Informationsmøde

Angstklinikken holder informationsmøde d. 11. oktober 2017 kl.9-10 i bygning 1343, lokale 292. Her vil klinikkens ansatte fortælle lidt om, hvad det indebærer at tage seminarer samt praktik på Angstklinikken, og nogle af de nuværende studerende på Angstklinikken vil fortælle om deres erfaringer på klinikken.

Info about event

Time

Wednesday 11 October 2017,  at 09:00 - 10:00

Location

Angstklinikken, bygning 1343, lokale 292

Der er selvfølgelig også mulighed for at stille de spørgsmål, du måtte have omkring Angstklinikken. Angstklinikkens lokaler ligger i samme bygning som Store Juridisk Auditorium, så I kan sagtens nå forelæsningen på Grundfag A, Klinisk Psykologi, kl. 10.15. 

Vedr. ansøgning til Angstklinikken

Ønsker du at være studerende på Angstklinikken og følge undervisningsprogrammet i 2018, så sker det ved at indsende skriftlig, begrundet ansøgning til Marianne Madsen på mail: marianne@psy.au.dk senest d. 23. oktober 2017 med redegørelse for ansøgerens motivation og tidligere opnåede karakterer (max 1 side). Husk at angive studienummer, mailadresse og telefonnummer på ansøgningen. Udvælgelsen sker på baggrund af ansøgningen og eventuelt et supplerende interview.

Da der er tale om to seminarer, er det en forudsætning for optagelse, at man mangler begge tilvalgsseminarer samt praktikken.

Vedr. praktiktilmelding

I forhold til tilmelding og ECTS point ligger Angstklinikkens praktik teknisk set i efteråret 2018.

De studerende, som har planlagt at tage deres praktik i foråret 2018, skal som planlagt melde sig til praktik i foråret 2018, i tilfælde af de ikke bliver optaget på Angstklinikken.

Hvis man har meldt sig til praktik i foråret 2018, men efterfølgende bliver optaget på Angstklinikken, vil man blive afmeldt praktik i foråret 2018, og skal senere huske at melde sig til praktik i efteråret 2018, når der åbnes for tilmeldingen til det.