Nyuddannede mentorer går ind i kampen mod radikalisering og terror

Nye mentorer, der skal hjælpe unge bort fra radikalisering, er netop blevet færdiguddannet.

02.11.2012 | Tine Bagger Christiansen

Et nyt mentor-uddannelsesprogram sigter mod at uddanne mentorer, der arbejder med indsatser i forhold til radikaliseringstruede unge. Foto: Colourbox

Professor MSO Preben Bertelsen, Psykologisk Institut og Aarhus Universitet er gået sammen med Østjyllands Politi og radikaliseringsgruppen ved SSP Aarhus om et nyt mentor-uddannelsesprogram. Det sigter mod at uddanne mentorer, der arbejder med indsatser i forhold til radikaliseringstruede unge.

Uddannelsesprogrammet strækker sig over 9 kursusgange a 3 timer og indeholder både teoretiske oplæg samt konkrete øvelser i de forskellige emner og tilgange. Kerneelementet i uddannelsen er den tilværelsespsykologiske samtale omkring tilværelseskompetencer, som er udviklet på Psykologisk Institut.

Desuden indeholder uddannelsesprogrammet delkurser i kultur- og ungdomspsykologi, radikaliseringens og hadets psykologi, samtaleteknik, konflikthåndtering samt inddragelse af ressourcer og netværk. 

De første mentorer er netop blevet færdiguddannet efter det nye program. Man kan læse mere om uddannelsesprogrammet på Psykologisk Instituts hjemmeside psy.au.dk/pb (under menupunktet ”tilværelsespsykologi”). 

Yderligere information

 

Preben Bertelsen, professor MSO
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences
Psykologisk Institut
Bartholins Allé 9
8000 Aarhus C

T: 8716 5806
M: pb@psy.au.dk
Web

Forskningsnyhed