Ny metode giver nyt vindue til børns hukommelse

Små børn har svært ved at huske deres oplevelser – eller har de? Danske forskere har fundet en ny metode til at undersøge spørgsmålet.

15.12.2015 | Charlotte Juul Sørensen

Foto: Colourbox

Når man spørger små børn direkte om begivenheder, de har oplevet, har de meget svært ved at fortælle om dem. Det har hidtil fået forskere til at mene, at børn under fire år ikke har nogen hukommelse for episoder.

Den opfattelse betvivlede professor Peter Krøjgaard og hans kolleger lektor Osman S. Kingo og professor og centerleder Dorthe Berntsen fra Con Amore, Psykologisk Institut, Aarhus BSS imidlertid. I 2014 lykkedes det for dem at udvikle en eksperimentel metode, hvor de kunne få børn på bare tre et halvt år til spontant at fortælle om en begivenhed, de tidligere havde oplevet.

”Det er endnu for tidligt at konkludere noget om børnenes hukommelse, men vi har fundet et nyt vindue, vi kan kigge ind ad,” siger Peter Krøjgaard.

Med en bevilling på 5.9 mio. fra VELUX FONDEN har forskerne nu mulighed for at arbejde videre med metoden og blandt andet undersøge hukommelsen hos endnu yngre børn.

Spontane erindringer i laboratoriet

Forskerne har længe gerne villet undersøge børns spontane erindringer. Ikke mindst fordi det er et fænomen, de fleste forældre har oplevet – at deres barn helt af sig selv fortæller om en tidligere oplevet begivenhed. Den slags erindringer er umiddelbart svære at undersøge i et laboratorium, da de jo netop optræder ukontrolleret og spontant - nærmest ud af det blå.

Den nye metode går ud på at vise børnene en spændende og unik begivenhed, de ikke har oplevet før. Det kan for eksempel være en maskine, der tilsyneladende kan krympe ting. Uger senere kommer børn og forældre tilbage til det samme rum. I stedet for at udspørge børnene forlader forsøgslederen rummet, mens forældrene er instrueret i ikke at sige noget.

Det viser sig så, at nogle børn på bare tre et halvt år spontant begynder at fortælle om det, de oplevede sidst.  

Udfordrer klassiske teorier

Den nye metode udfordrer den klassiske teori om, at børn under fire år ikke kan huske deres oplevelser. En teori, de danske forskere mener, til dels er en logisk følge af den metode, man hidtil har brugt, til at undersøge børns hukommelse.

I de fleste undersøgelser har man direkte spurgt børnene om, hvad de kunne huske. Det betyder, at børnene aktivt og strategisk skal søge efter og genkalde sig erindringer. Det kræver brug af frontallapperne, som udvikles relativt sent. Børnenes problemer med at huske kan derfor skyldes, at de har svært ved selve processen med at finde erindringerne, snarere end at erindringerne slet ikke er der.

”Dorthe Berntsen har den teori, at spontane erindringer er mindre krævende rent kognitivt, fordi de hovedsageligt genkaldes via associationer. Spontane erindringer kræver mindre involvering af frontallapperne. Derfor er der god grund til at tro, at også små børn har dem,” siger Peter Krøjgaard.

Mulighed for systematisk forskning

Indtil nu har forskerne vist, at spontane erindringer kan fremkaldes eksperimentelt, hvis der er næsten fuldstændigt overlap mellem de ledetråde, der findes første og anden gang børnene besøger laboratoriet – samme rum, samme ting og møbler, samme forsøgsleder. Men de ved ikke, hvilke af disse ledetråde, der er afgørende for den spontane genkaldelse.

”Her bliver den nye eksperimentelle metode afgørende, for kun med eksperimenter kan vi systematisk begynde at undersøge, hvilke af disse faktorer, der gør en forskel,” siger Peter Krøjgaard.

Samtidig arbejder forskerne også på at kunne undersøge den spontane hukommelse hos børn, der er endnu yngre. Det kræver, at de finder nogle metoder, der ikke afhænger af børnenes sprog.

Kontakt:

Professor Peter Krøjgaard

Psykologisk Institut, Con Amore

Aarhus BSS

E-mail: peter@psy.au.dk

Tlf: 87165861

Forskningsnyhed