Projektet er afsluttet
I dette forskningsprojekt vil vi belyse, hvordan udviklingen af offentlig-private samarbejdsrelationer har betydning for at skabe tryghed og orden i det danske natteliv. Offentlig-privat samarbejdsnetværk - til tider kaldet ”Tryg nattelivsnetværk” - indeholder eksempelvis kommunale myndigheder, politiet, restaurationsvirksomheder, dørmænd og andre aktører. Mere specifikt undersøger projektet:
Projekt vil bidrage med ny viden om, hvordan skabelsen af orden og tryghed i det danske natteliv er et resultat af konkrete netværksformationsprocesser, interne interesseforhandlinger, en aktiv koordination af statslige og private ressourcer samt lokale magtkampe mellem kommunale myndigheder, politiet, restaurationsvirksomheder, dørmænd og andre interessenter. Projektet bidrager på den måde med viden og erfaringer, som kan bruges af politiet, kommunale myndigheder og andre interessenter i arbejdet med at oprette og udvikle lokale nattelivsinitiativer og kriminalpræventive og forebyggende samarbejdsnetværk.
I vestlige samfund undergår organiseringen af sikkerhed i disse år væsentlige forandringer. Det betyder blandt andet, at fra primært at være en politiopgave så er trygheds- og ordensskabelse i stigende grad noget, der varetages af mange forskellige statslige, kommunale og civile aktører. I forsøget på at øge trygheden i samfundet har myndighederne i mange vestlige lande samtidigt kastet mange kræfter i at styrke og formalisere samarbejdet mellem de forskellige ordensskabende aktører. I Danmark er fremkomsten af offentlig-private samarbejdsnetværk særlig tydelig i storbyernes natteliv. Grunden til dette er, at nattelivet udgør et byrum karakteriseret ved relativt meget uorden, vold og anden kriminalitet sammenlignet med andre områder i samfundet, hvorfor kreative og innovative løsninger er påkrævet.
I undersøgelsen kombinerer vi kvalitative metoder (interviews, observationer) og kvantitative analyser (statistik) af data fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS). I undersøgelsen har vi interviewet 8 politibetjente, 32 restauratører, 19 kommunale aktører, 2 bevillingsnævnsrepræsentanter, 1 natteravn, og 26 dørmænd.
Projektet kørte fra 2015 til 2018.
Projektet er økonomisk støttet af Justitsministeriet og Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi.
Søgaard, T.F. (2018).Voices of the Banned: : Emergent Causality and the Unforeseen Consequences of Patron Banning Policies. Contemporary Drug Problems. 1-18. (Published online before print). Tidsskriftartikel
Søgaard, T.F. & Houborg, E. (2018). Plural policing webs: unveiling the various forms of partnering and knowledge exchange in the production of nightlife territoriality. In: Gundhus, H.O.I., Fyfe, N., Rønn, K.V. (Ed.). Moral Issues in Intelligence-Led Policing. London: Routledge.
Søgaard, T.F., & Houborg, E. (2017). Sikkerhedsnetværk i nattelivet. Justitsministeriet.dk, Justitsministeriet.
Søgaard, T.F., Houborg, E., & Pedersen, M.M. (2017). Drug policing assemblages: Repressive drug policies and the zonal banning of drug users in Denmark’s club land. International Journal of Drug Policy, 41, 118-125.
Søgaard, T.F., Houborg, E., & Tutenges, S. (2016). Nightlife Partnership Policing: (Dis)trust Building Between Bouncers and the Police in the War on Gangs. Nordic Journal of Studies in Policing, 3(2), 132-153.