Sundhedsfremme for gymnasieelever

Pilotstudie, hvori vi afprøver en kort evidensbaseret intervention blandt danske gymnasieelever, som skal fremme sunde valg og vaner, og hvor vi inddrager de unge i processen.

Formål

Formålet med projektet er, at:

  1. tilpasse en gruppebaseret motiverende samtale, der er udviklet i USA af professor Sarah Feldstein Ewing, til danske forhold
  2. teste om den tilpassede intervention kan fremme sunde valg blandt danske gymnasieelever
  3. undersøge tilfredshed og hvorvidt interventionen kan gennemføres på danske gymnasier

Baggrund

I USA og andre lande har korte forløb med gruppesamtaler på skoler og gymnasier vist at være effektive til at forbedre unges sundhed og trivsel ved bl.a. at mindske risikoen for, at de unge i forbindelse med alkoholindtag oplever ulykker, konflikt, vold, ubeskyttet sex og sex, som de fortryder. Særligt den motiverende samtale har vist gode effekter ift. at hjælpe unge med at reflektere over deres adfærd og vaner og dermed øge deres daglige sundhedsmæssige valg herunder at dyrke sikker sex, motionere regelmæssigt samt at drikke alkohol og bruge andre rusmidler med omtanke. Undersøgelsen Projektet består af to faser:

  • Et kvalitativt studie, hvor gymnasieelever skal være med til at tilpasse en velafprøvet og effektiv amerikansk intervention til danske forhold
  • Et kvantitativt studie, hvor vi undersøger om den tilpassede intervention - et kort forløb med gruppesamtaler - har en positiv indflydelse på gymnasieelevers sundhed og trivsel, og hvad der skal til for at integrere forløbet i danske gymnasier

Projektet finder sted fra juli 2019 til oktober 2021

Finansiering

Projektet er finansieret af TrygFonden

Samarbejdsrelationer

Anette Søgaard Nielsen, lektor, Syddansk Universitet

Jacob Fyhn Andrup Aastrup, SSP Horsens

Mads Uffe Pedersen, professor, Center for Rusmiddelforskning

Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning

Morten Hesse, lektor, Center for Rusmiddelforskning

Projektledere

Sarah Feldstein Ewing

Professor
Oregon Health & Science University    

Projektmedarbejder

Samarbejdspartner

Anette Søgaard Nielsen

Professor MSO
Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet og Psykiatrien i Region Syddanmark