Gives ADHD-diagnosen i flæng?

ADHD-diagnoser bliver stadig bredere defineret og anvendt. De personer, der får en ADHD-diagnose er dog meget forskellige og kan have behov for meget forskelligartede former for hjælp, langt fra kun medicinsk behandling.

28.03.2014 | Tine Bagger Christiansen

Gives ADHD-diagnosen i flæng? Foto: Colourbox

ADHD er en diagnose, som anvendes meget bredt til en stor gruppe mennesker, som har meget forskellige symptomer og meget forskellige behov for behandling.  Det er et problem, at man ser så ensidigt på det, mener professor i psykologi fra Aarhus Universitet, Carsten René Jørgensen:

”Den udbredte brug af ADHD-diagnosen rummer en risiko for, at vi overser de mange psykologiske processer, som kan være på spil hos børn og unge med vanskeligheder, der svarer til ADHD-diagnosen”, siger professor Carsten René Jørgensen fra Aarhus Universitet.

 

Stigning i ADHD-diagnoser
I de senere år er der sket en eksplosiv stigning i antallet af ADHD-diagnoser og personer i medicinsk ADHD-behandling; først blandt drenge og i seneste år mere generelt, herunder blandt voksne, hvor vores viden om behandlingseffekt er yderst begrænset.

ADHD er nu blandt de hyppigst stillede diagnoser blandt børn og unge. Blandt voksne er antallet af personer i medicinsk ADHD-behandling markant stigende – og det ser professor Carsten René Jørgensen som bekymrende, da forskningen i ADHD hos voksne er meget begrænset, og diagnosen ADHD hos voksne overlapper ganske betydeligt med en række andre psykiske lidelser - hvilket kan gøre det vanskeligt at afgøre, hvad der er den mest dækkende diagnose.

 

Løsningen er ikke altid medicin
ADHD-feltet er domineret af biomedicinsk forståelse, hvor mere psykologiske perspektiver hidtil har fyldt ganske lidt.

”Det kan ses i sammenhæng med, at psykiske lidelser i stigende grad ses som 'hjernelidelser', der i betydelig grad behandles medicinsk, imens mere komplekse psykologiske forståelses- og behandlingsmodeller trænges i baggrunden”, mener Carsten René Jørgensen.

Han mener, man skal være mere opmærksom på risikoen for, at børn og unge med mere sammensatte og forbigående vanskeligheder får en ADHD-diagnose og sættes i medicinsk behandling, hvor der var behov for mere psykosociale indgreb.

 

ADHD ligner mange andre diagnosee
Problemet hænger sammen med, at ADHD-diagnosen ikke er tydeligt afgrænset fra følger af fejlslagen socialisering/'dårlig opdragelse', naturlig variation blandt mennesker, angst/indre uro/visse personlighedsforstyrrelser og ikke mindst adfærdsforstyrrelser.

”Medicinsk ADHD-behandling har ofte god effekt på kort sigt. Langsigtet og mere grundlæggende effekt er langt mere tvivlsom. Det kan være fristende at stille en diagnose, hvor man formoder, at der findes en effektfuld behandling”, siger professor Carsten René Jørgensen.

Der er lang tradition for sundhedsvidenskabelig forskning på ADHD-feltet – her er fokus på effekten af medicinsk behandling og kortvarig adfærdstræning. Man ved bemærkelsesværdigt lidt om det enkelte barns egen oplevelse og forståelse af sine vanskeligheder. Derfor er der brug for at opprioritere mere humanvidenskabeligt forankret forskning; forskning der forsøger at forstå det enkelte menneske og ser ADHD-symptomer i sammenhæng med psykologiske processer, relationer, problemer i familien og skolen, den enkeltes baggrund etc.

Det er en forholdsvist udbredt forestilling, at alle patienter med samme diagnose 'har det samme problem' og derfor stort set skal have samme behandling. Problemet ved denne forståelse er, at man meget sjældent kan forstå et menneske til fulde ved at stille en diagnose - og at samme symptomer, eksempelvis indre uro, kan udspringe af mange forskellige faktorer. En mere psykologisk tilgang vil i højere grad betragte den enkelte patients symptomer og vanskeligheder i en større kontekst.

Carsten René Jørgensen har netop udgivet bogen: ”ADHD – Bidrag til en kritisk psykologisk forståelse”, Hans Reitzels Forlag.

 

Fakta

ADHD er en forkortelse for diagnosen: Attention Deficit/Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD giver som regel problemer med at opfatte, fortolke, huske, planlægge og orientere sig.

Tidligere blev diagnosen DAMP brugt herhjemme. DAMP er en nordisk diagnosebetegnelse, som står for Deficits in Attention, Motor control and Perception.  DAMP-diagnosen er i dag "afløst" af ADHD, som er en international diagnosebetegnelse. 

 

Yderligere oplysninger

Carsten René Jørgensen

Carsten René Jørgensen

Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences

Mail: carsten@psy.au.dk

Telefon: 87165804

Forskningsnyhed