Er psykisk vold i et parforhold ligeså skadelig som fysisk vold? (juni)

I enkelte parforhold forekommer der megen og så grov vold, og det er naturligvis noget af det mest ødelæggende for både parforholdet og for livskvaliteten hos især den, volden går ud over. Det har vi tidligere skrevet flere artikler om i Forskningsnyt fra Psykologi, især om mænds vold mod kvinder altså såkaldt hustrumishandling. I langt de fleste parforhold forekommer der heldigvis kun mere begrænsede og sjældne former for fysisk vold, og som vi også har beskrevet tidligere, så er denne mere ”begrænsede vold” i et parforhold oftere noget, kvinden gør ved manden end omvendt. Det kan dreje sig om slag og spark og om at smide noget – ikke alt for farligt – efter ægtefællen. Selvfølgelig er også denne ”begrænsede” fysiske vold mellem ægtefællerne noget skidt, og noget der indlysende risikerer at føre til en forringelse og måske ligefrem ødelæggelse af parforholdet. Men i de senere år har psykologerne også fået øjnene op for, hvad man kalder psykisk vold eller aggression mellem ægtefæller, det kan fx være hån, latterliggørelse, nedladende eller ydmygende bemærkninger, ondskabsfuld kritik osv. – og nu har fire forskere fra et universitet i Iowa sat sig for at undersøge, om denne psykiske aggression i et parforhold måske kan være ligeså skadelig som den forholdsvis almindelige og begrænsede fysiske vold?

For at studere dette spørgsmål nærmere, fik forskerne kontakt med 103 yngre ægtepar, som blev undersøgt en gang om året i løbet af de første fire år af deres ægteskab. Ved hver undersøgelse udfyldte alle ægtefællerne udførlige spørgeskemaer om dels ægtefællens, dels deres egen både fysiske og psykiske vold i parforholdet i de foregående tre måneder. Spørgsmålene om psykisk aggression indeholdt en række former for psykisk vold, f.eks. ”tale nedsættende om partnerens opførelse, kritisere partnerens påklædning, gøre nar af partnerens synspunkter osv.” For hver af disse former for psykisk aggression, skulle ægtefællen så score hyppigheden af disse adfærdsformer på en skala fra 0 (aldrig) til 10(meget ofte), og begge ægtefæller skulle altså både score deres egen og ægtefællens psykiske vold på denne måde. På baggrund af disse scoringer, beregnede forskerne et samlet mål for den enkeltes psykiske aggression som et gennemsnit af vedkommendes selvbeskrivelse og ægtefællens bedømmelse.

På samme måde scorede man ægtefællernes grad af fysisk vold ud fra et spørgsmål, om hvor ofte de f. eks. smed ting efter ægtefællen, slog ægtefællen med hånden, slog ægtefællen med en hård ting, skubbede eller sparkede til ægtefællen osv.

På den måde fik man altså et så godt mål, som det nu lod sig gøre, for hver af de 206 ægtefællers psykiske og fysiske vold i parforholdet med ca. et års mellemrum. For nu at se på hvad måde disse forskellige grader af psykisk og fysisk vold eventuelt kunne ødelægge livskvaliteten for partneren i parforholdet, skulle alle ægtefæller ved hver af de årlige undersøgelser også udfylde spørgeskemaer om, hvor meget de led af depression og angst i dagliglivet.

Resultaterne af denne undersøgelse viste flere interessante ting om livet i de 103 ægtepar. Vedrørende hyppigheden af fysisk vold i parforholdene, viste den sig at være noget hyppigere hos kvinderne i starten af det ægteskabelige liv, men i løbet af de fire år, faldt den hos kvinderne, men steg hos mændene, så ved afslutningen af undersøgelsen efter de fire år, havde den nu ”skiftet køn”, så den var betydelig mere udbredt hos mændene end hos kvinderne. Men selv om gennemsnittet hos mændene var højere end hos kvinderne, var der dog færre mænd end kvinder, der overhovedet nogensinde udviste fysisk vold, så den fysiske vold forekom altså hos et stadig mindre fåtal af mænd, der til gengæld udviste stærkt stigende tendens til fysisk vold. Hvis forskerne havde fortsat undersøgelsen i flere år, kunne man nok regne med, at dette fåtal på ca. 10% af mændene, der udviste stadig stigende tendens til fysisk vold i parforholdet, ville resultere i, at i hvert fald nogle af dem ville ende som de regulære hustrumishandlere, som vi nævnte i starten af artiklen. Dette resultat kunne bestemt tale for at gribe ind overfor voldelige ægtemænd, inden volden er eskaleret så meget, at den bliver direkte farlig!

Hvad den psykiske vold angår, var billedet nogenlunde det samme: Kvinderne var tilsyneladende ”værst” i starten af ægteskabet, men blev stadig mindre psykisk aggressive med alderen, hvorimod mændene også på dette punkt – i gennemsnit – blev lidt værre med stigende alder, således at den psykiske vold efter fire års ægteskab var lidt mere udbredt hos mændene end hos kvinderne. Men mens den fysiske vold overhovedet kun forekom hos 10% af mændene og hos 20% af kvinderne efter fire års ægteskab, så forekom den psykiske aggression hos ikke mindre end 80% af begge køn. Det er i og for sig et skræmmende tal, som nok kan indebære en vigtig del af forklaringen på de høje skilsmissetal i vore dage. Man kan virkelig undre sig over, at så mange unge (amerikanske) ægtefæller har så svært ved at tale venligt og fornuftigt med deres ægtefælle, når de er uenige om et eller andet!

Endelig viste undersøgelsen til overmål, at både fysisk, men sandelig også psykisk vold gjorde skade på ægtefællernes psykiske trivsel: Jo mere psykisk og fysisk vold ved den ene ægteskabelige undersøgelse man fandt, jo mere depression og angst fandt man i den efterfølgende tid hos den ægtefælle, det gik ud over. Det var dog slående, at der var en lang stærkere sammenhæng mellem psykisk aggression og efterfølgende depression og angst hos partneren, end der var sammenhæng mellem fysisk vold og nedsat trivsel hos ægtefællen. Hos disse ”almindelige” unge ægtepar (hvor der – endnu – ikke forekom egentlig hustrumishandling), var den psykiske aggressivitet altså langt mere skadelig for partnerens psykiske tilstand og trivsel end den ”begrænsede”, fysiske vold. Det er også værd at fremhæve, at den negative virkning af psykisk vold var ligeså udpræget for mændenes vedkommende som for kvindernes. Der var altså et lige så stærkt fald i mændenes psykiske trivsel som følge af kvindernes psykiske aggressivitet, som der forekom hos de kvinder, der var udsat for psykisk vold fra deres ægtefælles side.

tn

Kilde: Lawrence, E., Yoon, J., Langer, A. & Ro, E. (2009). Is Psychological Aggression as Detrimental as Physical Aggression? The Independent Effects of Psychological Aggression on Depression and Anxiety Symptoms. Violence and Victims, 24(1). 20-33.