Til professionelle

Har du kontakt med børn til daglig som læge, lærer, pædagog, psykolog eller lignende, og har du mistanke om, at et barn eller ung lider af angst?

Her på siden kan du printe en folder og evt. give til barnets forældre, så de kan læse om angst og vores tilbud om behandling. Du er også velkommen til at kontakte klinikken hvis du har spørgsmål. Du kan henvise til klinikken, men vi foretrækker, at forældrene opfordres til selv at rette henvendelse, såfremt de ønsker at benytte sig af vores behandlingstilbud.

Arbejder du til daglig som psykolog og kunne du tænke dig at benytte det behandlingsprogram, vi arbejder efter her på klinikken, kan du benytte dig af vores salg af materiale i form af en terapeutmanual og arbejdshæfter til børn og forældre.

Der er i øjeblikket intet krav om certificering før brug af Cool Kids/Chilled programmet. Hvis behandlere ønsker at anvende Cool Kids logoet i forbindelse med markedsføringen af behandlingen, kræver vi dog, at de har deltaget i et 2 dages metodekursus samt gennemfører programmet, som det er tiltænkt, og som der er evidens for har effekt: Det vil sige med 10 sessioner og med adherens for metoden. Desuden kræver vi, at der bliver henvist til Angstklinikken og klinikkens hjemmeside i forbindelse med omtale af Cool Kids/Chilled programmet.

I forhold til Cool Kids ASF er der i øjeblikket heller intet krav om certificering før brug af programmet. Hvis behandlere ønsker at anvende Cool Kids logoet i forbindelse med markedsføringen af behandlingen, kræver vi dog også her, at de har deltaget i et 2 dages metodekursus samt gennemfører programmet, som det er tiltænkt: Det vil sige med 12 sessioner og med adherens for metoden. Desuden kræver vi, at der bliver henvist til Angstklinikken og klinikkens hjemmeside i forbindelse med omtale af Cool Kids ASF programmerne.