Redskaber til brug i screening

 

Herunder kan du finde en række spørgeskemaer, skalaer og interviewguides til undersøgelse og vurdering af symptomer på psykiske problemer.

Spørgeskemaer


Children's Anxiety Life Interference Scale (CALIS)

CALIS er beregnet til at måle barnets og forældrenes opfattelse af, i hvilken grad barnets angst og bekymringer påvirker dagliglivet. Spørgeskemaet måler påvirkning af både barnets og forældrenes liv. CALIS er beregnet til børn i alderen omkring 6 til 12 år.

Spørgeskemaets psykometriske egenskaber er i sidste afprøvningsfase.

For yderligere oplysninger henvises til denne hjemmeside:

www.centreforemotionalhealth.com.au/pages/questionaire-child-and-adolescent-survey.aspx

­­Download:

Spence Children’s Anxiety Scale (SCAS)

SCAS måler angstsymptomer hos barnet med udgangspunkt i angstdiagnoserne foreslået i DSM-IV. Skalaen måler symptomer relateret til panik/agorafobi, socialfobi, separationsangst, obsessiv-kompulsiv tilstand samt angst for fysiske skader. Der kan endvidere opgøres en totalscore. Spørgeskemaet findes i en selvrapporteringsversion for børn i alderen 8 – 15 år samt en forældreversion. Børneskalaen har 44 items, hvoraf 38 items måler angst, og 6 positive items er tilføjet for at reducere negativ respons bias. Forældreskalaen har 38 items.

For yderligere oplysninger se denne hjemmeside:

www.scaswebsite.com/1_1_.html

Spence angstskala for børn 2-7 år forældreudgave

Informationer om brug og scoring af spørgeskemaet kan findes på nedenstående hjemmeside og Spence' angstskala kan ligeledes findes her:

Depression, Anxiety, Stress Scales (DASS)

DASS måler angst, depression og stress hos unge fra 14 år og voksne. Spørgeskemaet er på i alt 42 items og består af 3 subskalaer.

Yderligere information om spørgeskemaet samt den danske oversættelse kan findes via nedenstående link:

Experience of Service Questionnaire (ESQ)

Udviklet af Mikael Thastum og medarbejdere ved CEBU på baggrund af Experience of Service Questionnaire (Attride-Stirling 2002)

Dette spørgeskema anvendes til at undersøge tilfredsheden med behandlingen. Det kan gives til barnet og forældrene umiddelbart efter afslutningen af et behandlingsforløb. Det findes i en version til barnet med 7 spørgsmål samt plads til, at barnet selv kan komme med kommentarer, samt i en version til forældrene med 10 spørgsmål samt plads til at forældrene selv kan komme med kommentarer.

Deltagerne kan vurdere hvert udsagn på en 7-punkts skala fra: 1 (ikke sandt), 2 (delvist sandt) og 3 (sandt).

Besvarelserne på spørgsmålene kan vurderes enkeltvist, eller der kan beregnes en summeret score.

Ved en summeret score lægges værdierne for hvert enkelt spørgsmål sammen.

For børnenes besvarelser skal værdierne på spørgsmål 6 vendes (hvor altså 1=3, 2=2, og 3=1)

For forældrenes besvarelse skal værdierne på spørgsmål 9 og 10 vendes (hvor altså 1=3, 2=2, og 3=1).

Litteratur:

Attride-Stirling J. Development of methods to capture users' views of child and Adolescent mental health services in clinical governance reviews 2002 [updated 2002. Available from: www.corc.uk.net/wp-content/uploads/2012/03/CHI-evaluation-report-Attride-Stirling-J1.pdf.

Spørgeskema vedrørende skolefravær

School Refusal Assessment Scale-revised (SRAS-R)

SRAS-R er udviklet af Christopher Kearney og Wendy Silvermann. Nogle af spørgsmålene er efterfølgende blevet ændret af David Heyne i 2017 for at gøre spørgsmålene mere forståelige. Skemaet har til formål at vurdere grunde til, at børn ikke kommer i skole. Skemaet inkluderer både en selv-rapport til barnet og forælder-rapport version, og begge består af 24 spørgsmål. Spørgsmålene vurderer frekvensen af børns oplevelse af emotioner og adfærd relateret til skolegang. Deltagerne kan vurdere hvert udsagn på en 7-punkts skala fra:

0 (aldrig), 1 (næsten aldrig), 2 (af og til), 3 (halvdelen af tiden), 4 (for det meste), 5 (næsten altid) og 6 (altid). 

