Kan dyr og mennesker huske det samme om deres fortid?

Aarhus Universitet, CON AMORE, afholder konference den 18.-19. Juni 2014 med temaet: Hvor forskellige er mennesker og dyr i forhold til at huske deres individuelle fortid? (Komparative perspektiver på Selvbiografisk Hukommelse)

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

onsdag 18. juni 2014, kl. 00:00 - torsdag 19. juni 2014, kl. 00:00

Sted

Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus

Traditionelt set har feltet selvbiografisk hukommelse mest beskæftiget sig med mennesker. Men når for eksempel komparative psykologer og biologer forsker i dyrs hukommelse for begivenheder, så benytter de sig kun i ringe omfang af de begreber og forskningsresultater, som er udviklet inden for menneskets selvbiografiske hukommelse.

Forskere i menneskets selvbiografiske hukommelse forholder sig omvendt meget lidt til, om deres resultater og definitioner også kan passe på andre arter end mennesket.  Hvor går grænsen for hvad der kan generaliseres på tværs af arter?

”Vi mener, at der er behov for at bringe forskning om dyrs og menneskers hukommelse for selvoplevede begivenheder tættere sammen og udforske de måder, hvorpå disse to områder kan berige og udfordre hinanden begrebsmæssigt såvel som metodisk”, fortæller en af planlæggerne af konferencen, professor Dorthe Berntsen fra Aarhus Universitet.

Opgaven med at bestemme de hukommelsessystemer, der understøtter dyrs evne til at huske begivenheder er i øjeblikket genstand for en intens forskningsindsats og en livlig debat. Derfor har Aarhus Universitet, CON AMORE, samlet nogle af de dygtigste forskere inden for disse områder for at præsentere deres vigtigste resultater og perspektiver på konferencens emne.

Talere:
Josep Call, Max Planck Instituttet for Evolutionær Antropologi (Tyskland)
Nicola S. Clayton, University of Cambridge (England)
Martin A. Conway, City University, London (England)
Michael Corballis, University of Auckland (New Zealand)
Jonathon D. Crystal, Indiana University (USA)
Eleanor Maguire , University College London (England)
David C. Rubin, Duke University (USA)
Daniel L. Schacter, Harvard University (USA)
Clive Wilkins, University of Cambridge (England)
Thomas Zentall, University of Kentucky (USA)
Dorthe Berntsen, Aarhus Universitet (Danmark)

Konferencen er arrangeret af Center på Selvbiografisk Hukommelse Research (CON AMORE), et Center of Excellence finansieret af Den Danske Grundforskningsfond og Aarhus Universitet.

Yderligere oplysninger:

Professor Dorthe Berntsen
Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences
Mail: dorthe@psy.au.dk
Telefon: 87165868