Ny forskning fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences viser overraskende, at størstedelen af soldater, der får symptomer på post traumatisk stress syndrom havde det dårligt mentalt allerede inden udsendelse.

06.08.2012 | Julia Rolsted Stacey

En stor undersøgelse om soldaters mentale tilstand før, under og efter udsendelse til Afghanistan vækker opsigt. I alt 746 danske soldater har deltaget i undersøgelsen. Soldaterne udfyldte spørgeskemaer i alt fem gange - inden udsendelse, under deres mission i Afghanistan og tre gange efter, at de er kommet hjem til Danmark igen.

Professor Dorthe Berntsen fra Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Business and Social Sciences står bag undersøgelsen sammen med militærpsykologer ved Forsvarets Veterancenter og forskere ved Duke University. Undersøgelsen viser overraskende resultater.

- Det er typisk ikke krigens oplevelser, der udløser symptomer på post traumatisk stress syndrom (PTSD), forklarer Dorthe Berntsen og fortsætter:

- I forhold til soldaterne i Afghanistan skulle vi tro, at det var deres oplevelser i Afghanistan, der kunne udløse PTSD. Men så enkelt er det ikke. Vi er nødt til at se soldatens oplevelser i et større livsperspektiv, fortæller Dorthe Berntsen. Undersøgelsen bidrager med ny viden, fordi vi undersøger soldaternes tilstand både før de tager afstand, mens de er udsendt og flere gange efter de er kommet hjem. Vi kan se, at mange af soldaterne allerede har oplevet traumer, inden de tager af sted, og at det har indflydelse på, hvordan de reagerer på udsendelsen.

- Det har i mange år været en almindelig opfattelse, at PTSD opstår efter voldsomme oplevelser. Vores undersøgelse bidrager derfor med ny viden, fastslår Dorthe Berntsen og fortsætter:

- Krigen er i sig selv ikke udslagsgivende for, at soldaterne bliver syge. Krigen kan være medvirkende faktor, men er ikke en afgørende faktor.

Forskning kan hjælpe
Dorthe Berntsen fortæller, at patienter med PTSD blandt andet lider af ufrivillige, invaderende  erindringer. Det vil sige meget negative erindringer, der dukker op i bevidstheden af sig selv, og som kan være meget invaliderende for den enkelte person. Det kan eksempelvis være ubehagelige erindrings-flash backs fra krigen, som går ind og farver humøret, og får den enkelte til at tvivle på sig selv i mere eller mindre grad og begynder at tænke for meget over situationen.

- Vores forskning i ufrivillige erindringer viser, at den type erindringer og den måde, de fungerer på normalt, kan hjælpe os med at forstå dysfunktionelle ufrivillige erindringer ved sygdomme som PTSD.

Forskningen på grundforskningscentret CONAMORE, hvor Dorthe Berntsen er centerleder, viser, at mennesket har mange behagelige ufrivillige erindringer hver dag, og den viden, som forskerne har omkring hverdagens almindelige ufrivillige erindringer, kan bruges til at forstå de dysfunktionelle invaderende minder, som nogle soldater har, når de kommer hjem fra krigsoplevelser.

Soldater er forskellige
Krigens oplevelser er ikke negativt udslagsgivende for alle soldater. Flertallet af soldater er robuste og oplever ikke deres udsendelse som et større problem. Soldaterne kan inddeles i tre kategorier.

En mindre del af soldaterne i undersøgelsen får det bedre, når de er udsendt. De har et højt PTSD-niveau inden afrejse, og PTSD-niveauet falder under eller lige efter udsendelsen, hvorefter det stiger igen. Denne gruppe af soldater er ringere uddannet end de andre og en stor del har kun en folkeskoleuddannelse bag sig, fortæller Dorthe Berntsen og fortsætter:

- Det kan være en tiltrækkende mulighed for denne gruppe unge at komme væk fra hverdagen i Danmark og blive udsendt. Vi formoder, at de tiltrækkes af kammeratskabet og et godt arbejdsfællesskab.

Ifølge Dorthe Berntsen er langt størstedelen af soldaterne i undersøgelsen det, man kalder modstandsdygtige. De er robuste og lader sig ikke påvirke af hverdagen hverken inden udsendelse, under opholdet i Afghanistan eller efter hjemsendelse.

Cirka fem procent af soldaterne i undersøgelsen viser sig at være anderledes – og ikke på den gode måde. De ligger på niveau med de robuste soldater, inden de drager af sted i krig, men får det dårligere under opholdet, og der kommer ingen bedring efter hjemkomst, fortæller Dorthe Berntsen.

- Man kan derfor ikke lade være med at tænke på, om de har været udsat for andre oplevelser end den robuste gruppe af soldater i Afghanistan. Men det har de tilsyneladende ikke. Ifølge Dorthe Berntsen afviger denne gruppe af soldater fra den robuste gruppe på den måde, at de har flere barndomstraumer med sig i bagagen.

Hvad mener soldaterne?
Det er Dorthe Berntsens opfattelse, at soldaterne i undersøgelsen generelt værdsatte at deltage undersøgelsen.

- Soldaterne var glade for, at Forsvaret interesserede sig for deres ve og vel før, under og efter udsendelse. Soldaterne var sikret anonymitet igennem hele undersøgelsen, afslutter Dorthe Berntsen.

Fakta
Dorthe Berntsen er professor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, Business and Social Sciences og centerleder for Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning - CON AMORE

• CON AMORE er et Grundforskningscenter under Danmarks Grundforskningsfond og er beliggende på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Business and Social Sciences.
• I undersøgelsen deltog 746 soldater
• Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Forsvaret
• Undersøgelsen er accepteret til udgivelse i det ansete tidsskrift Psychological Science

Kontakt

Dorthe Berntsen
Professor
Psykologisk Institut og CON AMORE
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences
Tlf: 8716 5868
Mail: dorthe@psy.au.dk