Du er her: AU » Om AU » Psykologisk Institut » Aktuelt » Nyheder » Nyhed

Depression: Mindfulness kan revolutionere behandling

Mindfulness-baseret kognitiv terapi forebygger tilbagefald ved tilbagevendende depression. Nye resultater Aarhus Universitet, Business and Social Sciences ligestiller virkningen af denne psykologiske behandlingsform med medicinsk tilbagefaldsforebyggelse.

27.10.2011 | Linea Søgaard-Lidell

Mindfulness-baseret kognitiv terapi er en effektiv måde at forebygge depression på. Det konkluderer ph.d.-studerende Jacob Piet og professor Esben Hougaard fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences i den første systematiske meta-analyse, som samler tidligere forskning om virkningen af mindfulness ved tilbagevendende depression.

Alternativ til medicin

Systematisk træning i mindfulness har vist sig at give gode resultater som forebyggelse for personer med tilbagevendende depression. For sådanne personer reducerer mindfulness-træning risikoen for tilbagefald med 34 procent. Tallet vokser til 43 procent for personer, der tidligere har været igennem tre eller flere depressive episoder. Det er mærkbare resultater, lyder det fra Jacob Piet.

- Resultaterne kan fremover forandre behandlingen. Lige nu anbefales de fleste patienter med mindst tre depressive episoder vedligeholdende anti-depressiv medicin, som de kan ende med at være på resten af livet. Forskningen tyder på, at mindfulness-baseret kognitiv terapi kan være lige så effektiv til at forebygge nye depressive episoder, siger Jacob Piet.

Han understreger, at man ikke har fundet negative bivirkninger af mindfulness-baseret kognitiv terapi, men snarere positive sidegevinster i form færre depressive restsymptomer og forbedret livskvalitet. For mange bedrede depressive patienter med betydelig risiko for tilbagefald kan mindfulness-træning være et tillokkende alternativ til fortsat medicinsk behandling. Mindfulness kræver dog en aktiv indsats med fortsat gennemførelse af øvelserne.

Bevidst nærvær

Mindfulness er en særlig måde at være opmærksom på, der er kendetegnet ved bevidst observation af det som foregår i nuet, uden fordømmelse. Når man er mindful, er man bevidst om strømmen af tanker, indtryk, følelser og impulser i det aktuelle øjeblik uden at dømme indholdet. Man opfatter tanken som blot en tanke, der ikke nødvendigvis er et gyldigt udtryk for virkeligheden. Mindfulness er en færdighed, der skal opøves og trænes intensivt for at virke som behandling.

- Mindfulness forbedrer tolerancen over for ubehagelige følelser, og den mindsker negative grublerier. Derved forebygger den, at negative følelsestilstande fører til negative tankemønstre, som hos sårbare personer kan eskalere til en depression, siger Jacob Piet.

Piet og Hougaards forskningsartikel ”Mindfulness-based cognitive therapy for prevention of relapse in recurrent major depressive disorder: A systematic review and meta-analysis” er publiceret i det anerkendte internationale tidsskrift “Clinical Psychology Review”.

Fakta

Depression er en udbredt lidelse med en livstidsrisiko på omkring 20 procent. Det er en særdeles pinefuld lidelse, som også er omkostningsfuld for samfundet. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, anslår, at lidelsen år 2030 vil udgøre den største sundhedsøkonomiske byrde i den vestlige verden. Depressive episoder kan behandles effektivt med medicin eller med psykoterapi, men der er høj risiko for tilbagefald. For personer, der tidligere har været deprimerede, er risikoen for tilbagefald mellem 50 og 90 procent, og den stiger for hver ny depressiv episode. Effektiv forebyggelse har således høj prioritet.

For yderligere information



Jacob Piet, psykolog, ph.d.-studerende

Psykologisk Institut

Nobelparken, Jens Chr. Skous vej 4

8000 Aarhus C

Telefon: 89 42 49 72 / 61 33 45 04

E-mail: jacobpj@psy.au.dk

Offentligheden/ Pressen, Mennesker og kulturer
Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 16.05.2012

Her finder du Psykologisk Institut

Vis detaljeret kort

Kontaktoplysninger

Psykologisk Institut
Aarhus Universitet
Bartholins Allé 16
8000 Aarhus C

E-mail: psykologi@au.dk

CVR-nr: 31119103
P-nr: 1003402932
EAN-nr: 5798000419605
Stedkode: 34111

Er du studerende ved Psykologisk Institut?

Undervisning, eksamen, kursuskatalog og tilvalg, studieadministrationen og meget andet.

Studerende

Nyt hovedområde

### UNIT NAME ### er en del af Business and Social Sciences, som er EQUIS-akkrediteret.

Hvad er Business and Social Sciences?

Som led i Den faglige udviklingsproces på Aarhus Universitet er Aarhus School of Business og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet blevet en del af det nye hovedområde Business and Social Sciences.

Du kan stadig besøge asb.dk og samfundsvidenskab.au.dk, men hjemmesiderne vil snart blive lukket.

Her finder du Business and Social Sciences

Vis detaljeret kort

Nye tider på au.dk

Aarhus Universitets hjemmeside er ved at blive redesignet. Design og indhold vil derfor ændre sig, og du vil kunne opleve, at indhold ikke ligger, hvor det plejer.

Vi håber, at eventuelle gener opvejes af glæden ved en ny hjemmeside med større sammenhæng på tværs og en mere enkel brugeroplevelse.

Hvorfor roder vi?

I den kommende tid vil universitetets hjemme­side være en blanding af sider i nyt og gammelt design.

I foråret 2011 blev AU's ni hovedområder til fire og 55 institutter til 26 for at samle organisationen og styrke tværfagligheden. På samme måde er vi nu ved at lægge hele hjemmesiden om, så der bliver bedre sammenhæng i indhold og design.

Tag smutvejen

Under knappen GENVEJE øverst til højre finder du links til det mest brugte indhold på hjemmesiden samt til to nye universer til medarbejdere og studerende.

Hvor finder jeg det?

Få et overblik over indholdet på hjemmesiden med de nye megadropdowns. De åbner sig, når du kører musen hen over navigationen i toppen.

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
Vimeo

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk