Nyheder

Professor Preben Bertelsen fra Institut for Psykologi finder det meget berigende, at hans forskning kan anvendes i praksis i arbejdet med marginaliserede unge. Dog pointerer han, at han får mindst lige så meget igen ved at være med i frontarbejdet. Nemlig en indsigt, som han kalder uvurderlig i forhold til sin videre forskning i antiradikalisering. Foto: Lars Kruse.

10.04.2015 | Forskningsnyhed

"Ordene fra den unge mand er mere værd end ti publicerede artikler"

Washington Post, Al Jazeera og The Guardian. Preben Bertelsen har optrådt i alle medier, der er værd at nævne. I det hele taget har der været gang i den, siden professoren efter ti års forskning forlod sit elfenbenstårn og trådte direkte ud på gaden med sit bidrag til den såkaldte Aarhus-model under armen.