Hyppige spørgsmål og svar (FAQ)

Hvorfor skal jeg udfylde et spørgeskema første gang jeg logger ind i Sona?

De ansvarlige for studiet bruger svarene på disse spørgsmål til at udvælge deltagere, der passer til studiets krav. Dine svar på spørgsmålene vil ikke være synlige for andre deltagere.

Spørgeskemaet indeholder 10 spørgsmål. Alle spørgsmål vil ikke nødvendigvis være relevante for dig, og derfor er det muligt, at du ikke skal udfylde samtlige spørgsmål i skemaet.

Min adgangskode virker ikke

Hvis du har kopieret koden skal du være opmærksom på, om mellemrum eller andre tegn er inkluderet.
Hvis du har tastet koden ind skal du være opmærksom på, om alle tegn er inkluderet og korrekt indtastet. Vær også opmærksom på store og små bogstaver, samt forskellen mellem ”0” (nul), ”O” (stort o) og ”o” (lille o).

Hvis du stadig ikke kan logge ind efter at have tjekket din adgangskode for ovenstående almindelige fejl så send os en e-mail.

Jeg har glemt min adgangskode

WEBSIDEN har du mulighed for at klikke på ”Forgot Password” i øverste højre hjørne. For at få en ny adgangskode skal du skrive dit brugernavn eller e-mail adresse. Når du anvender denne mulighed sletter systemet din gamle adgangskode og sender en ny til din e-mail adresse.

Hvis dette ikke virker, kan du sende os en e-mail.

Jeg har ikke længere mulighed for at deltage i et studie som jeg har tilmeldt mig

Tilgå WEBSIDEN og slet den tid, du havde skrevet dig op til.

Hvis du ikke selv kan slette din deltagelse, kan det være fordi studiet starter om mindre end 24 timer. I dette tilfælde skal du skrive en mail til den e-mail adresse, der var skrevet i studie invitationen eller beskrivelsen af det studie, du har skrevet dig op til.

Jeg vil gerne deltage i et studie men jeg kan ikke længere tilmelde mig i Sona

To almindelige årsager til dette er:

  1. Det ikke længere er muligt at tilmelde sig, fordi der ikke er brug for flere deltagere, eller
  2. Den tid du gerne vil skrive dig op til begynder om mindre end 24 timer.

Hvis du vil undersøge, om det er muligt at deltage i studiet, også selvom det ikke længere er muligt at skrive sig op til studiet i Sona, kan du skrive en mail til den e-mail adresse, der fremgik af beskrivelsen af studiet eller den e-mail du modtog.

Jeg vil gerne deltage i et studie men ingen af tiderne passer mig

Som en generel regel er alle de tider, det er muligt at deltage i studiet på, angivet når studiet bliver aktivt i Sona, dvs. nye tider vil som regel ikke blive tilføjet løbende.

Hvis du vil undersøge om det er muligt at deltage i studiet, også selvom ingen af tiderne til studiet passer dig, kan du skrive en mail til den e-mail adresse, der fremgik af beskrivelsen af studiet eller den e-mail du modtog.

Hvordan finder jeg det sted, hvor studiet foregår?

For at finde steder på Aarhus Universitet kan du bruge AU bygningskort.

Mange af studierne ved CON AMORE foregår i computerlab'et, lokale 188, bygning 1343. Computerlab'et ligger tæt ved juridisk auditorium (lokale 275, bygning 1343) og biblioteket (bygning 1351).

Jeg ønsker ikke længere at deltage i studier ved CON AMORE

Hvis du ikke har mulighed for at deltage i forsøg ved CON AMORE i noget tid fordi du f.eks. rejser eller på anden måde har travlt, kan du stadig være i CON AMORE’s forsøgsdeltager database. I den pågældende periode kan du ignorere invitationer til studier – du behøver ikke deltage i studier for at være i databasen.

Hvis du gerne vil slettes fra databasen over forsøgsdeltagere skal du sende os en e-mail – du kan ikke selv slette din egen konto i Sona.