Effektiv behandlingsform hjælper danskere med personlighedsforstyrrelser

Undersøgelse fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences og Klinik for personlighedsforstyrrelser ved Aarhus Universitetshospital påviser, at moderne psykoanalytisk terapi har en god effekt på patienter med svære personlighedsforstyrrelser. Behandlingen gør det muligt for nogle af patienterne at påbegynde arbejde eller uddannelse.

19.10.2012 | Line Ziegler Laursen

Undersøgelse påviser, at moderne psykoanalytisk terapi har en god effekt på patienter med svære personlighedsforstyrrelser. Foto: Colourbox

I syv år har Carsten René Jørgensen fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet sammen med Klinik for Personlighedsforstyrrelser, Aarhus Universitetshospital Risskov undersøgt, i hvilket omfang moderne psykoanalytisk psykoterapi kan hjælpe danskere med svære borderline-personlighedsforstyrrelser.

Undersøgelsen, der er blandt de første, som undersøger disse former for moderne psykoanalytisk behandling af svære personlighedsforstyrrelser, viser en klar tendens; langt størstedelen af patienterne klarer sig bedre efter et toårigt behandlingsforløb.

- Det er en patientgruppe, som ikke har været vant til at få meget behandling, fordi det er en svær gruppe. Derfor har det været interessant at undersøge effekten af mere intensiv behandling, siger Carsten René Jørgensen. 

I undersøgelsen sammenlignes to behandlingsformer. En støttende behandling med gruppeterapi hver 14. dag og en mere intensiv terapi med ugentlige seancer med både gruppeterapi og individuel psykoterapi. Begge behandlingsformer bygger på moderne psykoanalytiske principper.

Til forskernes overraskelse viste begge behandlingsformer sig at have en rigtigt god effekt. Den intensive behandling udmærkede sig dog ved, at patienterne i denne gruppe opnåede et højere funktionsniveau, som antagelig betyder, at de i højere grad vil kunne nærme sig arbejdsmarkedet.

Fra offentlig forsørgelse til arbejdsmarkedet
Borderline-personlighedsforstyrrelser hører til de alvorligere personlighedsforstyrrelser, hvor patienterne har svært ved at håndtere relationer mennesker imellem, ligesom de ofte oplever store udsving i deres følelsesregister og billede af sig selv. Patienterne kan også være selvskadende og har stærkt forøget risiko for bl.a. misbrug og selvmordsforsøg. 

Det er også grunden til, at op mod 80 pct. af disse patienter er offentligt forsørget. Forskningsresultaterne peger imidlertid på, at den moderne psykoanalytiske psykoterapi kan være noget af det, der skal til, for at få nogle af dem tættere på arbejdsmarkedet og selvforsørgelse.

- Det er jo mennesker, som har det ret dårligt. Men denne behandling hjælper dem til at få det bedre, nå til større klarhed omkring deres styrker og svagheder og blive bedre til at håndtere relationer. Derved får de et bedre grundlag for at starte på eksempelvis en uddannelse eller et deltidsarbejde, forklarer Carsten René Jørgensen.

Set fra et samfundsøkonomisk synspunkt kan det altså være givtigt at behandle denne patientgruppe. Carsten René Jørgensen forklarer, at selvom behandlingen i sig selv kræver en del ressourcer, har undersøgelser vist, at de samfundsøkonomiske besparelser ved at tilbyde behandlingen er større, idet udgifter til bl.a. skadestuebesøg, indlæggelser, kommunale indsatser, overførselsindkomst og andre former for behandling falder.

Fakta om undersøgelsen

  • Undersøgelsen sammenlignede en støttende gruppeterapeutisk psykoterapiform og en mere intensiv terapi med både individuel terapi og gruppeterapi. I sær den intensive psykoterapi sigter på bl.a. at styrke patientens evne til at forstå sig selv, sine egne og andres reaktioner samt mellemmenneskelige samspil. Begge behandlingsformer viste sig at have en rigtig god effekt, men den intensive behandling havde en større effekt på patienternes funktionsniveau, hvilket har væsentlig betydning for deres muligheder for at fungere i samfundet.
  • Effekt af behandlingen forudsætter antagelig, at behandlingen udføres af veluddannede og erfarne behandlere, og at behandlingen foregår i en velorganiseret klinik. Behandlingen skal endvidere være relativt langvarig -  to år og i nogle tilfælde længere - for at have afgørende effekt.
  • Undersøgelsen er påbegyndt i 2005. 85 patienter er startet i behandling, hvoraf 63 personer har gennemført to års behandling. Gennemsnitsalderen for patienterne er knap 30 år.  Alle patienterne er bosiddende i region Midtjylland, men undersøgelsens resultater kan uden problemer anvendes i andre dele af landet.
  • Det anslås, at 10 pct. af den voksne, danske befolkning lider af personlighedsforstyrrelser. Heraf opfylder 1-2 pct. kriterierne for den sværere bordeline-personlighedsforstyrrelse.

For yderligere information:

 

Professor Carsten René Jørgensen, ph.d.
Aarhus Universitet, Business and Social Sciences
Psykologisk Institut
Tlf.: 8716 5804
E-mail: carsten@psy.au.dk - træffes bedst per e-mail
Web

Charlotte Freund, overlæge og klinikleder
Aarhus Universitetshospital, Risskov
Tlf.: 7847 2172
E-mail: charlotte.freund@ps.rm.dk

Rikke Bøye, psykolog
Aarhus Universitetshospital, Risskov
Tlf.: 7847 2176
E-mail: rikke.boeye@ps.rm.dk

Forskningsnyhed, Sundhed og sygdom