Om Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning - CON AMORE

Foto_Logo

I foråret 2009 indgik Grundforskningsfonden og Aarhus Universitet en kontrakt om at etablere et såkaldt Centre of Excellence rettet mod forskning i autobiografisk hukommelse. Centret åbnede i januar 2010.

Målet er at skabe et center, hvor vi integrerer mange forskellige perspektiver og aspekter af forskningen inden for selvbiografisk hukommelse, herunder grundlæggende forskning i selvbiografisk hukommelse hos voksne, menneskers udvikling af selvbiografisk hukommelse fra spædbarn til ung voksen og dysfunktionelle aspekter ved selvbiografisk hukommelse, som f.eks. ved PTSD (Posttraumatic Stress Disorder) og hukommelsestab. CON AMORE søger at imødekomme et internationalt behov for udvikling og integration af teoretisk og empirisk forskning inden for selvbiografisk hukommelse.

CON AMOREs kernemedlemmer er Professor Dorthe Berntsen (centerleder), professor Peter Krøjgaard og professor Ocke-Schwen Bohn (seniorforskere ved Aarhus Universitet). Desuden er professor David C. Rubin (Duke University) tilknyttet centret på deltid. Derudover er en gruppe ph.d.-studerende og postdocs tilknyttet centret, hvor de bidrager til at opbygge et interessant og konstruktivt miljø for forskning i selvbiografisk hukommelse.

CON AMORE forventes at kunne tiltrække fremragende junior- og seniorforskere fra hele verden på kortere og længere besøg.

Grundforskningsfonden har støttet CON AMORE med 42 millioner kroner i perioden fra 2010 til 2014 og yderligere 42 millioner kroner fra 2015 til 2019.

*) I den akademiske verden i Danmark refererer CON AMORE til noget, man gør af ren og skær interesse for og fascination af emnet.

Hvad er selvbiografisk hukommelse?
Selvbiografisk hukommelse sætter os i stand til at lære af fortiden og lægge planer for fremtiden. Den er derfor meget vigtig for oplevelsen af at have en personlig identitet samt for oplevelsen af kontinuitet og retning i livet. Vores mål er at studere fænomenet selvbiografisk hukommelse på et såvel biologisk som kulturelt niveau, hos spædbørn og gamle mennesker, hos raske mennesker og hos patienter med kliniske lidelser.

Selvbiografisk hukommelse kan defineres som et neurokognitivt (hjerne/sind) system, som tillader os bevidst at genkalde vores personlige fortid. Denne evne er nært beslægtet med menneskets evne til at forestille sig mulige begivenheder i ens fremtid. Mennesker, som har svært ved at huske deres fortid, har ofte også svært ved at lægge planer for deres fremtid.

Evnen til at erindre fortiden og forestille sig fremtiden er helt central for, at et individ kan indgå i et samfund som en person med forpligtelser, roller og ansvar. De fleste psykiske lidelser, såsom depression, PTSD (Posttraumatic Stress Disorder), fobier, borderline personlighedsforstyrrelse og skizofreni, er forbundet med alvorlige forstyrrelser i den selvbiografiske hukommelse.

Vores kerneprojekter tæller blandt andet:

  • En undersøgelse af selvbiografisk hukommelse både når den er frivillig (bevidst) og ufrivillig – dvs. når den finder sted uden udøvende kontrol.
  • Et studie af hvordan kulturel-kognitive strukturer påvirker menneskers organisation af deres subjektive tid.
  • En undersøgelse af hvordan spædbørn og børn udvikler selvbiografisk hukommelse, særligt fokuseret på barnets sproglige udvikling.
  • Et studie af dysfunktionelle aspekter ved selvbiografisk hukommelse i prominente kliniske lidelser, især ufrivillig erindring af stressende begivenheder hos PTSD-patienter og nedsat selvbiografisk hukommelse hos patienter med traumatisk hjerneskade.