Religion og køn har indflydelse på forventningerne til livet

Forskere fra Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences har undersøgt, hvordan mænd og kvinder i Qatar forestiller sig et normalt liv, og der viser sig at være overraskende forskelle mellem kønnene.

03.12.2013 | Tine Bagger Christiansen

Mænd fra Qatar fokuserer i højere grad på religion, når de skal beskrive, hvad et normalt liv er i deres egen kultur. Qatari-kvinders forventninger til et typisk livsforløb er mere tværkulturelt. Foto. Colourbox

Mænd fra Qatar fokuserer i højere grad på religion, når de skal beskrive, hvad et normalt liv er i deres egen kultur. Qatari-kvinders forventning til et typisk livsforløb er i højere grad tværkulturelt. Det viser nye undersøgelser af mænd og kvinders livsopfattelse i Qatar. På trods af, at begge køn blev bedt om at beskrive livet for både en dreng og en pige, var forskellen mellem kønnene stor.

I Danmark har vi ingen synderlige kønsforskelle, når det kommer til vores opfattelse af, hvad et normalt liv indeholder, dvs. det man også kalder et normativt liv. Kønnene tænker ens om hvilke episoder, der vil være typiske at gennemgå i et livsforløb, såsom skolegang, konfirmation, uddannelse, ægteskab, få børn osv. Opfattelsen stemmer også meget godt overens med, hvordan virkeligheden er.

”I Qatar opdrager man kønsforskelligt, og dagligdagen er meget præget af dette. Det overraskende var derfor ikke at finde ud af, at der var forskelle på mænds og kvinders opfattelse af livet, men hvor der var forskelle,” fortæller ph.d. Christina Lundsgaard Ottsen fra Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences.

Forskellen på mænd og kvinders livsopfattelse

Kønsforskellene i Qatar blev ikke vurderet ud fra, hvorvidt det var en mand eller en kvindes liv, deltagerne skulle beskrive, men i stedet ud fra, hvordan kvinder og mænd forestiller sig livet for begge køn. De havde forskellige begivenheder med i beskrivelsen af et normalt livsforløb. Mænd og kvinder opfatter altså et normalt liv forskelligt.

Mændene havde en mere kulturspecifik opfattelse af, hvad det vil sige at være fra Qatar og opvokse der. Kvinderne var mere generelle i deres opfattelse. Der var mange religiøse begivenheder med i mændenes beskrivelse – det var der ikke i kvindernes beskrivelse. Mændene nævnte flere forskellige religiøse begivenheder: Det islamiske fødselsritual, at lære at bede, læren om islamisk moral og at begynde at gå i Moske, mens kvinderne kun nævnte en, nemlig mændenes islamiske fødselsritual. Derudover havde mændene færre tværkulturelle begivenheder med i deres beskrivelse, såsom at begynde i børnehave, det første job og så videre.

”At de religiøse begivenheder spiller en større rolle for mændene i Qatar kan forklares med, at det primært er mændene, der deltager i dem. Men det er alligevel overraskende, fordi de blev bedt om at beskrive livet for både en dreng og en pige,” siger ph.d. Christina Lundsgaard Ottsen.

I Islam er mændene mere religiøst udøvende end kvinder. De skal gå i Moske til fredagsbøn, har flere ritualer i forbindelse med fødslen mfl. – der er simpelthen flere begivenheder knyttet til at være mand end til at være kvinde. Mændene har således en speciel rolle i at bære de kulturelle begivenheder videre til næste generation i højere grad end kvinderne.

Forventningerne bygger på vores kollektive hukommelse
Kønsforskellen knytter sig dog kun til opfattelsen af et normalt liv i Qatar. Når deltagerne blev spurgt til vigtige begivenheder i deres eget liv var fokus på religion betydelig mindre, og der var ingen kønsforskelle. Til gengæld var der stadig et markant overlap mellem kulturelt betingede begivenheder og personlige begivenheder.

Man taler om det kulturelle livsskript, som netop er de begivenheder, der forventes at ske i et normalt liv. Det overleveres fra generation til generation og kan betegnes som et samfunds kollektive hukommelse. Vores livshistorie er derimod vores egen og en unik del af vores selvbiografiske hukommelse.

Begge køn forventede flest positive begivenheder og vurderede, at de hovedsageligt ville finde sted i perioden mellem 15-30 år. Samme aldersinterval kalder man også ”hukommelsesbumpet,” fordi voksne over 40 år generelt husker flest begivenheder fra denne periode i deres eget liv, og disse erindringer er ofte positive i en grad, der ikke afspejler de virkelige hændelser.

Begivenhederne i livsskriptet for befolkningen i Qatar viste samme tendens som hukommelsesbumpet, hvilket tyder på, at den kollektive viden, vi har om vores egen kultur, indgår, når vi skal fortælle om vores eget liv. Dermed kan man se, at det kulturelle livsskript hjælper med at strukturere vores selvbiografiske hukommelse.

Det opfølgende studie på denne undersøgelse kigger på, i hvor høj grad vores erindringer og kulturelle forventninger hjælper os med at lave fremtidsplaner og sætte personlige mål.

Fakta
Der er ikke tidligere foretaget undersøgelser af et land, der er så lidt præget af vestlig kultur, uddannelse, industrialisering, velstand og demokrati som Qatar.

Undersøgelsen er foretaget via spørgeskema uddelt til både mænd og kvinder i Qatar, som blev bedt om at nævne de syv vigtigste begivenheder, som henholdsvis en dreng og en pige kommer ud for i deres liv, hvornår de kommer ud for det og en beskrivelse af, hvad der er positivt og negativt ved begivenhederne.

55 universitetsstuderende fra fire klasser på Qatar-universitetet deltog i undersøgelsen. Heraf 31 kvinder og 24 mænd.

Yderligere oplysninger

Christina K. Ottsen

Ph.d. Christina L. Ottesen
Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences
Psykologisk Institut - Con Amore
E-mail: col@psy.au.dk
Telefon: 87165291

Forskningsnyhed