Professor Geoffrey Paul Hunt fra Center for Rusmiddelforskning har fået en bevilling fra Det Frie Forskningsråd på knap 5,5 mio. kr.

Pengene skal gå til forskning i etniske minoritetsunges opfattelser af retfærdighed og retssikkerhed i ufrivillige interaktioner med politiet.

22.06.2016 | Tine Bagger Christiansen

Professor Geoffrey Paul Hunt.

Projekttitel: Perceptions of procedural justice among ethnic minority youth

Bevillingsmodtager: Geoffrey Paul Hunt Institution: Aarhus Universitet

Bevilget beløb: 5.431.991 kr.

Projektbeskrivelse: I de senere år har etniske minoritetsunge været genstand for megen medieopmærksomhed, politiske debatter og politiindsatser, og unge med anden etnisk baggrund end dansk er ofte blevet forbundet med illegalt rusmiddelbrug, handel med stoffer og kriminelle grupperinger. I Danmark og internationalt har forskere dog advaret om, at politiets fokus på bestemte etniske og racemæssige profiler og øgede brug af ”stop-og-visitation” kan have negative konsekvenser for etniske minoritetsunges opfattelse af politiets legitimitet og retshåndhævelse, samt forstærke minoritetsunges modstand mod politiet og andre samfundsinstitutioner. På denne baggrund undersøger dette forskningsprojekt etniske minoritetsunges opfattelser af retfærdighed og retssikkerhed i ufrivillige interaktioner med politiet. Projektet undersøger, hvordan fire centrale principper i retfærdig oplevet retshåndhævelse – tillid, respekt, deltagelse og retfærdighed – udfoldes i dagligdagsinteraktioner mellem etniske minoritetsunge og politiet i et boligområde med en høj koncentration af etniske minoriteter, høj arbejdsløshed og et højt niveau af kriminalitet. Studiets fund vil blive anvendt til at informere det politiske lovgivningsarbejde, samt til at skabe et vidensbaseret grundlag for udarbejdelsen af retningslinjer for, hvordan politiet mest konstruktivt kan møde unge i udsatte boligområder med en høj koncentration af etniske minoriteter. 

Læs mere om det Frie Forskningsråds bevillinger



Priser, Psykologi, Rusmiddelforskning