Aarhus Universitet vil forebygge skolefravær

Nyt forskningscenter på Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences vil sætte fokus på skolefravær og hvordan man reducerer det. Med en stor bevilling fra Trygfonden er det et af de projekter, som skal undersøge, hvilke indsatser der virker i forhold til at forbedre børn og unges opvækstvilkår.

06.12.2012 | Tine Bagger Christiansen

Nyt forskningscenter på Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences sætter fokus på skolefravær og på, hvordan man reducerer det.

Danmark bruger store ressourcer på at sikre børn og unge de bedste opvækstvilkår. Men vi forsømmer at undersøge, hvilke indsatser der virker. Under overskriften: ”Skolefravær. Risikofaktorer og intervention” vil projektleder Mikael Thastum fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences undersøge, hvordan skolefravær kan forebygges:

? Skolefravær kan være et tidligt tegn på at en elev ender med at droppe ud af skolen. Derudover kan skolefravær give mange problemer i kølvandet på selve fraværet, som jo er problematisk nok i sig selv. Det kan være både sociale, psykiske og faglige, siger Mikael Thastum.

Ulovligt skolefravær kan bunde i mange forskellige ting, så som psykiske problemer, problemer med forældrene, faglige problemer i skolen eller problemer med kammeraterne.  På nuværende tidspunkt ved man ikke noget om, hvordan de forskellige risikofaktorer spiller sammen. Eller hvordan man kan støtte indgreb mod skolefravær, og derudover opleves det mange steder at indgrebene ofte finder sted alt for sent.

Formål

Formålet med projektet er at undersøge risikofaktorerne for skolefravær ud fra en gruppe af børn fra 0.-9. klasse i 4 forskellige skoler i omegnen af Aarhus. Såvel børn som forældre og lærere vil deltage. På baggrund af resultaterne vil forskerne udarbejde forslag til indgreb for at undgå skolefravær.

Fakta

I 2010/11 var skolefraværet i Aarhus og omegn på 5.9 % af alle elever, hvilket er tæt på det nationale gennemsnit på 6.0 %. 21 % - svarende til omtrent 6.400 børn havde haft minimum 10 eller flere tilfælde af skolefravær i det sidste år, som vel og mærke ikke var lovligt fravær (sygdom el.lign.)

For yderligere information kontakt venligst

Mikael Thastum, Projektleder på ”Skolefravær. Risikofaktorer og intervention”
Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences
Psykologisk Institut
Mail: mikael@psy.au.dk
Telefon: 87 16 58 46
Mobil: 40 23 85 59

Merete Konnerup, seniorrådgiver, TrygFonden
Tlf.: 2168 5218
E-mail: mek@trygfonden.dk

Michael Rosholm, professor, Aarhus Universitet
Tlf.: 22 94 18 47
E-mail: rom@asb.dk  

Karen Bøgedal, pressechef, TrygFonden
Tlf.: 30 56 34 32
E-mail: kb@trygfonden.dk

Aarhus BSS, Forskningsnyhed