Forskning viser både fordele og ulemper ved at tilbyde test af stoffer

EMCDDA (European Monitoring Centre of Drugs and Drug Addiction) har lavet en oversigt i 2017, som samler den nuværende viden om testning af stoffer i nattelivet

02.03.2018 | Marianne Pilegaard

En række lande i EU forsøger sig med testning af stoffer brugt rekreativt, bl.a. Portugal, Spanien, Østrig og UK. Testning af stoffer i nattelivet bliver primært brugt for at reducere skader af rekreativt stofbrug. Det viser sig, at der både er fordele og ulemper ved at tilbyde at teste stoffer i nattelivet.

 

EMCDDA har fået udarbejdet en rapport, som opsamler nuværende viden om at tilbyde folk stoftests på gaden. Rapporten er udarbejdet af Dr. Tibor Brunt, 'Drug Information and Monitoring System' i Holland. Rapportens konklusioner er forfatterens og ikke nødvendigvis de samme som EMCDDAs.

Rapporten opregner disse fordele ved stoftests i nattelivet :  

  • Testning er en måde at komme i dialog med stofbrugere, som man traditionelt ikke har kontakt til. Rekreative stofbrugere ligner på de fleste områder normalbefolkningen og ellers ikke er kendt af myndighederne. Denne kontakt kan bruges til at udbrede forebyggende og skadesreducerende tiltag.
  • Personlig kontakt med en fagperson på gaden eller i nattelivet, som ved noget om stoffer og deres virkning, er ofte mere effektiv end statslige informationskampagner i forhold til at overbevise brugere om, at de skal tage forebyggelse alvorligt og ændre deres adfærd.
  • Testning af stoffer kan være et værktøj, der kan hjælpe til at ændre brugeres stofbrug, hvis de viser, at stoffet indeholder uønskede eller ukendte substanser. Undersøgelser viser, at 25-100 procent af brugere vil droppe deres stof, hvis de ved, det indeholder skadelige ingredienser.
  • Test af stoffer sammen med advarsler sendt ud i miljøet muligvis reducere alvorlige skader og hændelser, når et helt parti stoffer indeholder giftige dele.

Rapporten påpeger også ulemper ved stoftests i nattelivet: 

  • Kvaliteten af stoftestene svinger. De tests, der laves på stedet (i nattelivet fx), har som udgangspunkt en lavere kvalitet end de tests, der udføres på et laboratorium.
  • Nogle mener, at det sender et uheldigt signal til brugere om, at stofbrug er legitimt. (Dog viser studier, at stofbruget ikke stiger som følge af, at man introducerer testninger i et land.)
  • Det kan give brugerne en urealistisk ide om, at stoffet, der er testet, er sikkert. Men stoffer er generelt ikke sikre.
  • Endelig er der visse problemer med at lave enkle såkaldte ’quick tests’, da resultaterne ofte er for usikre. Dermed bliver den skadesreducerende effekt også mindre end hensigten var.

Ovenstående oplysninger er hentet fra: 
Drug checking as a harm reduction tool for recreational drug users: opportunities and challenges. Background paper commissioned by the EMCDDA for Health and social responses to drug problems: a European guide. Lisbon, October 2017.

På kortet her ses de steder i Europa, hvor man tilbyder stoftests til folk på gaden.

Rusmiddelforskning