Forsker fra BSS og studievejleder på ST samarbejder om at fremme de studerendes trivsel

I samarbejde med professor Jan Tønnesvang fra BSS har psykolog Sanne Schou udviklet en ny ramme for samtaleforløb med studerende på ST. Formålet er at fastholde studieengagement og fremme trivsel blandt studerende.

30.01.2015 | Tine Bagger Christiansen

På Science and Technology har man ansat psykolog Sanne Schou, der blandt andet varetager trivselssamtaler med de studerende og i den forbindelse har ladet sig inspirere af den vitaliseringspsykologiske tilgang til samtaler. Samtalerne tager udgangspunkt i forskning af professor Jan Tønnesvang fra Psykologisk Institut på BSS og er et godt eksempel på et samarbejde på tværs af fakulteter på universitetet.

”Når jeg sætter den her nye ramme ind over mine samtaler kommer jeg meget hurtigere ind til sagens kerne, end jeg har kunnet tidligere – det oplever jeg ikke, de studerende har noget problem med – tværtimod, fortæller Sanne Schou og fortsætter:

”Og så synes jeg, det er interessant, at forskning fra AU anvendes på AU til gavn for de studerende. Et studieliv er mere end bare at bestå, for hvis ikke man trives i sit studie, er det svært at opnå de resultater, man ønsker”.

Hvad er et studievitaliserende samtaleforløb?
Sanne Schou har med udgangspunkt i vitaliserende samtaleforløb anvendt og videreudviklet en række redskaber og modeller til vejledning af studerende, som af den ene eller anden grund er stressramte, ensomme, har problemer med at få hverdagen til at hænge sammen eller andet, og med udgangspunkt heri, guider og hjælper hun den enkelte studerende til at komme videre, og det viser sig at virke.

”Målet med et studievitaliserende samtaleforløb er, at den studerende får en højere grad af indsigt i sine psykologiske grundbehov og bliver bedre til at være balanceret selvbestemmende i sit studieliv”, siger professor Jan Tønnesvang.

Dele af arbejdet med de studievitaliserende samtaler er også taget i brug ved workshops for Ph.d. studerende på ST.

Yderligere oplysninger

Jan Tønnesvang

 

Professor Jan Tønnesvang

Mail: jan@psy.au.dk

Direkte telefon: 87 16 57 96

Mobiltelefon: 60 20 26 33

Hjemmeside for Jan Tønnesvang

 

 

Sanne Schou

Psykolog Sanne Schou

Mail: sanne.schou@au.dk

Mobiltelefon: 21 14 27 40

 

 

Navne