Utryghed i offentlige rum

Undersøgelse af, hvad vi opfatter som utryghedsskabende adfærd i det offentlige rum, og hvordan myndigheder og andre aktører møder denne adfærd.

Formål

Formålet med dette ph.d.-projekt er at lægge op til debat om, hvordan vi imødegår utryghed i dagens Danmark. Derudover vil projektet bidrage med viden om, hvordan man på den mest hensigtsmæssige måde kan imødegå utryghedsskabende adfærd i det offentlige rum. Druk, indtagelse af stoffer, råb og skænderier, når politiet rydder en plads, er eksempler på handlinger, som nogle danskere kan opfatte som utryghedssskabende adfærd i det offentlige rum.

Baggrund

Hvis man ser på de kriminalpræventive indsatser, som kommuner, politi og andre myndigheder iværksætter, så synes ordet ’tryghed’ at være allestedsnærværende. Vi skal have ”tryghed hvor vi bor” (Det Kriminalpræventive Råd, 2016), vi skal have et ”trygt natteliv” (Det Kriminalpræventive Råd, 2005), og vi skal have mere tryghed i de socialt udsatte boligområder (Center for Boligsocial Udvikling, 2012). Dette eksplicitte fokus på tryghed i det kriminalpræventive arbejde er et relativt nyt fænomen. Først i 2004 blev tryghed indskrevet i politiloven, og i 2006 gjorde Det Kriminalpræventive Råd det til sin mission ikke bare at forebygge kriminalitet, men også at skabe et tryggere samfund. Forebyggelse af utryghed synes altså at være blevet en fremtrædende del af det kriminalpræventive arbejde. Det er dog ofte uklart, hvad der menes med 'tryghed', 'utryghed' og 'utryghedsskabende adfærd.'

Undersøgelsen

I projektet undersøger forskeren, hvorfor og hvordan tryghed er kommet på den kriminalpolitiske dagsorden, hvilke interventioner eller politikker, der legitimeres med reference til tryghed, og hvordan vi kan imødegå utryghed på den mest hensigtsmæssige måde. I projektet bliver det belyst: 

  • Hvordan der bliver talt om tryghed og utryghed både i den offentlige debat og i lovtekster
  • Hvordan der bliver talt om tryghed blandt dem, der skal værne om trygheden, politibetjente, vagter, socialarbejdere mv.
  • Hvordan man i praksis imødegår problemer med utryghed fra myndighedernes side på to specifikke geografiske områder; Indre Vesterbro i København og Klostertorv i Aarhus.
    Disse to områder, er det rusmiddelforskere kalder ”åbne stofscener”. Det vil sige, at folk handler med og indtager illegale rusmidler mere eller mindre åbenlyst. Grundet de gener og den utryghed, det kan afstedkomme hos andre borgere, har myndigheder og handlende indført en række tryghedsskabende tiltag i disse områder. Disse kan bruges til at belyse, hvordan vi imødegår utryghedsskabende adfærd i dag.

Metodisk er projektet en kombination af interviews, feltobservationer og analyse af dokumenter, som fx avisartikler, lovtekster mv.    

Projektet løber fra 1. september 2016 til 31. august 2019.

Finansiering

Projektet er finansieret af Aarhus BSS Graduate School.