Vi har for nyligt offentliggjort vores undersøgelse af effekten af den manual-baserede gruppeterapi Cool Kids, til behandling af børn og unge med angstlidelser. Undersøgelsen viste, at de fleste børn havde god effekt af behandlingen. Men undersøgelsen viste også, at der var nogle af børnene, der ikke blev fri af deres angstlidelse efter behandlingen. Det er vigtigt at få viden, om og hvordan disse børn kan hjælpes.

På Angstklinikken for Børn og Unge, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, har vi nu lavet en videnskabelig undersøgelse af, om de børn, der ikke havde tilstrækkelig effekt af Cool Kids programmet, kan hjælpes med supplerende behandling. Undersøgelsens resultater er netop offentliggjort i Journal of Child and Family Studies.

I undersøgelsen deltog 14 børn og unge, som ikke havde haft tilstrækkeligt gavn af Cool Kids behandlingen. Forældrene deltog også i behandlingen. Børnene og deres forældre fik ekstra behandling, efter de havde deltaget i et Cool Kids forløb. Behandlingen var baseret på de samme principper som Cool Kids behandlingen, altså kognitiv adfærdsterapi. Men hvor behandlingen i Cool Kids foregik i grupper og havde et relativt fast forløb, var den ekstra behandling med individuelle familier. Der var derfor bedre muligheder for at tilpasse behandlingen til de særlige udfordringer og vanskeligheder, som det enkelte barn og dets forældre havde.

Den overordnede konklusion af undersøgelsen er, at et ekstra behandlingstilbud kan hjælpe 65 – 75 % af de børn, der ikke har nok udbytte af Cool Kids behandlingen, af med deres angst. De gode resultater varer ved et år efter, at behandlingen er afsluttet.

Mere specifikt undersøgte vi effekten af individualiseret case formulering-baseret kognitiv adfærdsterapi (KAT) for børn og unge med angstlidelser, som ikke havde haft nok udbytte af manual-baseret KAT (Cool Kids programmet). Børnene var mellem 9 og 17 år gamle. Ud af de 106 børn og unge, der blev undersøgt 3 måneder efter Cool Kids behandlingen, blev 24 klassificeret som non-respondenter (altså som børn, der ikke var blevet fri af deres angst). Otte af disse børn led mest af andre problemer end angst, som f.eks. spiseforstyrrelse, og blev derfor henvist til behandling andre steder. Fjorten ud af de 16 resterende non-respondenter, som havde en angstlidelse som deres største problem, accepterede tilbuddet at modtage yderligere behandling i form af individuel KAT familieterapi. Behandlingen varede i gennemsnit 11 sessioner, og var rettet mod de enkelte barns og families særlige vanskeligheder. Efter behandlingen var 9 af børnene (64 %) klassificeret som respondenter (dvs. var fri af deres sværeste angstdiagnose), og 6 (43 %) var fri af alle deres angstdiagnoser. Tre måneder efter afslutningen af behandlingen, havde 11 af børnene (79 %) haft stor gavn af behandlingen, og 9 (64 %) havde ikke længere en angstdiagnose. Børnenes og

mødrenes besvarelser på forskellige spørgeskemaer viste også store positive effekter af behandlingen, både i form af mindre angst hos børnene, og i form af, at børnene kunne mange flere ting efter behandlingen, fordi angsten ikke længere greb ind i deres dagligdag i samme grad som før. Spørgeskemabesvarelserne viste også, at der var sket yderligere bedring tre måneder efter behandlingens afslutning, og at behandlingens effekt var vedligeholdt et år efter behandlingens afslutning.

Sammenfattende viser resultaterne altså, at non-respondenter til manual-baseret KAT for børn og unge med angstlidelser, kan hjælpes gennem yderligere KAT tilpasset hvert enkelt families behov.

Resultaterne er vigtige på flere måder. De fleste af non-respondenterne til Cool Kids forløbet syntes, at de havde haft meget gavn af behandlingen, men også at de havde behov for mere hjælp. Resultaterne af undersøgelsen tyder derfor på, at en såkaldt stepped-care model for behandling af børn med angstlidelser, kunne være et hensigtsmæssigt offentligt tilbud. I en stepped-care model tilbydes alle børn med angstlidelser først den relativt billige manualbaserede behandling. De, der ikke har tilstrækkelig gavn heraf, tilbydes herefter et mere intensivt individuelt behandlingsforløb.

På Angstklinikken arbejder vi i øjeblikket på at udvikle et online-baseret behandlingstilbud til unge med angstlidelser, som måske på sigt også kunne være første trin i en stepped-care model.

For yderligere oplysninger:

Irene Lundkvist-Houndoumadi, Cand. psych. ph.d.-studerende Aarhus BSS, Aarhus Universitet. Mobiltelefon: 20938163. Mail: irenelh@psy.au.dk

Mikael Thastum, professor, leder af Angstklinikken for Børn og Unge Aarhus BSS, Aarhus Universitet Telefon: 87165846 Mobiltelefon: 40238559 Mail: mikael@psy.au.dk