formålene med projektet også at få udbygget forskningsområdet. Derfor skal en del af midlerne bl.a. gå til at ansætte ph.d.-studerende, og Psykologisk Institut håber på at få tilknyttet to ph.d.-studerende til projektet.

Klaus Nielsen glæder sig derudover til et projekt, hvor forskerne vil få gavn af deres forskellige forskningsmæssige kompetencer inden for kvalitativ og kvantitativ metode og pædagogisk, didaktisk og sociologisk forskning:

”Det bliver utroligt spændende at følge sin egen gruppe unge parallelt med andre forskere og ud fra samme design og analyse-nøgler. Vi får en ensartet optik på gruppen og kan løbende diskutere de forskelle, vi finder,” siger Klaus Nielsen.

Nærmere oplysninger:
Klaus Nielsen
Psykologisk Institut
Aarhus Universitet, klausn@psy.au.dk