Back2School - Psykologisk Indsats for Problematisk Skolefravær

AFPRØVNING AF ET NYT TILBUD TIL BØRN MED BEKYMRENDE SKOLEFRAVÆR

Nogle børn har et fravær fra skolen i sådan en grad, så det går ud over deres faglige niveau og psykiske trivsel. Universitetsklinikken, Psykologisk Institut undersøger nu, i samarbejde med PPR, Aarhus Kommunes tilbud til børn med bekymrende skolefravær.

HOVEDFORMÅLET MED PROJEKTET

I projektet sammenlignes effekten af en ny indsats, Back2School, med effekten af kommunens tilbud til børn med bekymrende skolefravær. Formålet er at få viden om kommunens tilbud, samt at undersøge om Back2School kunne være et supplement til kommunens beredskab overfor børn med bekymrende skolefravær. Tilbuddet er gratis.

HVAD SKAL MAN GØRE FOR AT DELTAGE?

Projektet er for børn fra folkeskoler i Aarhus Kommune, som har fravær fra skolen i sådan en grad, at det går ud over deres faglige niveau og/eller deres psykiske trivsel. Børnene skal ved starten af indsatsen have et skoletilbud, så det er muligt i løbet af indsatsen at arbejde med at øge barnets tilstedeværelse i skolen. Projektet henvender sig til alle elever fra 0.klasse til første halvdel af 9. klasse, som har haft mere end 10 % fravær fra skolen de seneste tre måneder.

SÅDAN FOREGÅR DET

Alle børn der deltager i projektet vil få tilbudt hjælp til at håndtere deres bekymrende skolefravær. Der vil blive trukket lod om deltagelse enten i kommunens eksisterende indsatser eller i Back2School.

Takker man ja til at deltage, vil man efter lodtrækning enten blive henvist til Back2School eller blive kontaktet af en repræsentant fra kommunen, der vil vejlede til en af kommunens indsatser.

OPSTART OG TILMELDING

Projektet har sin opstart i efteråret 2017.

Tilmelding vil foregå elektronisk på denne hjemmeside (øverst i højre hjørne).

KONTAKT

Hvis I har spørgsmål til projektet, er I meget velkomne til at kontakte:

Marianne Bjerregaard Madsen

Projektkoordinator og sekretær v/ AngstklinikkenPsykologisk Institut