Du er her: AU » Om AU » Psykologisk Institut » Nyheder og arrangementer » 2011 » Terapi eller medicin ved svære depressioner?

Terapi eller medicin ved svære depressioner?

Mens der efterhånden er nogenlunde almindelig enighed om, at psykologisk behandling er bedre end medicin ved lettere depressioner, er der stadig nogen uenighed om den optimale behandling ved svære depressioner. Forskellen på lette og svære depressioner går især på, om man er i stand til at fungere nogenlunde i dagliglivet og især i arbejdslivet. Det er man som regel – om end med nogle følelsesmæssige omkostninger – ved lette depressioner, men ikke ved svære depressioner.

Når man specielt ser på effekten af medicinsk og psykologisk behandling ved svære depressioner, har man i nogle tidligere undersøgelser fundet, at den rent psykologiske behandling ikke var helt så effektiv som behandling med (rigelig) medicin. Det har ført til en udbredt opfattelse af, at man ved stærk depression bør foretrække behandling med medicin. Som vi tidligere har været inde på i Forskningsnyt fra Psykologi, er der dog andre undersøgelser, som viser, at psykologisk efterbehandling – efter, at depressionen er dæmpet med medicin – kan forebygge senere tilbagefald, men den primære behandling bør altså være medicinsk, har man ment – indtil nu. En helt ny undersøgelse af Amerikas førende depressionsforskere – både når det gælder medicinsk og psykologisk behandling – viser nemlig, at psykologisk behandling nogle gange kan være mere effektiv end medicinsk behandling selv ved svære depressioner. Det kommer tilsyneladende an på ekspertisen hos de, der behandler de deprimerede mennesker!

Den nye, amerikanske undersøgelse blev udført i et samarbejde mellem to forskergrupper fra to universiteter i USA, der repræsenterer den højeste ekspertise indenfor henholdsvis medicinsk og psykologisk depressionsbehandling.

De to forskergrupper var enige om at udføre et fælles forskningsprojekt på de to universiteter, hvor man ved lodtrækning fordelte svært deprimerede patienter til en af tre grupper: 1) En psykologisk behandlingsgruppe, der fik moderne, kognitiv adfærdsterapi, 2) en medicinsk behandlingsgruppe, der fik den bedst mulige medicin udvalgt og doseret af de medicinske behandlere og 3) en placebogruppe, der også fik piller, som de troede var medicin, men som faktisk var virkningsløse placebopiller lavet af kalk.

Tilstanden hos de deprimerede patienter blev inden og efter behandlingen vurderet af eksperter, der var uvidende om, hvilken gruppe de deprimerede tilhørte. Ud fra efterundersøgelsen blev det afgjort, om der for hver enkelt patient var sket et så stort fremskridt, at man kunne tale om en ”væsentlig bedring” i den deprimerede tilstand.

I første omgang lagde man tallene for de to universiteter sammen og fandt, at der var nøjagtig lige mange ”væsentligt bedrede” i terapi- og medicingrupperne, nemlig 58% i begge grupper. Det så altså ud til, at terapi og medicin havde virket nøjagtig lige godt – og væsentlig bedre end placebopillerne idet der i placebogruppen kun var halvt så mange, nemlig 30%, der havde fået det væsentligt bedre i de seksten uger, undersøgelsen løb over.

Men da man så lidt nøjere på tallene for hvert af de to samarbejdende universiteter, viste der sig et noget anderledes mønster. Ved det universitet i Tennessee, hvor man især var tilhænger af medicinsk behandling, havde 67% fået det væsentligt bedre efter den rent medicinske behandling, mens noget færre, nemlig 53% havde fået det bedre efter psykologisk behandling. Ved det andet universitet i Pennsylvania, hvor forskerne snarere var eksperter i psykologisk behandling, fandt man det stik modsatte. Her havde 63% fået det væsentligt bedre efter psykologisk behandling, men kun 48% efter medicinsk behandling.

Hvis undersøgelsen kun havde været udført ved et at de universiteter, kunne man altså have konkluderet, at terapi eller medicin var bedst – afhængig af hvilket universitet, der havde udført undersøgelsen. Som det ligger nu, må man snarere konkludere, at det er ekspertisen, der har vundet! Ved det universitet, hvor man havde mest ekspertise med medicinsk behandling, havde denne form for behandling bedre resultater end den psykologiske behandling, og ved det universitet, hvor man havde særlig høj ekspertise i psykologisk behandling, havde denne behandlingsform vundet over den medicinske behandling.

Psykologisk behandling – som i dette tilfælde var kognitiv adfærdsterapi ved begge universiteter - virker altså tilsyneladende væsentligt bedre, når det er eksperter, der udfører behandlingen. Og tilsvarende med den medicinske behandling!

tn

Kilde: DeRubeis, R. J., Hollon, S. D., Amsterdam, J. D., Shelton, R. C., Young, P. R., Salomon, R. M., O’Reardon, J. P., Lovette, M. L., Gladis, M. M., Brown, L. L. & Gallop, R. (2005). Cognitive Therapy vs Medications in the Treatment of Moderate to Severe Depression. Archives of General psychiatry, 62. (Reprinted). 409-416.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 21.11.2014

Her finder du Psykologisk Institut

Vis detaljeret kort

Kontaktoplysninger

Psykologisk Institut
School of Business and Social Sciences
Aarhus Universitet
Bartholins Allé 9
8000 Aarhus C

psykologi@psy.au.dk

CVR-nr: 31119103
P-nr: 1003402932
EAN-nr: 5798000419605
Stedkode: 5411

Er du studerende eller medarbejder?

Undervisning, eksamen, studievejledning, flytninger og meget andet.

For studerende



Faglige oplysninger, meddelelser, sociale aktiviteter, ferie og meget andet.

For medarbejdere

Akkrediteringer

Hvad er School of Business and Social Sciences?

School of Business and Social Sciences er en bred business school og et af fire hovedområder ved Aarhus Universitet.

Med ca. 14.000 dagsstuderende og flere tusinde deltidsstuderende, knapt 225 ph.d.-studerende og godt 500 videnskabelige medarbejdere er School of Business and Social Sciences en af Europas største business schools og Danmarks største universitære enhed inden for business og samfundsvidenskab med en stor faglig bredde.

Her finder du School of Business and Social Sciences

Vis detaljeret kort

Aarhus Universitet
Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus C

E-mail: au@au.dk
Tlf: 8715 0000
Fax: 8715 0201

CVR-nr: 31119103
EAN-numre: www.au.dk/eannumre

AU på sociale medier
Facebook
LinkedIn
Twitter
YouTube

© — Henvendelser til webredaktør

Cookies på au.dk