Sådan kan erhvervsuddannelserne nedbringe frafaldet

Fire ud af ti erhvervselever dropper ud af deres uddannelse. Erhvervsskolerne kan undgå det store frafald ved at indføre nogle helt konkrete tiltag.

03.09.2013 | Tine Bagger Christiansen

Erhvervsskolerne kan undgå det store frafald ved at indføre nogle helt konkrete tiltag. Foto: Colourbox

Forskere har fundet ud af, at frafaldet på erhvervsskolerne kan nedbringes ved at bygge undervisningen op om praktisk gruppearbejde, sluse eleverne ud i praktikpladser, hvor lærerne er velforberedte, tæt på eleverne, giver hurtig feedback på opgaver og giver tilbagemeldinger i undervisningen.

Det er resultatet af den forskning professor Klaus Nielsen fra Aarhus Universitet har været en del af de sidste fire år.

”Frafaldet kan nedbringes, hvis skolerne er opmærksomme på disse faktorer, der alle peger i retning af struktur, kvalitet i undervisningen og konsekvens”, fortæller professor Klaus Nielsen.

Manglende motivation smitter
Der er en klar tendens til, at elevernes skoleengagement falder, når de oplever, at andre elever ikke ønsker at deltage i gruppearbejdet. Det har en negativ effekt på de engagerede elever, at nogle elever reelt ikke har til hensigt at gennemføre uddannelsen og alligevel har fået adgang. Det viser sig, når de elever, der ikke har tænkt sig at gennemføre uddannelsen får ”lang snor” i forhold til fravær og deltagelse i skolemæssige aktiviteter.

Lærerne spiller også en væsentlig rolle for skabelsen af faglige fællesskaber, og i undersøgelsen fremhæves de som væsentlige fagpersoner, som eleverne kan identificere sig med. Eleverne vil gerne have velforberedte lærere, som er fagligt dygtige, kommer til tiden og stiller krav til eleverne. Dernæst skal lærerne være konsekvente i forhold til at sanktionere, når eleverne bryder reglerne. Og så fortæller flere elever, at anerkendelse og feedback giver større involvering.

Korte deadlines og klare mål
Undersøgelsen viser dernæst, at værkstedsundervisning med meget korte deadlines, og hvor opgaverne er konkrete og hurtigt kan afsluttes og vurderes, medvirker til at styrke elevernes engagement.

”Det er vigtigt, at der sker en klar forventningsafstemning mellem lærere og elever i forhold til de helt konkrete mål med undervisningen”, siger Klaus Nielsen og fortsætter:

”Lærere og elever udtrykker forskellige opfattelser af, hvad eleverne skal engagere sig i. Lærerne forventer primært, at eleverne engagerer sig i skoleaktiviteter som eksempelvis at møde til tiden og udvise interesse for faget. Eleverne ønsker primært at engagere sig i at opnå konkrete færdigheder og kunnen med henblik på deres efterfølgende praktik og job. ”

Det er en uoverensstemmelse, som kan have en negativ betydning for oplevelsen af at gå på skolen.

Relevante fagkundskaber skal identificeres
Der viser sig også at være uenighed om, hvad der er relevante viden for ’det virkelige arbejdsliv’. Det betyder, at grænserne mellem, hvad der er relevant at deltage i i skolesammenhænge og i forhold til en fremtidig arbejds- eller praktikplads, udfordres og foregår i en forhandling mellem lærer og elev.

”Klarere definerede mål med henblik på elevernes fastholdelse bør drøftes - både på politisk, institutionelt, socialt og individuelt niveau”, påpeger Klaus Nielsen.

Nogle skoler har ikke så stort et frafald som andre, og det bunder helt klart i skolernes forskellige måder at gribe undervisningen an:

”Der var forskel på, hvor stort frafaldet er på de enkelte skoler, selv når vi tog højde for elevernes sociale baggrund. Det gjorde det klart for os, at det var vigtigt at undersøge, hvad de forskellige skoler rent faktisk gjorde i forhold til frafald”, slutter Klaus Nielsen.

Fakta
Projektet har ønsket at finde frem til, hvad der skal til for at fremme gennemførelse og kvalitet i erhvervsuddannelserne.   Baggrunden for projektet er regeringens ønske om at nedbringe frafaldet på erhvervsuddannelserne som del af en globaliseringsaftale for at øge uddannelsesniveauet for alle. Ambitionen er, at 95 procent af en årgang skal have gennemført en uddannelse i 2015. Lige nu er gennemsnittet 80-85 procent.

Projektet støttes med 16 mill. af det Strategiske Forskningsråd.

Deltagere i projektet er seniorforskere fra Aalborg Universitet, Roskilde Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) og fra KoRA (Regionernes Forskningsinstitutioner). Professor Klaus Nielsen har været leder af projektet og projektet har haft til huse på Aarhus Universitet.

Læs mere om projektet.

Yderligere oplysninger

Klaus Nielsen

Professor Klaus Nielsen
Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences
Mail: klausn@psy.au.dk
Telefon: 87165832

Forskningsnyhed, Uddannelsesnyhed, Uddannelsespolitik