De 24 spørgsmål gøres op i 4 subskalaer. Hver subskala udgør en funktion, som antages at være medvirkende til barnets skolefraværs adfærd. Funktion (subskala) 1 og 2 vedrører børn, der undgår skolen på grund af negativ forstærkning (belønning). Altså hvor funktionen ved skolefraværet er at undgå noget ubehageligt i skolen. Funktion (subskala) 3 og 4 vedrører børn der undgår skolen på grund af positiv forstærkning (belønning). Altså hvor funktionen ved skolefraværet er at opnå noget positivt uden for skolen.

Hver subskala opgøres ved at lægge besvarelsen fra spørgsmålene sammen og herefter udregne gennemsnittet (dividere med 6). De fire funktioner (subskalaer) opgøres således:

Subskala 1. Spørgsmål 1-5-9-13-17-21. Funktion: Undgår ting eller situationer, som vækker ubehag

Subskala 2. Spørgsmål 1-6-10-14-18-22. Funktion: Undgår situationer som indebærer evaluering eller bedømmelse

Subskala 3. Spørgsmål 3-7-11-15-19-23. Funktion: Søger opmærksomhed fra signifikante andre

Subskala 4. Spørgsmål 4-8-12-16-20-24. Funktion: Søger belønninger uden for skolen

 

Litteratur:

Kearney, C. A.; Silverman, W. K. (1993), "Measuring the function of school refusal behavior: The School Refusal Assessment Scale", Journal of Clinical Child Psychology, 22 (1): 85-86

Kearney, C.A. (2002), "Identifyting the function of school refusal behavior: A revision of the School Refusal Assessment Scale", Journal of Psychopathology and Behavioral Assessment, 24 (4): 235-245

Heyne DA, Vreeke LJ, Maric M, Boelens H, Van Widenfelt BM. Functional Assessment of School Attendance Problems: An Adapted Version of the School Refusal Assessment Scale-Revised. J Emot Behav Disord. 2017;25(3):178-92.

Spørgeskema om at klare situationer i skolen

The self-efficacy questionnaire for School Situations (SEQ-SS)

Spørgeskemaet udfyldes af barnet. Det har til formål at vurdere kognitioner hos børn med skolevægringsadfærd. De forskellige spørgsmål måler specifikke self-efficacy forventninger relateret til skolesituationer. Spørgeskemaet kan anvendes til at få et indtryk af barnets tiltro til, at det kan klare skolerelaterede situationer. Det kan f.eks. anvendes før og efter en intervention.

Spørgsmålene vurderes på en 5-punkts skala fra 1 (helt sikker på jeg ikke kan) til 5 (helt sikker på jeg kan). Skalaen kan opgøres i en totalscore (range fra 12-60) ved sammenlægning af besvarelsen på hvert enkelt spørgsmål.

Det er ligeledes foreslået, at spørgeskemaet kan opgøres i 2 subskalaer (range 0-30): Academic/social Stress er summen af items: 2, 3, 4, 5, 7, 8

Separation/Discipline Stress er summen af items: 1, 6, 9, 10, 11,12

Litteratur: 

Heyne D, King N, Tonge B, Rollings S, Pritchard M, Young D, et al. The self-efficacy questionnaire for school situations: Development and psychometric evaluation. Behaviour Change. 1998;15(1):31-40.

Spørgeskema om at håndtere skolesituationer

Spørgeskemaet er udviklet til forældre med børn med problemer med at komme i skole. Spørgeskemaet vurderer forældrenes tiltro til (self-efficacy), at de kan hjælpe deres barn med at komme i regelmæssig skole og uden problemer. Det kan f.eks. anvendes før og efter en intervention.

Spørgeskemaet består af 13 spørgsmål og hvert spørgsmål vurderes på en 4-punkts skala fra 1 (helt uenig) til 4 (helt enig). Spørgeskemaet scores som en totalscore af summen af alle items (fra minimum 13 til maximum 52). Jo højere score, jo højere tiltro.

Litteratur:

Heyne D, Maric M, Westenberg PM. Self-Efficacy Questionnaire for Responding to School Attendance Problems. 2007 (unpublished).

Lavooi M. Evaluation of the Self-Efficacy Questionnaire for Responding to School Attendance Problems. [Unpublished Master Thesis]. In press 2010.

Interviewguides


Mini ADIS guides

Herunder finder I mini ADIS interviewguides; en til forældrene og et til barnet.

Forsamtaleinterview

Forsamtaleinterviews

Herunder kan du finde forsamtaleinterviews til hhv. Cool Kids og Chilled.