Bliver vi mere og mere sindssyge? (august)

Ja! Det er ifølge to nye amerikanske langtidsundersøgelser det korte og korrekte svar på det spørgsmål, der stilles i titlen på denne artikel. De to undersøgelser beskrives i en ny artikel af fem amerikanske forskere, der konkluderer, at det står skidt til med det ”psykiske helbred” i disse år!

Det skal dog først nævnes, at begrebet ”sindssyg” er et uheldigt og misvisende begreb, som desværre stadig bruges i vid udstrækning til at dække  over de psykiske forstyrrelser, afvigelser og lidelser, der opfattes som ”abnorme” og til plage enten for den pågældende selv eller for hans eller hendes omgivelser. Det misvisende i begrebet sindssyge er især det sidste led ”syg”. Der er nemlig sjældent tale om sygdom i kropslig forstand, f.eks. en hjernesygdom, bag de mange psykiske lidelser, der florerer i vore dage; de er efter alt at dømme resultatet af de livsvilkår, man hver især vokser op i og lever under i de moderne samfund, f.eks. i USA, hvor de to omfattende langtidsundersøgelser, som omtales nedenfor, stammer fra.

I den første af de to undersøgelser har forskerne benyttet sig af, at man ved flere universiteter i USA siden 1938 hvert eneste år har fået alle de nyindskrevne studenter til at udfylde en ”personlighedstest”, der giver et ret sikkert mål for forekomsten af symptomer på en række almindelige psykiske lidelser hos de pågældende (den såkaldte MMPI-test). Denne undersøgelse omfatter hele 64.000 studerende fordelt over årene fra 1938 til 2007, og kort sagt viste det sig, at der hen over årene forekommer en helt jævn og betydelig stigning i procenten af unge, der scorer særlig højt vedrørende symptomer på f.eks. angst og depression, men også vedrørende symptomer på skizofreni (f.eks. vrangforestillinger og hallucinationer), psykopati (hensynsløshed og manglende medfølelse med andre) og mani (”sygelig opstemthed”, der får de pågældende til at foretage sig helt urimelige og uoverlagte ting).

Man kunne selvfølgelig forestille sig, at den temmelig drastiske stigning i antallet af ”sindssygdomme” blot beror på, at unge nu om dage er mere ærlige med hensyn til deres tidligere måske mere skjulte sygdomssymptomer, men det amerikanske forskerhold giver flere gode argumenter for, at dette næppe er tilfældet. De mener derfor, at man nok kan stole på sandheden af det triste budskab: Det går stadig nedad bakke med den psykiske trivsel og sundhed hos de unge amerikanske universitetsstuderende. For de lidelser, hvor der er sket den største stigning, især depression, mani og psykopati, er der tale om nær ved en 5-dobling af de procenter, som scorer over grænsen for en ”sygelig tilstand” i 2007 sammenlignet med i 1938.

Den anden store amerikanske undersøgelse omfatter yngre mennesker i en række amerikanske high schools, der svarer til vore gymnasier. Denne undersøgelse startede i 1951 og løb til 2002, og omfattede i alt 14.000 unge mennesker, der udfyldte en lidt kortere version af det spørgeskema, der blev benyttet i den først omtalte undersøgelse. Her fandt man, at der i det pågældende tidsrum var indtruffet en stigning i forekomsten af ”psykiske symptomer”, der helt svarede til den store stigning, man fandt i undersøgelsen af universitetsstuderende. Man kunne måske ellers have troet, at det kun eller især var blandt studerende fra de bedre stillede lag, at der forekom en stigning i psykiske symptomer; men da næsten alle amerikanske børn går i high school, vidner den sidste af de to undersøgelser om, at stigningen i forekomsten af psykiske symptomer tilsyneladende forekommer i alle lag af det amerikanske samfund.

De fem forskere diskuterer grundigt de mange forskellige forklaringer, der kan være på den tilsyneladende store stigning i psykiske afvigelser og lidelser i det amerikanske samfund – en stigning, som de, som nævnt, opfatter som reel og bekymrende. Denne omfattende diskussion, som vi ikke kan gennemgå i detaljer, får de pågældende forskere til at konkludere, at stigningen sandsynligvis beror på: ”En kulturel udvikling, der lægger større vægt på ydre mål i tilværelsen som penge og status, og væk fra indre mål som harmoni og mening i tilværelsen,  herunder varme og stabile relationer til andre mennesker”.

Mens det som bekendt er gået vældig godt frem af med levetiden i den vestlige verden i de sidste 50 år, er det altså tilsyneladende – uden at nogen rigtig har lagt mærke til det – gået vældig meget tilbage med livskvaliteten i samme tidsrum! Der ofres astronomiske summer på at give mennnesker et længere liv rent fysisk, men egentlig meget lidt på at give dem et bedre liv rent psykisk.

tn

Kilde: Twenge, J. M., Gentile, B., DeWall, C. N., Ma, D., Lacefield, K. & Schurtz, D. R. (2010). Birth cohort increases in psychopathology among young Americans, 1938-2007: a cross-temporal meta-analysis of the MMPI. Clinical Psychology Review, 30. 145-154.